“Derfor strides alevier og sunnier”

Der er hersker en religiøs strid mellem tilhængere af trosretningen alevi og sunnimuslimer i Tyrkiet – og i Danmark. Ifølge eksperter skyldes den strid politiske og teologiske modsætninger.

Danmark har ni AKM’er. Altså Alevi Kultur Centre. Det største findes i Århus. Her er de tilstedeværende alevier enige om, at der er meget lidt kontakt mellem sunnier og alevier. Således er ægteskaber mellem alevier og sunnier yderst sjældne.

Århus’ alevier primært i Møllevangen og omegn, mens mange tyrkiske sunnier bor i bydelen Gellerup, hvor der ikke bor alevier.

Daniella Kuzmanovic, Tyrkiet-kender fra Københavns Universitet, fortæller, at alevierne i Tyrkiet er kendt for at agitere for et sekulært Tyrkiet uden offentlig religion. Omvendt ser mange troende muslimer helst islam blive mere synlig og støtter det herskende parti AKP, der har islamiske rødder.

”Alevierne føler sig truet af en stigende sunni-islamisme i Tyrkiet og oplever, at der ses ned på deres tro. Derfor mobiliserer de sig politisk til støtte for mere sekularisme, mindre religion. Det er til irritation for tilhængere af AKP og mere islam.”

Alevi-støtte til CHP
Alevierne har traditionelt støttet det republikanske parti CHP, som er arvtager til Tyrkiets stifter Atatürks principper, der bl.a. gik ud på en streng sekularisme, der håndhævede en stærk kontrol med religionsudøvelsen i Tyrkiet.

Flere af de sunnimuslimer, vi har talt med, ser Atatürks sekularisme som en krænkelse og undertrykkelse af deres religionsfrihed, fordi han forbød slør på offentlige steder. Den islamiske bøn måtte oprindeligt kun læses på tyrkisk fra moskéerne og valfarten til muslimernes hellige by, Mekka var en overgang forbudt.

Samtidig betragter mange troende muslimer derfor alevierne som en del af den undertrykkelse, de føler sig udsat for, fordi alevierne traditionelt har støttet og stadig støtter Atatürks principper om streng sekularisme.

Kuzmanovic ser den politiske og religiøse afstand mellem alevier og muslimer i Tyrkiet smitte af på Danmark.

”Det faktum, at alevierne opretter foreninger i Danmark for sig selv, tyder i høj grad på, at der er den samme skillelinje her som i Tyrkiet.”

Også fordomme hos alevier
Men fordommene går begge veje, fortæller Mohammed Kassim, en palæstinensisk sunnimuslim, der kender mange alevier fra sin omgangskreds.

“Mange alevier har også fordomme om sunnier. De tror, at alle sunnier er religiøse fanatikere. Det var en sunni som Atatürk der skabte det sekulære, ikke-religiøse Tyrkiet. Ligesom CHP og det tyrkiske militær, der kæmper for at bevare Tyrkiet sekulært, primært består af sunnier.”

Generelt godt alevi-sunni forhold
Ifølge Sadi Tekelioğlu, administrerende direktør på den dansk-tyrkiske avis Haber, er der ikke et generelt sunni-alevi misforhold i Danmark eller Tyrkiet:

”Mange steder er der intet problem mellem de to grupper, mange er personlige gode venner med hinanden. Generelt passer folk deres dagligdag og sameksisterer i fred.”

Mange oplever alligevel et vist misforhold til hinanden, hvad skyldes det?
”Ifølge de tyrkiske islamisters forståelse af religionen, skal man gå i moskéen og bede fem gange om dagen for at være en sand troende.”

Men mange andre, som tyrkiske kommunister, kristne og jøder går heller ikke i moské?
”Men det også andre religioner, du taler om dér.” siger Tekelioğlu og henviser til, at mange sunnimuslimer trods alt ser alevierne som en del af islam, ”og derfor forventes de at skulle overholde de islamiske regler.”

Samme toner lyder Daniella Kuzmanovic:

”Alevierne er ikke velsete i visse kredse, fordi de praktiserer religion på en helt anden måde end sunnimuslimerne. De går ikke i moské, men i Cem og der er ikke kønsadskillelse i deres ritualer, som i sunnimuslimske moskéer.”