“The Guerilla Son” formår at få biografgængeren under huden på karakterne i filmen, så vi fornemmer deres krigstraumer og smerte ved at fortælle om fortiden. Men desværre er filmen alt for langtrukken.

Den svensk-produceret film, “The Guerilla Son” fortæller historien om en kurdisk partisan ved navn Taher, som sender sin 5-årige søn, Zanyar (som ligeledes er instruktøren på filmen)  til Sverige i 1991 for at skåne ham for krigen i irakisk Kurdistan. Men år senere indhenter fortiden Taher.

Taher sender sønnen til Sverige for at skåne ham for de hårde kampe mellem de kurdiske peshmerga’er og den irakiske regering. Men 23 år senere møder Zanyar sin far, som har fået hjerteanfald, i Stockholm og funderer over visse spørgsmål.

”Hvordan kunne Taher efterlade ham midt i en krig, og derefter sende ham alene til Sverige?”

Samtidig kæmper Taher for at glemme sin fortid: torturen i fængslet, mordet på sin bror, osv. I stedet søger han tilflugt i musikken, danser tango, spiller klaver og synger. Men fortiden er ikke til at skjule. Hans søn kræver svar. Ifølge lægerne har Taher stress, men Zanyar mener nu snarere, at det hænger sammen med faderens forsøg på at skjule ubehagelighederne fra krigen i Kurdistan.

Man kan sige meget godt om “The Guerilla Son”, der alt i alt er en udmærket film.

Det er en følelsesladet fortælling om forholdet mellem far og søn, som skildres på ærlig vis i filmen, så man som seer i høj grad kan fornemme Tahers ubehag og smerte ved at fortælle om sin fortid og mærke, hvor dybt, minderne og traumerne stikker. Filmen formår at komme ind under huden på faderen og sønnen og giver os et uhyre realistisk indblik i krigens traumer.

Ligeledes formår Zanyar og filmen at nedbryde den mur, som der er opstået mellem far og søn, ved at Taher har nægtet at tale fortid. Efterhånden som filmen skrider frem, kommer der flere og flere oplysninger frem om, hvad der skete dengang.

Men desværre er “The Guerilla Son” også alt for langtrukken og flere film kunne med fordel være meget undværet, for eksempel scenen hvor Zanyar bliver gift.

Del på sociale medier

Kommentér via Facebook

kommentarer