Københavns Kommune har politianmeldt koranlærer, der har giftet sig med 15-årig, dansk pige. Det skriver Berlingske.
Den 15-årige pige giftede sig i sommers med koranlæreren, der er midt i tyverne i en moske på Vibevej i Københavns Nordvestkvarter, der er kendt for at tiltrække konvertitter.
Vielsen skete ifølge Berlingske uden samtykke fra pigens forældre og kun få måneder efter pigens konvertering til islam.
Koranlæreren er nu politimeldt for at have haft et ulovligt forhold mellem lærer og elev og for at holde en umyndig person væk fra sine forældre. Den 15-pige er i dag anbragt på et bosted.
Justitsminister Lars Barfoed vil nu bede Familiestyrelsen indskærpe over for de forskellige trossamfund, at de danske regler for vielse skal overholdes.