Læs om Alan Kurdî, der skyllede op på en tyrkisk strandkant.
Af Ahmad Jalal
Egentlig var drømmescenariet Canada. Men så langt nåede treårige Aylan Kurdî, hans femårige bror Galip, hans mor Rihan og otte andre flygtninge fra den syrisk-kurdiske by Kobanê aldrig. Deres båd kæntrede i en desperat flugt fra Tyrkiet til den græske ø Kos.
Især er billedet af Aylan – der blev fundet med hovedet nedad i en tyrkisk strandkant – gået verden rundt og er blevet symbol på det flygtningekaos, der præger Europe lige nu.
Avisen Ottawa Citizen har talt med Teema Kurdî, en faster til Aylan, som har boet i Canada i 20 år.
Drengenes far, Abdullah Kurdî, overlevede flugten. Hans familie siger, at hans eneste ønske nu er at vende tilbage til Kobanê med den døde kone og børn og begrave dem.
Teema oplyser, at familien besluttede at komme til Vesten via en båd, da FN ikke ville registrere dem som flygtninge, og den tyrkiske regering ikke ville give dem udrejsevisa.
“Jeg forsøgte at betale for dem, og jeg har mine venner og mine naboer, der hjalp mig med bankindskud, men vi kunne ikke få dem ud, og det er derfor, de valgte at tage båden,” siger Teema til Ottawa Citizen. ”Jeg betalte selv husleje for dem i Tyrkiet, men det forfærdeligt sådan som de behandler syrere der.”
Kurdî-familien stammer fra Kobanê i den syrisk kurdiske region, kendt som Rojava. Terrororganisationen Islamisk Stat belejrede Kobanê i 134 dage i efteråret 2014, indtil de blev besejret af Folkets Forsvarsenheder (YPG), der fik hjælp af USA’s luftbombardementer og 150 irakisk-kurdiske peshmerga, i januar 2015. Under belejringen blev størstedelen af Kobanê ødelagt og ubeboeligt.
Den syrisk-kurdiske families død er blevet heftigt debatteret i medierne, heriblandt i de sociale medier.
Peter Bouckaert, direktør for nødsituationer hos Human Rights Watch skriver i et indlæg:
”Hvad der slog mig mest, var hans små sneakers, helt sikkert påført med kærlighed fra hans forældre den morgen, da de klædte ham på til deres farlige rejse.”
Han fortsætter:
”Det er nemt at skyde skylden på forældrene for at udsætte deres søn for sådan en dødelig fare, men kun hvis man glemmer de tøndebomber og IS’ halshugninger, som de flygtede fra. Disse forældre er helte; Jeg beundrer deres blotte vilje til at forsøge at skabe et bedre liv for deres børn.”