Det er en gevinst for integrationen, når man inddrager forældre i eksempelvis skolebestyrelser, lyder det fra socialkonsulent Ahmet Demir.
Af Deniz Berxwedan Serinci
Foto: www.ahmetdemir.dk
178 skoler er nu med i TosprogsTaskForce-projektet under Skolestyrelsen. TosprogsTaskForce-ordningen går bl.a. ud på at få flere tosprogede ind i skolebestyrelserne rundt om i landet.
Ahmet Demir, der er socialkonsulent og de sidste 25 år har beskæftiget sig med kultur- og integrationsproblematikker i København, forudser, at det kan forebygge kulturelle problemer på skolerne, hvis man får valgt flere nydanskere ind i skolebestyrelserne.
Hvorfor ser vi så sjældent forældre med en anden etnisk baggrund end dansk i skolebestyrelser?
”Fordi de ikke har tradition for det i deres hjemlande og det er ukendt for dem. Et af de største problemer i Danmark, i børnehaver, vuggestuer, fritidshjem, skoler er netop, at man inviterer etniske grupper, men ikke særligt mange er interesseret i at komme i bestyrelsen.”
TosprogsTaskForce ordningen går bl.a. ud på, at få indvandrerforældre i skolebestyrelse og det er også lykkedes. Hvad synes du om det?
”Det er guld værd. Det er en gevinst, at nogen har lyst til at være med i en skolebestyrelse.”
Men hvilken forskel gør det, om forældrene kommer med i en skolebestyrelse?
”For det første giver det forældre mere ansvar, så de kan følge med i, hvad der sker på skolen og i forhold til deres børn. Dermed bliver der ikke nogen bebrejdelse med, at ”det er danskernes skyld”, når det går galt.
For det andet kan det bidrage til at skabe dialog på tværs af kulturer i lokalområder. De, der bliver valgt til skolebestyrelsen kunne være rollemodel for andre i lokalområdet
Hvis der opstod problemstilling i skolen, kan man sammen løse det problem med skoleledelsen og andre forældre, fx angående mobning og diskrimination.”
Projektet kører som forsøgsordning i fem kommuner, Guldborgsund, Tårnby, Sønderborg, Frederiksberg og Fredericia.
