Maryam blev opdraget af adoptivforældre i Iran, uden at vide, at hun var kurder og fra Halabja, hvorfra hun forsvandt efter Saddams gasangreb i 1988. En dag fortalte adoptivfamilien Maryam sandheden. Nu skal hun genforenes med den biologiske familie i Halabja.

I årevis har 27-årige Maryam forsøgt at finde den kurdiske familie, som blev hun adskilt fra efter den tidligere irakiske diktator Saddam Husseins giftgasangreb på byen Halabja, hvor 5.000 mennesker blev dræbt og 10.000 alvorligt såret.

Indtil Maryam var 18 år, troede hun, at hun var iraner og blev opdraget af adoptivforældre i Den Islamiske Republik. Hun fik aldrig at vide, at hun var fra Halabja. Men tirsdag aften skal hun møde sin rigtige familie for første gang i næsten tre årtier.

Egentlig er Maryams historie ikke enestående. 106 børn forsvandt under Halabja-angrebet, hvoraf syv er blevet genforenet med deres familier.

Da Maryam ankom til Kurdistan-regionen i Irak, indsamlede og analyserede et privat hospital DNA-prøver fra familier fra Halabja, hvis børn mangler.

67 familier fra Halabja afventer nu resultaterne tirsdag aften. Resultaterne vil blive offentliggjort ved en formel begivenhed ved Halabjas Monument, et museum til ære for ofrene.

Maryam er ikke blevet informeret om hendes rigtige familie endnu, men det er meningen, at hun og hendes familie skal mødes ved arrangementet for første gang.

“Jeg kan ikke tro mine egne øjne nu,” siger Maryam til det kurdiske medie Rûdaw. “Jeg er chokeret, og jeg er i tvivl. Når jeg ser min familie for første gang, ved jeg ikke, hvem der er i live, og hvem der er død. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal reagere, når jeg møder dem.”

Hun tilføjer:

“Jeg håber, jeg vil møde min familie, om der så kun er én person tilbage i live, om personen så kun er en fjern slægtning.”

Fik som 18-årig at vide, at hun er kurder

Maryam forblev uvidende om hendes oprindelse indtil hun var 18 år, da hendes iranske far døde. Så besluttede hendes familie at fortælle hende, at hun ikke var deres biologiske datter og at hun var kurder.

Maryam siger, at hun derefter besøgte næsten hver eneste by i Iran, hvor kurdiske flygtninge boede, men at hun ikke kunne finde noget spor af sig selv. Det er derfor, hun besluttede sig for at besøge Kurdistan-regionen i Irak for at finde hendes biologiske familie.

Et DNA-team i Halabja og lokale myndigheder bekræftede senere, at Maryam er fra Halabja, men ville alligevel ikke afsløre hendes sande familie.

Nu er Maryam i Halabja. Hun taler ikke kurdisk, men mange af hendes naboer i Halabja taler persisk, et fælles sprog i området.

Det har været normalt for byens beboere at flygte til Iran, der ligger blot 10 kilometer fra byen, under Saddam Husseins krig mod kurderne.

Men Maryam er ligeglad med at hendes mor – hvis hun er i live – ikke taler kurdisk.

“En mor, der føler sig sønderknust, har ikke brug for at forstå mit sprog. Den måde, hvorpå jeg føler smerte, græder og mit hjerte banker, vil kunne fortælle hende en masse,” siger hun.

Maryam tilføjer, at hun ikke bryder sig om sit nuværende iranske navn, og derfor gerne så det ændret til Nishtman, eller “hjemland” på kurdisk. “Når jeg bliver gift og føder et barn, vil jeg gerne have ham eller hende til at kende deres mor og deres hjemland. For det er noget, jeg manglede i hele mit liv,” siger hun.

Fra Rudaw

Kommentér via Facebook

kommentarer