Tre eksperter giver deres bud på, hvorfor Vesten oftest fokuserer på atomspørgsmålet og ikke så meget på menneske- og minoritetsrettigheder i Iran.

Khalid Azizi, generalsekretær for Kurdistans Demokratiske Parti (KDP) kritiserede under et nyligt besøg i Danmark Vesten for dets manglende fokus på Irans kurdere. Alt for ofte fokuseres der kun på Den Islamiske Republik atomprogram, mente han.

Ifølge Ahmet Alis, en historiker fra Bogazici Universitet og ekspert i kurderne, er den kurdiske bevægelse i Iran blevet marginaliseret, da regimet formåede at besejre dem efter 1984. Derfor er det vestlige fokus ofte mere rettet mod kurderne i Syrien, Tyrkiet og Irak.

”Derudover mangler de gamle kurdiske partier i Iran den politiske motivation efter at de aflsuttede deres væbnede kamp i 1990’erne og led af interne problemer og splittelse og deres kadrer flygtede til Kurdistan Regionen i Irak eller Europa,” siger Alis til Rudaw.

De iranske kurdere mangler en karismatisk leder, siger flere eksperter også. Den tidligere generalsekretær for Kurdistans Demokratiske Parti-Iran (PDKI), Abdul Rahman Ghassemlou blev myrdet under forhandlingerne med iranske agenter i 1989 i Wien. Hans efterfølger Said Sharafkandi led samme skæbne i Berlin i 1992.

Kurderne er et af de største mindretal i Iran med anslået 10 millioner, men de har ikke ret til at danne deres eget politiske parti i Iran.

Khaled Azizi understregede under sit besøg, at hans parti går ind for et føderalt system i Iran, hvor alle etniske grupper har flere sproglige, kulturelle og regionale rettigheder.

Det iranske regime har dog siden grundlæggeren af ​​det islamiske system med Ayatollah Khomeini i spidsen beskyldt kurderne for at lyve om deres intentioner og faktisk være ude på fuld uafhængighed.

Wladimir van Wilgenburg, en Mellemøsten analytiker for Jamestown Foundation, er uenig med påstandene fra Teheran.

“Der er ingen kurdiske politiske grupper i Iran, der argumenterer for et uafhængig Kurdistan. Kurderne i Iran ønsker mere kulturel, politisk og social frihed.”

Ifølge Ali Rahigh-Aghsan, lektor fra Malmø Universitet i Sverige, er mange kurdere blevet integreret ind i det iranske samfund, og ønsker derfor ikke løsrivelse, selv om de ønsker flere kulturelle rettigheder. Hertil kommer, at de ligesom andre iranere er mere optaget af magtkampen mellem det konservative præstestyre og de ​​mere sekulære reformister.

“For kurderne er konfrontationen mellem islamiske og sekulære bevægelser vigtigere, snarere end etnicitet,” siger Rahigh – Aghsan til Rudaw og tilføjer:

“Det faktum, at Iran har myrdet deres karismatiske ledere som Ghassemlou og det faktum, at kurderne er så internt splittet har forværret deres rolle på den internationale scene.”

Kommentér via Facebook

kommentarer