Byretten i Oslo har idømt to mænd, heriblandt kurderen Sawad Sadek Saeed Bujak, flere års fængsel for terrorplaner mod Jyllands-Posten.

Mikael Davud og Sawad Sadek Saeed Bujak, kurder fra Irak, blev ved byretten i Oslo idømt henholdsvis syv og og tre og et halvt års fængsel for planer om terrorhandlinger i Danmark. Ifølge retten var hovedmanden Davud.

”Der er ingen tvivl om, at det var Davud, der tog initiativ til planlægning af terrorhandlingen og var hovedmand,” sagde dommer Oddmund Svarteberg i retten.

Alle tre er indvandrere med opholdstilladelse i Norge. Ifølge anklageskriftet havde de planer om at bombe Jyllands-Posten lokaler i Danmark og dræbe Kurt Westergaard, der i 2005 tegnede det berømte billede af profeten Muhammed og bomben i turbanen.

Bujak på 38 har erkendt, at Jyllands-Posten var målet.

Politiet fik kendskab til deres planer i efteråret 2009, hvorefter de tre hurtigt blev pågrebet og fængslet.

Anklageren havde oprindeligt krævet 11 års fængsel til Davud og fem års fængsel til Sawad Bujak og også til den tredje tiltalte i sagen, David Jakobsen.

Men sidstnævnte blev frifundet for terrorplanen, men han er dømt fire måneders fængsel for indkøb af materiale til fremstilling af bombe.

Del på sociale medier

Kommentér via Facebook

kommentarer