Sibe we bi xêr ji Şêranê!
“Godmorgen fra Şêran!”
Når du omgås kurdere i Danmark fra Kobanî i det vestlige Kurdistan (Syrien), kan du nærmest ikke undgå at høre om Tel Xezal og Şêran, fordi mange af dem kommer fra en af de landsbyer.
Sidstnævnte betragtes som et af de ældste arkæologiske steder i det kurdiske område.
Når du så kører forbi landsbyen Şêran, ser du to løve-statuer. De er symbolet på landsbyen, hvis navn på kurdisk betyder ”løverne”.
Det er den største landsby i området, ligger syv kilometer væk fra den østlige del af Kobanî, tæt på Helinc og Tilêjb. Befolkningen er kurdere og næsten alle kender nogen i Danmark. Mange fra landsbyen bor nu i Kolding, Sønderborg, Viborg, Aarhus, Otterup, Munkebo, osv.
Befolkningen tilhører en af klanerne og deres underklaner, eksempelvis Maafan (Şamsuxle, Musî, osv), Elîdînan (Cumanan, Bedan), Gûlebiyan, Hecîyan, Dimanan, osv.
De fleste af byens indbyggere plejede at arbejde med kunstvandede afgrøder som bomuld og grøntsager, men på grund af manglen på vand er befolkningen blevet afhængige af regnafgrøder, der afhænger af regntiden, såsom hvede, byg, osv.
Şêrans historie går meget langt tid tilbage.
Det blev kaldt “Hadatu” under assyrernes tid. Navnet Hadatu betyder “nyt” på aramæisk. Assyrerne slog sig ned i området og etablerede deres civilisation i den første halvdel af det første årtusinde før vor tidsregning. Şêran havde dengang tre hovedindgange, en nordlig, østlig og vestlig indgang. Foran hver af de tre indgange stod to enorme stenløver for at vogte byen. Der blev indgraveret inskriptioner på løverne på både de semitiske sprog aramæisk og assyrisk.
Da Osmannerriget (1299-1922) overtog området, kaldte de området for ”Arslantaş”, tyrkisk for ”stenløve”. Den osmanniske regering overført nogle af reliefferne til Istanbul i 1880’erne.
Den arabiske regering i Damaskus kaldte det for “Firazdaq”. Men for kurderne forblev landsbyen Şêran.
Der er skrevet en bog om landsbyen på fransk ved navn ”Arslantash” af forfatterne P. Toro Dangan, A. Baroa og G. de Saint Donant i 1931. Den blev i 2021 oversat af den kurdiske oversætter Ahmad Hassan til arabisk. Der er en afdeling på Louvre-museet i Paris dedikeret til Şêran/Arslantash. Museet har genstande fra Şêran, både store og små, herunder en kæmpe løvestatue.
I 1927 foretog et fransk arkæologihold med François Thureau-Dangin i spidsen nogle undersøgelser af landsbyen, som fortsatte to år. Der er fundet en skulptur af en hestetrukken vogn og en vægskulptur i form af en bevinget sfinx. Derudover fandt arkæologerne elfenbensstykker. Sidst, men ikke mindst, fandt de en træseng tilhørende kong Hazael, en aramæisk konge af Damaskus ca. 840-800 før vor tidsregning.
I 1984, under det arabiske Baath-styre i Damaskus blev de fleste historiske genstande i Şêran overført til et museum i Aleppo og Al-Rashid Park i Raqqa.
Regeringen lavede en kopi af de to løver, de havde taget, og gav dem til Şêran.
Da Islamisk Stat (IS) indtog området i 2014, ødelagde jihadisterne løvestatuerne, fordi de betragtede dem som ”uislamiske”.
De løver, der står ved indgangen i dag, er lavet af lokalbefolkningen, efter Kobanî blev befriet i 2015.
