”Hvis vi forestiller os, at kurderne får en højere grad af kulturel uafhængighed, så frygter præstestyret, at det vil smitte af på de andre regioner i landet,” siger mellemøstredaktør Poya Pakzad.
Selvom Irans præsident Hassan Rouhani er blevet kaldt ”moderat”, har præstestyrets henrettelser fortsat. Siden Rouhani blev indsat som præsident i august, er flere hundrede mennesker blev hængt.
Poya Pakzad var to år, da hans familie flygtede fra ayatollah Khomeinis regime til Danmark. I dag er han mellemøstredaktør ved magasinet Ræson og fungerer som Iran-kender i medierne. Poya Pakzad tøver med at kalde Rouhani for moderat.
”Sammenlignet med sin forgænger Mahmoud Ahmadinejad, som var virkelig ekstrem, er Rouhani måske mere moderat og han repræsenterer et frisk pust for den almindelige iraner,” siger han.
”Rouhani er en klassisk insider, der har siddet 16 år i det nationale råd i landet. Han er typen, der både kan trække på de konservative og reformister,” tilføjer Iran-eksperten.
Når det kommer til indenrigspolitik, vil den siddende iranske præsident blive husket for ophævelse af sanktioner i sagen om landets omstridte atomprogram og for løsladelsen af nogle fanger.
”Men antallet af dødsstraf er steget, ikke fordi Rouhani er præsident, men på grund af drakoniske love, og myndighedernes intensiverede undertrykkelse af politisk modstand” vurderer Poya Pakzad.
Ren statistik er Iran det land i verden, der henretter flest mennesker efter Kina. I år har præstestyret henrettet mindst 400. En opsigtsvækkende sag var, da en 37-årig far til to i oktober overlevede en hængning og derefter søgtes hængt igen. Han blev fundet levende 24 timer efter, at han var blevet hængt og erklæret død. Efter en ny behandling af sagen, fik han lov at slippe for en ny hængning.
I marts i år konkluderede FN’s særlige Iran-observatør Ahmed Shaheed, at hundredvis af mennesker årligt bliver hængt, ofte uden en fair rettergang.
Blandt de, der for nyligt er blevet hængt, er især medlemmer af minoriteterne baluchi’er og kurdere, der beskyldes for at være medlemmer af væbnede, ulovlige organisationer, heriblandt PJAK (Partiet for Frit Liv i Kurdistan). Men styret undertrykker alle, ligeledes etnicitet.
”Hvilken som helst form for politisk undergravning bliver mødt med det iranske præstestyres vold,” fortæller Poya Pakzad.
Ifølge ham ønsker de fleste etniske mindretal i Iran flere kulturelle rettigheder indenfor den islamiske republiks grænser. De ønsker derimod ikke fuld løsrivelse fra Teheran.
Det samme gælder for den kurdiske minoritet, der primært bor i den nordvestlige del af landet. Der er omkring 10 millioner kurdere i Iran. Som andre steder i regionen har også Teheran i årtier har konflikter med dets kurdiske mindretal i spørgsmålet om selvstyre. Human Rights Watch kritiserer jævnligt den iranske regering for at overtræde menneskerettighederne og ytringsfriheden i Kurdistan.
Ifølge Poya Pakzad frygter Teheran, at flere minoriteter i landet – azerier, baluchier, turkmenere, arabere, osv. – vil kræve rettigheder, når først kurderne får indrømmelser.
”Hvis vi forestiller os, at kurderne får en højere grad af kulturel uafhængighed, så frygter præstestyret, at det vil smitte af på de andre regioner i landet.”
