Mustafa Barzanî besøgte i 1967 Israel, som hjalp kurderne militært mod Irak. PKK fik sin første guerillatræning af palæstinensere i Libanon. 11 PKK-guerillaer blev dræbt i kamp mod Israel i 1982. 13 PKK’ere blev taget til fange. Israelerne afhørte PKK’erne: ”Hvorfor blander I kurdere jer i denne konflikt? Har I ikke nok fjender?”
Af Deniz B. Serinci
Kurdernes forhold til Israel er blandet. Mange irakiske, iranske og til dels også syriske kurdere er pro-israelske, fordi de har haft den samme fjende; nemlig de arabiske nationalister (Bagdad og Damaskus) eller islamister (Teheran).
Allerede i 1931 drog Reuven Shiloah, der senere blev den israelske efterretningstjeneste Mossads første direktør, til Irakisk Kurdistan for at danne sig et billede af jødernes forhold der.
I 1960’erne trænede Israel peshmerga’er med det formål at lægge pres på den fælles fjende i Bagdad. Desuden hjalp den tidligere irakisk-kurdiske leder Mullah Mustafa Barzanî jøder ud af Irak til Israel. Ifølge professor Michael Gunter hjalp israelerne Barzanî i hans sejr mod den irakiske hær på Hindirîn-bjerget i maj 1966. Selv besøgte Barzanî Israel i september 1967 og mødtes med landets forsvarsminister Moshe Dayan. Forinden havde Barzanî’s repræsentant i Europa, Kamuran Bedirxan, etableret kontakt til Israel.
I første halvdel af 1970’erne støttede USA, Iran og Israel Barzanî med oprettelse af en efterretningstjeneste (Parastin). Formålet var at svække irakiske styrker, så de ikke angreb Israel i den israelsk-arabiske krig i 1973. Så snart Irak indgik en aftale med Iran i 1975 (Algeriet-aftalen), tilbagetrak Washington, Tel Aviv og Teheran støtten fra kurderne, hvis opstand herefter kollapsede.
Da Islamisk Stat gik ind i Irak i 2014, var Israel det eneste land, der støttede et selvstændigt Kurdistan:
“Irak er ved at bryde sammen og det ser ud til, at oprettelsen af en uafhængig kurdisk stat er givet på forhånd,” sagde den israelske udenrigsminister Lieberman.
Årsagen er, at israelerne havde håbet at få en moderat, sekulær muslimsk allieret i Tyrkiet.
”Men det forhold blev anspændt efter 2010. Nu satser de på Kurdistan,” siger Sardar Sharif, ekspert fra University of Duhok, med henvisning til et israelsk angreb på en nødhjælpsflotille, der resulterede i 9 tyrkiske aktivisters død i maj 2010.
Desuden er israelerne bekymrede for Irans indflydelse i Irak, Syrien og Hizbollah i Libanon, kendt som den “shiitiske halvmåne” og håber, at kurderne kan reducere den indflydelse.
Der bor hundredetusinder af kurdiske jøder i Israel. En af dem, Yithzak Mordechai var forsvarsminister 1996 til ’99.
PKK – en anti-israelsk organisation
Mange af de venstreorienterede, kurdiske partier i Tyrkiet var generelt propalæstinensiske og fik støtte af Israels ærkefjende Syrien.
Da Abdullah Öcalan, leder af Kurdistans Arbejderparti (PKK) 3. juni 1979 krydsede grænsen fra Tyrkiet til Kobanê i Syrien/Rojava, var palæstinenserne, de første han spurgte efter. Öcalan tog videre til Beirut og indgik en aftale med Na’if Hawatmeh, leder af det marxistiske DFLP (Demokratisk Front til Palæstinensisk Befrielse) om træning af PKK’erne i guerillataktik. I Halwa-lejren i Bekaa-dalen i Libanon blev PKK’erne trænet af palæstinenseren Mamduh Nofal. Her lærte de alt fra bombelavning, organisering af masserne, begravelsesoptog, osv.
Mellem 1980 og 1982 modtog omkring 300 PKK-militante træning hos palæstinenserne. DFLP var vant til at give træning til venstreorienterede grupper fra Nicaragua, Iran, Grækenland, osv.
”Vi er revolutionære og vi støtter andre revolutionære bevægelser,” som organisationen sagde.
DFLPs fordel var ifølge PKK-eksperten Aliza Marcus, at PKK’erne kunne forsvare basen, hvis den skulle blive angrebet af Israel.
På et tidspunkt blev PKK for stor en økonomisk byrde for DFLP, der herefter krævede af Öcalan, at hans organisation selv skulle punge ud. Öcalan indgik derefter aftaler med George Habashs PFLP (Folkefronten til Palæstinas Befrielse) og al Fatah, den største organisation i Den Palæstinensiske Befrielsesorganisation, PLO, om at PKK’erne skulle træne hos dem i stedet.
I sommeren 1982 gik Israel ind i Libanon med det formål at fordrive de militante palæstinensere derfra og indsætte en Israel-venlig regering i Beirut. Palæstinenserne kom under beskydning. PKK’erne deltog i krig mod den jødiske stat. 11 PKK-guerillaer blev dræbt i kamp mod Israel. Det var disse:
Veli Cakmak, Mehmet Atmaca, Ismet Özkan, Kemal Celik, Emin Yasar, Serif Aras, Mustafa Marangoz, Sahabettin Kurt, Irfan Ay, Abdullah Kumral og Abdülkadir Cubukcu.
13 PKK’ere blev derudover taget til fange. Israelerne afhørte PKK’erne i forhørslokalerne: ”Hvorfor blander I kurdere jer i denne konflikt? Har I ikke nok fjender?”
Da Öcalan blev tilfangetaget af tyrkiske agenter 15. februar 1999, rettede mange PKK’ere mistanken mod Mossad – sammen med CIA og den tyrkiske efterretningstjeneste MIT. At Mossad skulle spille en rolle er dog aldrig blevet bevist. Ved en PKK-demonstration foran det israelske konsulat i Berlin 18. februar 1999 blev tre kurdere skudt og dræbt, da de stormede konsulatet.
