“Før jeg kom med i Koma Şengal, kunne jeg slet ikke danse. Jeg lærte min identitet bedre at kende og fik nye venner,” siger 16-årige Ammar.
Side om side, hånd i hånd, skulder mod skulder. Cirka 10 unge kurdere mødes engang imellem i dansegruppen “Koma Şengal” for at dyrke den kurdiske kultur og dans, kendt som govend.
Jiyan.dk har interviewet Koma Şengal i Højby, en lille stationsby på Nordvestsjælland med cirka 1500 indbyggere. De unge er næsten alle kommet fra syrisk Kurdistan til Danmark for fem år siden. Indtil videre har de optrådt til nationalfesten Newroz i Kalundborg, København og i danske institutioner.
Silêman, Efrîn, 30 år, studerer på VUC, tovholder og stifter: “Vi ville gerne ære byen Şengal, hvor Islamisk Stat (IS) begik grusomheder. Derfor hedder vi Koma Şengal. Der var en kurdisk forsamling her før i tiden, som gik i opløsning. Jeg spurgte dem om det var i orden, at jeg fortsatte på resterne af dem og lavede et musikhold. Med nye tøj, uniformer og nyt navn. De syntes, at det var en god idé. Vi ønskede, at danskere skulle se vores kultur og se at vi ikke har glemt os selv. Jeg vil ikke opgive min kurdiskhed, bare fordi jeg er flyttet til et nyt land. For hvis man glemmer sin identitet, så kan man ikke tage den danske identitet til sig.”
Ali, 15 år, Efrîn: “Jeg kan vældig godt lide, at vi lærer vores kultur her. Det kunne vi ikke i Syrien, hvor det var ulovligt. Vi viser, hvem vi er. Det giver mig mere selvtillid, når man optræder foran andre.”
Berzanî, 28 år, Efrîn, studerer på VUC og HF: “Vi præsenterer kurdisk kultur for omverden. Vores sprog og kultur er tegn på, hvem vi er. Uden det har vi ingen identitet. Vi må ikke glemme vores kultur. Vi har ingen forskelsbehandling, uanset køn eller aldre. Alle er velkomne.”
Sarah, 17 år, gymnasium, Efrîn: “I Syrien måtte vi ikke vise vores kurdiske kultur. Her i Danmark må vi gerne. Koma Şengal giver os et socialt fællesskab. Udover dansen, hænger vi også ud efterfølgende. Man får nye venner.”
Majdoulin, 15 år, Efrîn: “Jeg har været med i Koma Şengal i flere år og det er rigtig fedt. Her lærer jeg min kultur, sprog og mine rødder. Vi er rigtig gode venner og har det sjovt sammen.”
Ahmad, 28 år, Efrîn: “Jeg er med i komiteen for Koma Şengal, hvor vi tager beslutninger om gruppen. Jeg står for at finde musikken til dansen. Danskere bliver glade, når de ser gruppen danse. Det glæder mig. Jeg håber, at vores gruppe vil kunne fortsætte og have succes.”
Ammar, 16 år, Qamişlo: “Før jeg kom med i Koma Şengal, kunne jeg slet ikke danse. Jeg har lært meget her. Jeg lærte min identitet bedre at kende og fik nye venner. Jeg håber, at Koma Şengal bliver større og breder sig til andre lande i Europa.”
