Somalisk-fødte Hiba Osman fra projekt ”Medborgere i Danmark” i Århus fortæller om den job- og uddannelsesmæssige situation for etniske minoriteter i Danmark.

Af Deniz Berxwedan Serinci

Konsulent Hiba Osman fra projektet ”Medborgere i Danmark” beskrev til et foredrag med bl.a. statistik og grafer de ca. 20 fremmødte unge om den ringe andel af nydanskere i uddannelse og det store frafald her. Samtidig berettede hun om det store antal kriminalitet, som folk med anden etnisk herkomst end dansk begår.

Hun efterlyste ressourcer til at bidrage med i kampen for at vende på de ofte kedelige tendenser på dette område. Forudsætninger herfor er, ifølge Hiba Osman, at nydanskere skal kunne føle sig godt tilpas i det danske samfund.

Stort frafald på uddannelserne
Hiba kunne berette om, at 71%  af nydanske unge søger ind på ungdomsuddannelserne i forhold til 76% blandt etniske danske unge. Når det gælder videregående uddannelser er tallet 27% for nydanskere og 33% for etniske danskere – med Hibas ord er der tale om en ”generelt positivt tendens”.

Et stort problem er, at mange nydanskere falder fra på deres ungdoms- eller videregående uddannelse – 78% piger og 46% drenge gennemfører den.

Årsagen er bl.a. den sproglige barriere. Herudover forlader nydanske unge ofte skolen med 1,5 karakterpoint mindre end danske elever. Problemet består, ifølge Hiba, i at folkeskolen er dårlig rustet til tosprogede elever.

Årsager til kriminalitet
Der er blandt eksperter og konsulenter påpeget flere centrale årsager til den kriminalitet, der ofte begås af nydanskere. Hiba Osman nævnte:

1-Socioøkonomiske årsager. Mange udlændinge lever på overførselsindkomst, kontanthjælp.

2-Kulturelle årsager

3-Følelse af eksklusion fra det omgivende samfund og stigmatisering heri. Eksempler herpå er fx diskrimination i nattelivet eller på jobmarkedet.

Ligeledes nævnte hun, at mange udlændinge er traumatiserede krigsofre fra borgerkrigene i Somalia og Libanon, hvor herboende palæstinensere primært stammer fra.

Somalier og Khat
En af fremmødte fra Unge4Unge spurgte til den etniske sammensætning blandt kriminelle. Hiba Osman konstaterede på humoristisk vis, at de nydanskere, der ofte blev dømt for besiddelse af narkotika, var somaliere, idet tyggemidlet Khat primært findes blandt somaliere.

Hiba Osman sluttede sit spændende foredrag af med at foreslå mulige løsninger, som bl.a. indebar oprettelse af vejledningscentre og registrering af racediskrimination.

Del på sociale medier

Kommentér via Facebook

kommentarer