Danmark nægtede at give asyl til en ezidi-kurder, som herefter blev sendt til Sverige og derfra udvist til Kirkuk, hvor han blev halshugget. Det dansk-kurdiske miljø er chokeret.

Af Deniz Berxwedan Serinci

Den 27-årige ezidi-kurder Xalid Xwedêda (Khaled Khodeda) blev for ca. en uge siden fundet halshugget i Kirkuk, Sydkurdistan (Irak).

Han søgte i 2007 om asyl i Sverige, men efter længere tid gav de svenske myndigheder ham afslag på sin asylsag og udviste ham i 2010 til Irak.

Nu kommer det frem, at Xalid Xwedêda, som var far til en dreng på 6 måneder, også havde søgt om asyl i Danmark og boet i kortere periode i Sandholmlejren, hvorefter de danske asylmyndigheder sendte ham tilbage til Sverige, hvorfra han så blev tvangsudvist til Irak.

Det oplyser Yilmaz Yildiz og Bahzad Mourad fra Ezidi Kulturforening i Danmark.

Begge har fået henvendelser fra herboende ezidiere om, at de kendte den dræbte personligt, da han boede i Sandholmlejren.

– Jeg kender nogle, som havde kontakt med Xalid Xwedêda, da han boede i en kortere periode i Sandholmlejren. Herefter blev han sendt til Sverige, fordi han havde søgt i asyl dér, fortæller Bahzad Mourad, formand for Ezidi Kulturforening i Danmark til Jiyan.dk.

Gerningsmanden bag drabet på Xalid Xwedêda, en araber fra Sydirak, er stadig på fri fod.

Læs mere: Udvist ezidi-kurder fra Sverige fundet halshugget i Kirkuk

Hvad synes du om denne sag? Deltag i debatten i kommentarfeltet.

Del på sociale medier

Kommentér via Facebook

kommentarer