Med ”My Sweet Pepper Land” har Hiner Saleem sørget for en god oplevelse med godt musik, velvalgte skuespillere, der dog overspiller nogle steder, passende valg af omgivelser, god humor og en sund selvironi.

Hiner Saleem, manden bag store film som ”Vodka Lemon” (2003), ”Kilometre zero” (2005) og ”Dol” (2007) er tilbage.

Denne gang handler det om Baran, en kurdisk krigshelt, der nu er sherif i byen Hewlêr. Da han ikke længere føler, at han kan være til nytte for nu fredelige samfund, accepterer han at blive udstationeret i en lille dal i grænselandet mellem Iran, Tyrkiet og Irak. Det er et lovløst område, hvor der handles med ulovlig narkotika, medicin og alkohol. Da han ankommer til området, nægter han at bøje sig for den eneherskende, nepotistiske Ezîz Axa. ”Folket ønsker demokrati,” som han siger. De ønsker ikke at leve under klanens diktatur og selvjustits. Baran møder Govend, landsbyens skolelærer, der støder på lokal modstand, heriblandt fra hendes hele 12 brødre. Sammen med Govend kæmper Baran herefter imod Ezîz Axa.

Instruktør Hiner Saleem er en irakisk-kurdisk filminstruktør, der har opnået stor international hæder.  I 1992, efter den første Golfkrig, filmede han levevilkårene for irakiske kurdere. Optagelserne blev vist ved Venedig Film Festival. I 1998 lavede han sin første film, ”Vive la Mariee … et la Libération du Kurdistan”. Hans tredje film ”Vodka Lemon” (2003) vandt San Marco-prisen ved Venedig Film Festival.

Skuespillet i ”My Sweet Pepper Land” er til tider overspillet og derfor ikke troværdigt. Derudover er slutningen lidt hastigt. Man føler sig som biografseer nærmest snydt for nogle scener, inden den sluttede.

Til gengæld er de visuelle effekter i top. Actionscenerne, skyderier, osv. fungerer virkelig godt. Saleem formår med et stort hold af scenografer at skabe nogle visuelt meget flotte billeder fra Kurdistans natur, der får det hele til at fremstå meget originalt.

Det samme kan siges om den fremragende musik og velvalgte lydside, der underbygger scenerne på formidabel vis. Også den amerikanske musik passer godt ind. Især lyder det godt, når den kvindelige skolelærer spiller på sit instrument.

Alt i alt har Hiner Saleem også denne gang sørget for en god oplevelse med godt musik, velvalgte skuespillere, der dog overspiller nogle steder, passende valg af omgivelser, god humor og en sund selvironi.

3 ud af 5 stjerner

Del på sociale medier

Kommentér via Facebook

kommentarer