”Da jeg mødte Deniz første gang i Aalborg, kunne han ikke et ord kurdisk. Vi måtte tolke for ham. Nu er han selv kurdisk tolk for flygtninge, underviser helt frivilligt i kurdisk i København og har skrevet Danmarks første kurdiske lærebog,” skriver Beston Hussaini.
Af Beston Hussaini
I dag udkommer bogen ”Lær Kurdisk”. Forfatteren er Deniz Berxwedan Serinci, som er uddannet journalist. Han er desuden forfatter og foredragsholder. Deniz stammer fra Çorum i det nordlige Tyrkiet og er født i Esbjerg. Han bruges jævnligt som ekspertkilde i de danske medier om bl.a. kurderne. Han blev kåret til ”Årets kurder” med 725 stemmer i 2024 på netavisen Jiyan.dk. Da jeg mødte Deniz første gang i Aalborg, kunne han ikke et ord kurdisk. Vi måtte tolke for ham. Nu er han selv kurdisk tolk for flygtninge, underviser helt frivilligt i kurdisk i København og har skrevet Danmarks første kurdiske lærebog.
Jeg stillede forfatteren et par spørgsmål:
Hvor fik du ideen til bogen ”Lær Kurdisk” fra?
Jeg sad med en bekendt fra Hacilaro (Kuşça)/Konya i Københavns Vestegn. Vi talte om kurdiske ordbøger i Danmark og så kom jeg i tanke om, at der ikke findes en lærebog på kurdisk.
Hvorfor er det vigtigt med en kurdisk lærebog?
Kurderne er en af de største minoriteter i Danmark og samtidig en af dem, som har boet her længe. Min familie kom herop i august 1970, altså 55 år siden. Derfor er det på tide med en lærebog for dem. Derudover kan mange kurdere ikke sproget, så jeg vil hjælpe dem med at lære sproget.
Hvorfor er kurdisk vigtigt?
Fire staters ambassader har modarbejdet mig siden jeg startede det dansk-kurdiske netmedie Jiyan.dk for 15 år siden. Fire stater forsøger eller har forsøgt at undertrykke vores sprog. Derfor må vi holde ekstra meget fast i det kurdiske sprog. Sproget er vores eksistens. Uden det, forsvinder vi.
Men der er jo flere kurdiske skoler. Folk kan vel lære kurdisk der?
Det får kurdere ikke gjort i praksis. Hvis du bor i Aalborg og søndag er din eneste fridag, kører du så til kurdisk skole i Hobro? Hvis du bor i Hillerød, kører du så til Valby om søndagen for kurdisk skole? Svaret er nej. Dels er det ikke sikkert, at det er din dialekt, der undervises i. Dels er der ofte mange forskellige niveauer: Dem, der kan lidt kurdisk og dem, der slet ikke kan. Fem til 60 årige. Er der nok frivillige kurdisk-lærere? Nej. Er der nok kurdisk-lærere, der har den nødvendige pædagogiske uddannelse? Heller ikke. Det og en række andre grunde gør, at de færreste kurdere dukker fysisk op til kurdisk undervisning. Selv dem, der gør, falder hurtigt fra. Så jeg tænkte: Hvis Azad ikke kommer til kurdisk skole, må kurdisk skole komme til ham. Via denne bog.
Hvem henvender bogen sig til?
Bogen henvender sig til kurdiske flygtninge og indvandrere i Danmark såvel som ikkekurdere, der ønsker at tilegne sig det kurdiske sprog.
Hvad har du valgt at fokusere på i bogen?
Bogen indeholder billeder, dialoger og oversigter over kurdisk grammatik. Dialogerne starter med nemme ord og bliver gradvist sværere. Det samme gælder også for den grammatiske del. Derudover ledsages de kurdiske ord af danske oversættelser.
Hvilken dialekt?
Dialekten i bogen er kurmancî, som tales af de fleste kurdere i Kurdistan og i Danmark. De fleste kurdere herhjemme stammer fra Konya i det centrale Tyrkiet. Derfor har jeg også tilføjet lokale ord fra Konya-området, kendt som ”anatolsk kurdisk”.
Hvad med soranî og kelhûrî?
Soranî kommer også. Kelhûrî kan jeg ikke love.
Deniz B. Serinci. Foto: Ali Shabo
Jeg mødte dig første gang i Aalborg i 2011. Du kunne ikke et ord kurdisk. Hvordan lærte du kurdisk?
Jeg lærte det faktisk af mig selv, uden at gå til kursus eller noget. Især lærte jeg det kurdiske sprog gennem den musik, som jeg fandt på kassettebånd og cd’er. Mens mine venner downloadede kurdisk musik på nettet, så ville jeg til Konya Import i København og købe kurdiske kassettebånd eller cd’er, så jeg også fik covers med. På den måde kunne jeg læse sangteksterne og med tiden gennemskue det kurdiske sprogs grammatik. Især sangeren Şivan Perwer gjorde et kæmpe indtryk på mig. Men det var ikke nok at læse sangteksterne.
Hvad mener du?
Hvis du skal lære et sprog, skal du også praktisere det, altså tale det. Jeg fik en ven på Syddansk Universitet, Hejar Dashti. Gennem ham lærte jeg nyankomne flygtninge fra Urmiyê i Østkurdistan (Iran) at kende. Jeg endte med at tilbringe meget tid med dem. De mænd kunne dengang ikke dansk og jeg kunne ikke tale kurdisk. Så vi blev nødt til at lære hinandens sprog. Kun ved at praktisere sproget, lærer man det ordentligt.
Hvad er dit næste projekt?
En bog om kurdisk musik og dens betydning for kurderne.
Held og lykke.
Tak.
Find bogen på Bog & Idé. Klik her.
