En gruppe kurdere var mødt op i Nørresundby, tæt på Aalborg i lørdags til temadagen ”Kurdisk nationalisme” med oplæg og debat. Også Jiyan.dk holdt et oplæg om kurdisk journalistik. Læs og se billeder her.
I lørdags var kurdere fra Odense, Vejle, Horsens, Aarhus, Randers og Aalborg samlet i Nørresundby til temadagen ”Kurdisk nationalisme”, arrangeret af LAWAN (Kurdistans Demokratiske Ungdomsforening – KDUF), ungdomsforeningen under PDKI (Kurdistans Demokratiske Parti-Iran).
Dagen startede med en kort præsentation af LAWAN ved Hejar Dashti, formand for foreningen.
Han fortalte om historien bag oprettelse af LAWAN, som går tilbage til1945. Han kom også på den organisatoriske opbygning af foreningen samt formålet med oprettelse af foreningen for herboende kurdere. I sin præsentation kom han ind på, at foreningen er med til forbedre integrationen blandt unge kurdere, forstærke demokratiske principper blandt dem, danne bro mellem LAWAN og danske søsterorganisationer og sidst men ikke mindst at gennem LAWAN aktiviter gør man livet hyggeligere for de unge medlemmer.
Herefter tog Meco Soltanpour, som er scient. pol. ved Aarhus Universitet, over. Han fortalte om kurdisk nationalisme og historien bag. Eksempelvis kom han ind på Mehabad-republikken:
Kurderne i det nordvestlige Iran erklærede efter anden verdenskrig med den religiøse lærd Qazi Mihemed – kaldt Pêşewa, “leder” – i spidsen en republik 22. januar 1946 i Chwarchira-pladsen i byen Mehabad.
Republikken var støttet af Sovjetunionen, som dog valgte senere at trække sin støtte og den Røde Hær i Republikken Kurdistan tilbage i sommeren 1946. Forinden havde den iranske Shah og Sovjet også underskrevet en kontrakt om olie og gas. Shahens hær overtog herefter gradvist kontrollen over flere steder i det nordvestlige Iran, i nærheden af kurdiske Republik.
Dette isolerede kurderne i sådan en grad, at det skabte økonomiske vanskeligheder. Flere stammeledere så efterhånden ingen grund til at støtte Qazî Mihemed. Den iranske hær indtog til sidst Mehabad i december og tilfangetog Qazî Mihemed og andre fra styret. De iranske myndigheder lukkede kurdiske trykkerier, forbød undervisning på kurdisk og brændt kurdiske bøger. Den kurdiske præsident og hans nærmeste blev henrettet ved Chwarchira den 31. marts 1947. Republikken sluttede samme sted, hvorfra den var blevet udråbt, 12 måneder før.
Deniz Berxwedan Serinci, journaliststuderende og stifter af netavisen Jiyan.dk, fortalte om den kurdiske journalistik og hvordan den har bidraget til at skabe en større tilslutning til den kurdiske sag og gjort folk mere bevidste.
Ifølge Serinci, udgør de kurdiske aviser og TV en udfordring for mainstream, tyrkiske medier, fordi de giver et andet billede af begivenhederne.
Kurdiske medier har fortalt de kurdiske masser den i Tyrkiet ulovlige organisation PKK’s version af konflikten – og det bryder Tyrkiet sig ikke om. Ved kurdiske demonstrationer har der ifølge de tyrkiske medier været tale om “provokatører styret af en brutal, blodtørstig terrororganisation, PKK, der har opildnet til uro”, mens “det tyrkiske politi har reageret yderst tilbageholdende.”
Omvendt har de kurdiske medier Med, Medya og Roj TV, Özgür Gündem, Özgür Politika, osv. ladet kurderne høre og se, at der var tale om “umotiveret, rå tyrkisk politivold mod fredelige demonstranter, der blot krævede rettigheder og sympatiserede med frihedskæmperne i PKK.”
Samtidig kom Serinci med sit bud på, hvorfor Tyrkiet i januar 2009 lancerede en 24-timers kurdisk tv-kanal, nemlig TRT-6.
1-Udenrigspolitik:
A) EU: Ankara’s åbning af TRT6 kan ses som led i den reformprocess, som skal lede til optagelse i EU. Det sidste kræver respekt for minoritetsrettigheder, som nedfældet i Københavnerkriterierne fra 1993. Med kurdisk tv håber Ankara måske at forbedre sit image på dette område og vise Bruxelles, at man ikke har noget problem med det kurdiske mindretal, eller at der trods alt sker fremskridt. Det så vi, da tidl. tyrkisk udenrigsminister Ismail Cem købte bandet Kardes Türküler’s CD med kurdiske sange til sin svenske kollega Anna Lindh. Hermed ville han overbevise den kritiske europæer om, at kurdere ikke blev diskrimineret i Tyrkiet.
2-Indenrigspolitik:
A) KNÆKKE PKK’S MONOPOL: De fleste iagttagere er enige om, at TRT-6’s hovedformål er at knække PKK’s monopol på kurdiske medier. Ankara anser det for nødvendigt, at flytte kurderne fra den – set i tyrkisk optik – ‘ulovlige organisation PKK’s talerør’ Roj TV til TRT-6, der tilhører den tyrkiske stat.
B) AKP PÅ STEMMEJAGT: Lanceringen af TRT-6 i januar 2009 hang utvivlsomt også sammen med, at der var lokalvalg i Tyrkiet i marts 2009. Det regerende parti AKP vil naturligvis gerne have stemmer fra deres kurdiske ‘muslimske brødre’, der udgør alt imellem 20-50% af befolkningen i Tyrkiet. AKP består af tidligere islamister og føler et åndeligt fællesskab med det kurdiske folk, der er muslimer ligesom tyrkerne.
Efter Serinci’s oplæg var der debat og til sidst kurdisk folklore og musik ved dansegruppen Kanî. Også tilhørerne dansede med.
