AKPs forfatningsreform er et demokratisk fremskridt, selvom den er utilstrækkelig, mener Brøndbys viceborgmester Mahmut Erdem.
Af Deniz Berxwedan Serinci
På søndag går Tyrkiets vælgere til stemmeurnerne for at give deres mening til kende i forhold til det regerende AKP-partis forfatningsreform.
Her skal vælgerne tage stilling til den tyrkiske regering AKPs reform af den nuværende forfatning fra 1982. Ændringerne betyder blandt andet, at domstolene vil overgå til civilt styre og at de tidligere kupmagere fra 1980 kan retsforfølges.
Brøndbys viceborgmester Mahmut Erdem fra Socialistisk Folkeparti er ikke i tvivl om hvad, der ifølge ham bør stemmes. Den 59-årige politiker er selv kurder fra Konya i Tyrkiet og har i en årrække været aktiv i indvandrerorganisationer og -politik.
“Jeg ville helt klart stemme ja,” siger han.
AKP formindsker militærets rolle
De nye tiltag ændrer ikke Tyrkiets spærregrænse på 10% ved nationale valg. Det forhindrer en forholdsmæssig kurdisk parlamentsrepræsentation. Blandt andet derfor har det prokurdiske parti i Tyrkiet, BDP (Freds- og Demokratipartiet) bebudet, at det vil boykotte folkeafstemningen.
BDP’s forgænger DTP stod selv stærk regionalt i de sydøsttyrkiske provinser / Nordkurdistan, men ikke på landsplan og stillede derfor op som uafhængige medlemmer ved valget i 2007 for at komme ind i parlamentet.
Mahmut Erdem mener, at AKPs reform af den tyrkiske forfatning er problematisk, idet den ikke nævner kurderne.
“AKPs forfatningsreform er ikke tilstrækkelig, men den åbner en demokratisk dør og det har Tyrkiet brug for,” udtaler Mahmut Erdem.
“Den nye forfatning formindsker militærets rolle og gør det sværere at lukke politiske partier, hvilket er en fordel for kurderne og demokratiet” forklarer han.
Tyrkiet er kendt for sine mange lukninger af kontroversielle partier med kurdiske eller islamiske referencer, hvorfor landet ofte kaldes “en kirkegård for politiske partier”.
I december blev forløberen for BDP, nemlig DTP (Demokratisk Samfundsparti) lukket efter anklager om forbindelser til en forbudt organisation, PKK.
Boykot vil bevare status-quo
Men trods de nuværende problemer i Tyrkiets kurderpolitik er Mahmut Erdem optimist.
“Den tyrkiske premierminister Recep Tayyib Erdogan har lovet at tage hul på det kurdiske problem efter folkeafstemningen.”
En løfte, der ikke nyder den største troværdighed i de kurdiske områder i Tyrkiet, hvor Erdogan har mange af sine kritikere.
“Men nej-sigere og de, der vil boykotte AKPs reform af forfatningen fastholder jo blot status-quo, så det tyrkiske militær kan fortsætte med at have stor indflydelse til skade for demokratiet og kurderne,” siger Mahmut Erdem.
Da militæret kom til magten ved et blodigt kup i 1980, satte det sig tungt på det politiske liv i Tyrkiet. Også militæret lavede en folkeafstemning i 1982 om dets militaritiske forfatning.
“Dengang i 1982 stemte jeg nej til militærets antidemokratiske forfatning og nu vil jeg stemme ja for at afskaffe den,” slutter Mahmut Erdem af.
