Forfatter og forsker Faik Bulut mener, at Tyrkiet prøver at forhindre kurderne i Syrien i at opnå selvstyre. Ifølge Bulut prøver Ankara derfor at opildne til krig.
Arkivfoto
Buluts bemærkninger faldt på en konference, arrangeret af det prokurdiske parti BDP.
“Tyrkiet har det ikke godt med det faktum, at kurderne får mange rettigheder i Syrien. Tyrkiet prøver at etablere en vis autoritet over Syrien og ønsker ikke at kurderne i Syrien skal etablere en autonom regering, som vil blive et eksempel for kurderne i Tyrkiet,” sagde Bulut.
Et af de mest populære kurdiske partier i Syrien, PYD (Demokratisk Enhedsparti), er ifølge tyrkerne en forlænget arm af det PKK, som har ligget i krig med Ankara de sidste 27 år. Det sidste, tyrkerne har lyst til at se, er at en destabilisering af Syrien fører til at en pro-PKK-bevægelse får en frizone i de kurdiske områder i Syrien, som grænser op til Tyrkiet og hvorfra de kan angribe Tyrkiet.
Kilde: Firatnews.com