”Kurdernes efterspørgsel er anerkendelsen af politiske og kulturelle rettigheder, som er blevet benægtet af myndighederne i Ankara. De har klart valgt en fredelig fremgangsmåde ved at foreslå et demokratisk selvstyre,” mener fransk senator Nicole Borvo Cohen-Seat.

Skrevet af Choman Aziz

Nicole Borvo Cohen-Seat, medlem af det franske senat og Kommunistpartiet  har i et brev til den franske udenrigsminister opfordret til at den franske stat såvel som Den Europæiske Union skal bidrage med en politisk løsning på det kurdiske problem i Tyrkiet.

I brevet skriver hun; “Jeg har fået alarmerende nyheder fra Tyrkiet, hvor Mr. Erdogans regering har lagt et uhørt pres på oppositionen, især på den kurdiske opposition.”

Hun fortæller i brevet hvordan antallet af masseanholdelser stiger hver dag og hvordan 9.000 kurdere er blevet fængslet siden 2009. Samt at der i øjeblikket er 6.200 BDP-medlemmer fængslet i Tyrkiet, hvor af nogle skulle have haft parlamentarisk immunitet.

Hun skriver endvidere: ”Kurdernes efterspørgsel er anerkendelsen af politiske og kulturelle rettigheder, som er blevet benægtet af myndighederne i Ankara. De har klart valgt en fredelig fremgangsmåde ved at foreslå et demokratisk selvstyre.”

Hun påpeger at krænkelserne bør fordømmes kraftigt og at hun støtter alle der har været offer for denne situation.

”Jeg er af den opfattelse, at et indgreb fra den franske stat og Den Europæiske Union er et presserende behov for at sikre en politisk løsning på det kurdiske problem.”

Del på sociale medier

Kommentér via Facebook

kommentarer