Præsidentvalget i Tyrkiet deler vandene blandt de religiøse mindretal med rødder i Kurdistan. Nogle ser Demirtas som bedste alternativ til politisk islam, som de føler sig truet af. Andre finder ikke Demirtas oprigtig, da han flere gange har stemt for at øge budgettet for det tyrkiske Departement for Religiøse Anliggende (DIYANET), der diskriminerer religiøse mindretal.
10. august er der præsidentvalg i Tyrkiet. Mange mindretals religiøse organisationer i Europa med rødder i Tyrkiet opfordrer tilhængere uden for landet til at stemme på den pro-kurdiske kandidat i kapløbet, Selahattin Demirtas.
Udover Demirtas, fra Folkenes Demokratiske Parti (HDP), er der to andre kandidater: Premierminister Tayyip Erdogan fra Retfærdigheds- og Udviklingspartiet (AKP) og Ekmeleddin Ihsanoglu, officielt nomineret af Det Republikanske Folkeparti (CHP) og det Nationalistiske Aktionsparti (MHP).
Ud over de 52 millioner stemmeberettigede vælgere i Tyrkiet, kan 2,7 millioner tyrkiske borgere, der bor i udlandet, også stemme, svarende til fem procent af stemmerne.
Det Demokratiske Alevi Forbund (FEDA) i Tyskland, der er tæt på PKK, har erklæret sin støtte til Demirtas. Hundredtusinder af alevier bor i Europa, især Tyskland. De er blandet tyrkere og kurdere og har rødder i Tyrkiet. Den største Alevi organisation i Europa, Alevi Unionen i Europa (AABK) har ikke officielt peget på nogen kandidat, selvom formanden Turgut Öker på Twitter skrev, at han stemte på Demirtas.
Forlader CHP til fordel for HDP
Alevier har i generationer stemt på CHP, men denne gang kritiserede et flertal valget af Ihsanoglu, pga. hans islamiske baggrund. Erdogan er også udelukket pga. hans partis islamiske rødder.
Men Mazlum Dogan, medformand for Alevi Ungdom i Tyskland, del af AABK, fortæller, at han anbefaler Demirtas, fordi “han er det eneste alternativ” til Erdogan og Ihsanoglu.
“Alevierne er langsomt ved at indse, at CHPs politik hidtil har været en ulempe for os. Tidligere så vi CHP som det eneste alternativ til islamisterne i Tyrkiet. Men nu er der et progressivt alternativ, nemlig HDP og Demirtas,” siger Dogan, en 21-årig jurastuderende.
Alevierne kræver deres bedesteder, Cem-husene, anerkendt af staten og ønsker Departementet for Religiøse Anliggende (Diyanet) nedlagt.
“Mens CHPs kommuner nedriver Cem-huse i det vestlige Tyrkiet, så bygger Demirtas’ parti Cem-huse til os i det østlige Tyrkiet,” siger Dogan.
Men der er også kritiske røster blandt alevierne.
Selvom HDP støtter rettigheder til alevierne, så stemmer de år efter år for Diyanets budget, der favoriserer sunni-islam og ikke tilgodeser alevierne.
”Demirtas har flere gange stemt for, at Diyanets budget skulle øges, så vi er i tvivl om hans oprigtighed,” siger Filiz Caglar Selcuk, viceformand for De Europæiske Alevi Kvinders Forbund, der bor i Holland.
Ezidi formand boykotter valget
Det Assyriske Rigsforbund i Sverige, der anslår, at der er omkring 80.000 assyrere i landet med rødder i Tyrkiet og andre lande i Mellemøsten, har ikke kommenteret på Tyrkiets præsidentvalg.
Talsmand Afram Yakoub, der er fra Syrien, siger at forbundet er mere bekymret over situationen i Syrien og Irak, hvor Islamisk stats (IS) overtagelse af kristne områder vækker større bekymring for det kristne mindretal.
Men den tyrkisk-assyriske Yasar Kucukaslan, talsmand for den Mesopotamiske og Demokratisk Forandringsparti i Sverige, forsvarer Demirtas.
“Erdogan er anti-demokrati, islamistisk og benægter mindretalsrettigheder. Ihsanoglu er islamistisk og støttet af kemalistiske parter. Demirtas, på den anden side, forsvarer sameksistens og harmoni mellem folkeslag og religioner,” siger Kucukaslan.
Et andet mindretal, er Ezidierne, hvis største antal i Europa bor i Tyskland – 100.000 ud af en befolkning på 120.000 – ifølge formanden for Ezidi Kulturforening i Danmark, Yilmaz Yildiz.
De fleste Ezidier i Tyskland er fra Tyrkiet, men der er også flere fra Syrien og de kaukasiske republikker Armenien og Georgien.
Sammenslutningen af Ezidi Foreninger i Tyskland (FKE), der anses for at være tæt på PKK, støtter Demirtas.
Men Yildiz boykotter valget og siger, at ”Demirtas’ politik ikke har meget med kurdiskhed at gøre.”
Ifølge en meningsmåling foretaget af Tyrkiet forskningsinstitut Genar, vil Erdogan ved den første runde af præsidentvalget få 55 procent af stemmerne, Ihsanoglu ca. 35 procent og Demirtas 9 procent.