Lukning for 9. gang. Avisen Azadiya Welat har snart vænnet sig til at blive lukket gang på gang. Men hvergang overlever avisen. De tyrkiske myndigheder siger, at PKK bliver positivt fremstillet i avisen. Læs Jiyan.dks interview.
Den kurdisksprogede avis Azadiya Welat er blevet lukket for niende gang. Avisen kom også i fokus, da Vedat Kurşun, tidl. chefredaktør på Azadiya Welat, i maj 2010 blev idømt 166 års fængsel. Anklagen lyder på, at han er medlem af det kurdiske arbejderparti, PKK og laver propaganda for den i sin avis. Han har siden fået reduceret sin dom til 10 år.
En varm sommerdag sidder flere af Azadiya Welats medarbejdere i en stor bygning i Diyarbekir, det tyrkiske Kurdistans/ Sydøsttyrkiets største by, der også rummer det Kurdiske Institut, og fortæller om deres arbejde.
“Vores avis bliver lukket og åbnet igen,” fortæller avisens journalist Mehmet Culan frustreret og henviser til, at Azadiya Welat med mellemrum er blevet lukket af de tyrkiske myndigheder op gennem 90’erne og i nyere tid.
Siden nytår er Azadiya Welat blevet dømt til at lukke tre gange og er siden 2006, hvor det begyndte at udkomme hver dag, blevet lukket for ottende gang. Flere af dets medarbejdere er blevet dræbt af ukendte gerningsmænd.
“Vi oplever ikke kun pres mod avisen, men på alle fronter og det påvirker os meget. Anholdelser, tilbageholdelser, trusler, osv.”
Ifølge Mehmet Culan er formålet at lukke munden på kritikerne og forhindre kurdisk journalistik.
“De prøver at forhindre os i at nå ud til folket. De prøver at forhindre kurdernes presse.”
Fast klumme til PKK-kommandant
I bliver beskyldt for PKK-propaganda?
“Vi laver ikke propaganda. Vi viser blot vores folks liv og realiteter. Avisen dækker blot, hvad der sker,“ svarer Azadiya Welat-journalisten.
Kigger man på selve Azadiya Welat-avisen, ser man billeder af Abdullah Öcalan, lederen af PKK og PKK-guerillaer. Under debat-sektionen finder man en fast klumme forbeholdt Cemil Bayik, en fremtrædende PKK-kommandant. PKK anses for en terroristorganisation i Tyrkiet, EU, NATO, mens de fleste kurdere her ser bevægelsen som frihedskæmpere.
En af den tyrkiske anklagers argumenter har også været, at avisen referer til Öcalan som ”det kurdiske folks leder”.
PKK bliver ofte hyldet i jeres avis, hvilket er ulovligt i Tyrkiet…?
“Der bør være ytringsfrihed og tankefrihed. Men det giver de tyrkiske myndigheder ikke lov til,” siger Mehmet Culan.
“Ikke lys for enden af tunnelen”
Den tyrkiske regering under ledelse af AKP lancerede sidste år et kurdisk initiativ, açılım, der skulle lempe på en række punkter i landets hidtidige kurderpolitik og give kurderne flere kulturelle rettigheder.
Men ifølge Azadiya Welats journalister sker der ikke fremskridt.
“Deres açılım har ikke bidraget til noget som helst,” lyder det kontant fra journalisten, der uddyber:
“Hvis açılım er at smide 1500 af vores politikere og borgmestre i fængslet eller at give vores redaktør 166 års fængsel, at smide tusinder af børn i fængslet med beskyldninger om at de har kastet med sten og give dem en fængselsstraf, der er det dobbelte af deres alder…hvis det er açılım – så accepterer vi ikke den açılım.”
Her er to af landets Tyrkiet-kendere lidt uenige. Mehmet Ümit Necef, lektor fra Mellemøststudier på Syddansk Universitet har tidligere til Jiyan.dk fortalt, at han mener, at den tyrkiske AKP-regering har gjort det nemmere for kurderne og deres sprog i Tyrkiet.
“De kurdiske sproglige rettigheder er jo blevet bedre i forhold til tidligere nationalistiske regeringer, hvor kurdisk var helt forbudt.”
Samme toner lyder fra Daniella Kuzmanovic, Tyrkietekspert på Københavns Universitet, der fortalte Jiyan.dk:
“I AKPs regeringsperiode er der for alvor kommet en åbning til ikke at se multikulturalisme i Tyrkiet som en trussel mod den nationale integritet. Set i det lys er AKP mange minoriteters bedste chance i øjeblikket,” siger hun.
Det skal understreges, at samme interview blev publiceret sammesteds i august 2010.
