Koalition med MHP, CHP? Nyvalg? Lukning af HDP?
Analyse af Deniz B. Serinci
På søndag er der parlamentsvalg i Tyrkiet. Det er egentligt et nyvalg efter det sidste valg 7. juni. Her lykkedes det ikke det regerende Retfærdigheds- og Udviklingspartiet (AKP) at få nok stemmer til at fortsætte den 13 år lange etpartiregering. Det lykkedes heller ikke at danne en koalitionsregering, hvorfor landet skal ud i et nyvalg.
Hvorfor er valget vigtigt? Af samme grunde som sidste valg – det er jo trods alt en repeater. Øjnene er især rettet mod om…
A-Får Erdogan mere magt?
Den tyrkiske præsident Erdogan, og regeringspartiet AKP sigter – ligesom ved valget 7/6 – efter at få så mange stemmer, at Erdogan kan indføre et præsidentielt system, hvor præsidenten, der normalt kun har ceremoniel betydning, får en reel udøvende magt. Det kræver, at AKP får de 367 pladser (to tredjedele af parlamentets 550 mandater), der skal til for at gennemføre forfatningsændringer uden inddragelse af andre partier. Erdogan/AKP får sandsynligvis IKKE mange flere stemmer end de 40,98%, de fik sidst – det viser næsten alle meningsmålinger.
B-Kommer HDP over spærregrænsen?
Tyrkiet har en tårnhøj spærregrænse på 10%. Lykkes det det pro-kurdiske Folkenes Demokratiske Parti (HDP) at komme over spærregrænsen – som det gjorde ved valget 7/6? Hvis ja, så vil kurderne være repræsenteret som parti i den tyrkiske folkeforsamling. Næsten alle meningsmålinger tyder på, at HDP KOMMER OVER spærregrænsen.
Hvad sker der efter valget, hvor resultatet – højst sandsynligvis – bliver næsten det samme?
1-Erdogan må dele magten: Koalition med MHP
Hvis AKP ikke får nok stemmer til at regere alene, må de indgå i en koalition. Her er Nationalistisk Aktionsparti (MHP) Erdogans foretrukne valg. En AKP-MHP koalition er realistisk, fordi de to partiers vælgere på mange områder har den samme sociale og kulturelle profil – begge er konservative, hvad angår familieværdier.
Men en AKP-MHP koalition vil også forværre Tyrkiets polarisering: Sunnimuslimerne i sunni-alevi konflikten, tyrkerne i tyrker-kurder konflikten vil dermed have magten, mens modstanderne af Erdogan, dvs. alevierne, de sekulære og kurderne alle vil være i opposition. Det er svært at forestille sig, at en sådan regering kan bidrage til fred og stabilitet i Tyrkiet.
Indtil i sommers var der en to år lang fredsproces mellem Tyrkiet og Kurdistans Arbejderparti (PKK), som brød sammen i juli. Med MHP i regeringen, bliver det svært nogensinde at genstarte en fredsproces med PKK, idet førstnævnte hele tiden har været imod en fredsproces med ærkefjenden PKK og rettigheder til kurderne i al almindelighed.
2-Erdogan må dele magten: Koalition med CHP
Hvis MHP afviser AKP, kan sidstnævnte forsøge at danne koalition med Republikansk Folkeparti (CHP), hvis mærkesag altid har været at forsætte landsfaderen Atatürks sekulære grundpiller. Men hvor realistisk er det, at de ekstremt sekulære i CHP og ”islamisterne” i AKP vil kunne samarbejde?
3-Endnu et nyvalg?
Hvis en koalition ikke kan dannes, skal tyrkerne ifølge forfatningen ud i et nyvalg efter 45 dage. Det, der taler imod nyvalg er, at tyrkerne er dødtrætte af valg. Valget på søndag er det fjerde på 18 måneder.
4-Erdogan sideliner de andre/lukker HDP?
Alt kan ske i Tyrkiet. Erdogan kan tilsidesætte parlamentet, premierministeren og hele regeringen. Da han forlod premierministerposten i august 2014 for at blive Tyrkiets præsident, reducerede han meget af den magt, hans tidligere kontor havde. Selvom Ahmet Davutoglu er premierminister og Erdogan ”blot” er præsident – en post uden reel magt i teorien – så er ingen i tvivl om, hvem der bestemmer i Tyrkiet: Erdogan. Hans udvidede magt understreges også af det faktum, at Erdogan fra tid til anden har censureret kritik: Sociale medier og retssager imod kritikere.
Lukker HDP?
HDP har forbindelser til en ulovlig organisation, nemlig PKK. Det ved alle i Tyrkiet. Tidligere er det ene pro-PKK parti efter det andet – HEP, DEP, HADEP, DTP – blevet lukket for deres forbindelser til PKK, så truslen skal tages alvorligt. I sommers talte Erdogan ligefrem om at fratage den parlamentariske immunitet fra ”politikere med forbindelser til terrorister”, en klar hentydning til HDP.
Et led i at opnå ekstra stemmer fremadrettet kunne for Erdogan være at svække det parti, der spændte ben for Erdogans superpræsidentambitioner, nemlig HDP, ved at udstille deres tilknytning til PKK. Bliver HDP først lukket, så vil det uden tvivl resultere i masseuroligheder i Tyrkiet.
Hvad der end sker efter valget på søndag, så vil Erdogans handlinger påvirke Tyrkiets fremtid betragteligt.
