Danmark må modstå det tyrkiske pres og bevare Roj-TV, mener formand for det kurdiske parti BDP i byen Tetwan, Hayrettin Cacan.

Hvad tænker du, når du hører Danmark?

– Jeg kan godt lide Danmarks frihedsrettigheder, såsom at man frit kan tale sit sprog og have kurdiske navne i Danmark.

Men vi havde ønsket at Danmark i højere grad kunne modstå det tyrkiske pres og håber, at det ikke lukker Roj-TV, for Roj-TV er kurdernes stemme og Danmark bør ikke give efter for det tyrkiske pres.

Justitsministeren har rejst tiltale mod Roj-TV for “at fremme terrorvirksomhed.” Statsadvokaten oplyser, at der blandt det granskede programmateriale fra Roj-TV er interviews med PKK-sympatisører og -ledere…
Ja, men det viser blot dobbeltmoralen i det hele. Alle andre medier, såsom CNN og BBC må gerne mødes med PKK og interviewe deres ledere, men det må Roj-TV åbenbart ikke.

Vestlige mediers udsendte korrespondenter har besøgt PKK-ledere, men i Roj-TVs tilfælde var det ifølge Berlingske Tidende ikke en udsendt korrespondent, men derimod Roj-TVs tidligere chef, Manouchehr Zonoozi, der besøgte PKK?
De har ret til at besøge en aktør, der er central i den konflikt, som bliver skildret, i det her tilfælde PKK.

Derudover er det bemærkelsesværdigt, at Manouchehr Zonoozi først siger til en tysk avis, at der ingen forbindelse er mellem Roj-TV og PKK og senere påstår, at tv-station tilhører PKK. Det svækker hans troværdighed.

Vi er ikke PKK

Jeres forgænger, DTP blev lukket i december 2009 for beskyldninger om forbindelser til PKK. Og Tyrkiet har beskyldt jer for i virkeligheden at være PKK?
BDP og PKK er to forskellige organisationer og partier. Men vores fundament er det samme og vi appellerer til den samme vælgergruppe. BDP er et legalt parti.

Du siger, at I ikke er PKK, men tyrkerne kræver, at i tager afstand fra PKK?
Vi er imod vold. Vi ønsker at det kurdiske spørgsmål skal løses ved hjælp af fredelige metoder. Vi har lagt afstand til voldelige aktioner, og det gælder begge parter. Da syv tyrkiske soldater blev slået ihjel i december 2009 i Tokat, Reşadiye, tog DTP’s daværende leder Ahmet Türk afstand fra det.

Kurderne foretrækker ikke våben, men fordi det kurdiske problem ikke er blevet løst, har PKK brugt våben. Problemet kan løses demokratisk. Når ens landsby bliver brændt, når ens familie bliver slået ihjel, så bliver folk en del af PKK.

Vi ønsker undervisning på eget sprog

Men hvordan kan det kurdiske problem så løses efter jeres mening?
– Vi ønsker at leve og have lov til at udtrykke os på vores egen måde med vores egen kultur og sprog. Det er vigtigt, at vores børn kan lære deres eget modersmål i skolerne.

Eksempelvis har kurderne i Syd, altså i Nordirak, selvstyre. Men den tyrkiske stat tænker åbenbart ”bare kurderne ikke får det samme her på mit territorium.” Kurdistan er en term, der også omfatter Iran, Irak og Syrien.

– Alle folk har ret til at afgøre deres egen skæbne, men det betyder ikke, at vi vil skabe en stat her, men vi har retten til det. Hvis en tyrker har retten, hvorfor skal kurderen så ikke også have retten til det? Kurdernes er en af de mest oprindelige folk i dette område. Hvis vi kigger arkiverne, så fremgår det klart.

Når du sammenligner med Sydkurdistan, er der måske nogle tyrkere, der vil blive bange, for at BDP dermed også ønsker det samme system som i Syd, altså hvor kurderne har eget flag, parlament?
Nej, jeg siger, at det er kurdernes mest basale ret. Vi ønsker at leve i broderskab og have lov til at udtrykke os på vores egen måde, så vi alle kan leve sammen. Men hvis én ignorerer alle mine rettigheder, så går det ikke. Alt hvad den anden af rettigheder, har jeg også ret til.

Men tyrkiske kritikere har jo afvist kurdisk undervisning som værende urealistisk. Kurderne har ikke én, men mange dialekter – hvilken skulle de undervise på, spørger mange tyrkere?
– Det er kurdernes eget problem. Der er kurmancî, zazakî og så videre. Men hvis kurderne først får ret til undervisning på deres eget sprog i Tyrkiet, så vil de selv løse problemet med de forskellige dialekter.

Det skal understreges, at denne artikel tidligere er blevet bragt sammesteds i 2010.

Kommentér via Facebook

kommentarer