Hvem tilhører oliebyen Kerkûk? Mange turkmenere anklager det kurdiske styre for at undertrykke dem. En debat, der også påvirker almindelige danske kurdere fra Kerkûk, heriblandt Rejan Azad. “Kerkûk betyder alt for os – det er symbolet på kurdiskhed,” siger han.
Af Deniz Berxwedan Serinci
Debatten om den omstridte by Kerkûk i Irak, som både kurdere, turkmenere og arabere gør krav på, raser igen. Også blandt danske kurdere og turkmenere.
Flere turkmenere fortæller, at de bliver forfulgt af kurderne i det regionale kurdiske selvstyre i Irak.
Kurdernes hensigt skulle ifølge disse turkmenere være at nedbringe antallet af kurdere i Kerkûk og forøge antallet af kurderne her, så byen ved en folkeafstemning kan komme under kurdisk kontrol, lyder det fra turkmenerne. Med den olierige by Kerkûk vil kurderne have et økonomisk fundament og udråbe selvstændighed, frygter Tyrkiet.
Debatten om Kerkûk påvirker ikke kun folk i området, men også kurdere og turkmenere i Danmark. En af dem er kurderen Rejan Azad i København. Han har studeret statskundskab på Roskilde Universitetscenter og stammer fra Kerkûk, hvor han stadig har meget familie.
“Kerkûk betyder alt for os – det er symbolet på kurdiskhed”, siger han og afviser, at turkmenerne bliver forfulgt.
“De er ikke undertrykte, tværtimod har kurderne skabt turkmenske skoler i Kerkûk for dem.”
Turkmenerne og kurdere fordrevet fra Kerkûk
Rejan Azad giver heller ikke meget for meldingerne om, at kurderne fordriver turkmenerne fra den omstridte by.
“Tværtimod, det var Saddam Husseins arabiseringsproces, der drev 350.000 kurdiske familie ud af den by, så Kerkûk skulle blive en arabisk by.”
Det er et internationalt faktum, at turkmenere – og kurdere – blev fordrevet fra Kerkûk under Saddams regeringsperiode ligesom med kurderne. Turkmensk, der er tæt på tyrkisk, var forbudt og turkmenske stednavne blev ændret til arabisk under Saddams tid.
“Vi er rige nok uden Kerkûk”
Flere turkmenere mener, at hvis kurderne får Kerkûk med dens enorme oliereserve er der et økonomisk fundament for et selvstændigt Kurdistan?
“Kurdistan er rig nok i forvejen uden Kerkûk. Vi ønsker ikke Kerkûk pga. olien, men fordi Kerkûk historisk er en del af Kurdistan, 5000 år tilbage.”
Som en løsning på Kerkûk-problematikken foreslår Rejan Azad, at byen vender tilbage til det kurdiske selvstyreområde og at ikke-kurdiske etniciteter, heriblandt turkmenerne, får mindretalsrettigheder. Det sidste omfatter rettigheder som eget sprog og egne skoler.
“For ellers vil der opstå problemer. Ligesom her i Danmark skal mindretal have kulturelle rettigheder og det bør turkmenerne også.”
Turkmener: Vi ønsker fred med alle
Turkmenske Savas Karakaplan fra Dansk-Turkmensk Kulturforening i København er uenig.
”Det hjælper ikke at blive hængende i, hvem byen tilhører. Så kan assyrerne også komme og sige hele området er deres, fordi de var der for flere tusind år siden,” siger han og fortsætter:
”Men faktum er, at der siden Saddams fald i 2003 er sket en massiv kurdisk indvandring til Kerkûk fra det kurdiske regionalstyres områder.”
”Ikke-kerkûkî kurdere flytter ind i Kerkûk”
Savas Karakaplan mener, at mange kurdere, der slet ikke har rødder i Kerkûk, flytter ind i Kerkûk.
”Med det formål at ændre byens demografi, så kurderne kan blive et flertal og komme ind under det kurdiske styre.”
Turkmenerne bliver udsat for bombeangreb og lignende i Irak, hvor et stort antal kvinder og børn dør, fortæller Savas Karakaplan.
”Og her er det svært at placere et ansvar, for vi ved ikke præcist, hvem der står bag, men turkmenernes sikkerhed bliver ikke sikret.”
Samtidig ønsker turkmenerne, at Kerkûk kommer under Bagdads styre og ikke under det kurdiske regionalstyre.
Savas Karakaplan understreger, at turkmenere og kurdere ikke er stridende folk som sådan, men at de har levet i fred i århundreder.
”Vi har ikke et problem med kurderne som sådan. Vi vil gerne leve med kurderne, bare ikke, hvor de bestemmer alt.”
Det sidste udgør et af stridspunkterne i konflikten. Kurdere og det kurdiske selvstyre ønsker nemlig at Kerkûk indlemmes i deres område, mens turkmenere og arabere helst ser byen være en del af centralregeringen i Bagdad.
Det skal understreges, at denne artikel er blevet bragt sammesteds i august 2010
