Armensk Ezidi Forbund hævder, at Ezidier slet ikke er kurdere og taler deres eget sprog (Ezdiki). Armensk parlament har godkendt Ezidier som en særskilt etnicitet. Eksperter udenfor Armenien afviser det armenske Ezidi-projekt og siger, at Ezidierne er en uadskillelig del af kurderne.
Af Deniz B. Serinci
Foto: Xidir Hacoyan foran Ezidi-symbol
I det lille kaukasiske land Armenien er der en strid om identitet blandt områdets ezidier, et religiøst mindretal, der kun findes blandt kurderne, der gennem århundreder er blevet forfulgt for nogle af deres tro.
I sidste uge afholdt ezidier i Armenien en protest foran FN-kontoret i Jerevan mod de seneste angreb på ezidier i Irak. Protesten blev ledt af Ezidi Forbundet i Armenien, som er kendt for at dele den opfattelse, at ezidier ikke har noget at gøre med kurderne. De cirka 40.000 ezidier kom til Armenien som flygtninge fra det osmanniske imperium i det 19. århundrede og er den største minoritetsgruppe i det overvejende kristne land.
Aziz Tamoyan, leder af Ezidi Forbundet i Armenien, siger til Rudaw:
“Vi er ikke kurdere. De taler kurdisk, vi taler Ezdiki. De kommer fra Mellemøsten, ezidier nedstammer fra de gamle babylonere.”
Journalist Xidir Hacoyan fremviser forbundets avis “Yezidikhaya”, hvor han er chefredaktør. På forsiden skriver avisen: “Min nation er Ezidi, mit sprog er Ezdiki og min religion er Sharfadin”, en term for deres tro. I 2002 godkendte nationalforsamlingen i Republikken Armenien på anmodning af en gruppe ezidier i Armenien med Tamoyan i spidsen, ezidier som en særskilt etnicitet og deres sprog som Ezdiki. Der bliver nu undervist i det på armenske universiteter, hvor ‘kurdisk’ og ‘Ezdiki’ bliver undervist som forskellige sprog.
Derudover har de deres eget flag, bestående af en hvid og rød farve, og en gul sol. Flaget er magen til det kurdiske flag. Dog mangler den grønne farve, da denne farve i forbundets optik symboliserer islam.
Eksperter: Selvfølgelig er Ezidier kurdere
Imidlertid er Ezidi-eksperter udenfor Armenien ikke enige i Yezidikhaya-projektet. De siger tværtimod, at ezidier taler Kurmanji kurdisk og tilhører kurdisk kultur.
Philip G. Kreyenbroek er professor og direktør for iranske studier ved universitetet i Göttingen og fortæller Rudaw:
“Selvfølgelig er ezidierne kurdere. Deres fælles sprog og deres hellige tekster er på Kurmanji kurdisk, og de har oprindelse i Lalish området i det nordlige Irak.”
Han siger, at benægtelsen af at være kurdisk skyldes det armenske folkemord i 1915 under Det Osmanniske Rige, hvor det muslimsk-kurdiske Hamidiye-regiment spillede en vigtig rolle ved at dræbe armeniere.
Barzoo Eliassi, forsker ved University of Oxford, er enig med Kreyenbroek.
“Der er ingen tvivl om ezidier er kurdere. Kurdiskhed er ikke en homogen kategori. Tyrkere og nogle muslimske kurdere var involveret i folkemorderiske handlinger mod armenierne i 1915. Så ezidier prøver at undgå en dobbelt stigmatisering i den armenske samfund ved at undgå at være muslim og kurder,” siger han til Rudaw.
Efter folkemord i 1915 og Azeri-Armensk krig blev kurdere ildeset
Matthias Bjørnlund, en dansk historiker og forfatter til bog om Armenien, vurderer, at ezidierne føler sig nødsaget til at tage afstand fra muslimske kurdere, da nogle af disse var med til at udføre folkedrabet i 1915, ligesom mange af dem støttede de muslimske azerier mod armenierne i Nagorno-Karabakh-krigen i 1990’erne.
”Særligt efter Nagorno-Karabakh-krigen føler Yezidierne et pres for at fremstå særligt loyale. Og det har måske været medvirkende til, at flere og flere yezidier i Armenien hellere vil være ‘rene’ yezidier end kurdere, det er mindre kontroversielt og associeres ikke med islam,” siger Bjørnlund til Rudaw.
Titale Kerem er chefredaktør på avisen Riya Taze, verdens længstlevende kurdiske avis, grundlagt i Armenien i 1932. Han beskriver sig selv som en “kurder af etnicitet og ezidi af religion”.
“Selvfølgelig er vi kurdere. Vi taler kurdisk. Men mange ezidier bærer nag på grund af tidligere massakrer mod dem, begået af muslimske kurdere og vil derfor ikke være forbundet med dem,” siger han til Rudaw.
Ezidier altid været aktiv i kurdisk uafhængighedskamp
Aziz Gerdenzeri er en ezidi, forfatter og læge, født i Georgien, men levede i mange år i Armenien og Centralasien. Han mener, at nogle ezidi-grupper efter muslimske kurderes massakrer er begyndt at betragte ordet ”Kurder” som værende synonym med “muslim”.
“Ezidier og kurdere er én og samme nation. Vi har samme sprog, historie og traditioner. Men på grund af historiske massakrer mod ezidier, opfatter folk ordet ’kurder’ som ’muslim’,” siger han til Rudaw.
Uden for Armenien deler de fleste Ezidi-foreninger heller ikke deres trosfællers synspunkter i det kaukasiske land. Formand for Ezidi Kulturforening i Danmark, Yilmaz Yildiz sætter spørgsmålstegn ved hvorfor generationer af ezidier har kæmpet side om side med muslimske kurdere som kurdiske partisaner i Irak, Tyrkiet og Syrien, hvis de ikke selv var kurdere.
“Når ezidierne er og har været en del i den kurdiske modstandskamp over hele Kurdistan, er det fordi de betragter sig som oprindelige kurdere og en del af det kurdiske samfund. Når Saddam Hussein dræbte os under Anfal, var det pga. vores kurdiske identitet og ikke fordi vi er ezidier. Når han brændte vores huse og gav vores jord og landsbyer til araberne, var det fordi vi var kurdere og ikke bare var ezidier,” siger Yildiz.
“Hvis ezidier ikke er kurdere, hvorfor taler vi så same sprog som alle andre kurdere? Hvorfor har vi ikke vores eget sprog?” tilføjer han.
