Efrîn – olivenbyen fra A til Z

Efrîns dialekt, kultur, historie, musik – og succes i Danmark.

Efrîn er en by i syrisk Kurdistan (Rojava), der især er kendt for sine oliventræer. Byen og distriktet er opkaldt efter Efrîn-floden, der deler den i to halvdele.

Byen var en del af det romerske Syrien indtil den muslimske erobring af Levanten i 637. Historisk har Efrîn været kendt på græsk som Oinoparas under Seleukiderriget (312 f.Kr.–63 f.Kr.), som Ufrenus i romertiden (27 f.Kr.–476 / 1453) og på arabisk som Afrin.

Kurderne kalder det Efrîn – og mere historisk Avrîn eller Avarîn. Området ligger i Kurdernes Bjerg (Çiyayê Kurmênc). Der er forskellige teorier om navnets betydning. Ifølge nogle historikere er Efrîn et gammelt kurdisk ord, der betyder “et sted med vand”, ”frugtbar skabning” eller “velsignelse”.

Den kurdiske by består af 7 hoveddistrikter ved navn Cindirês, Bilbil, Reco, Mabeta, Şera, Şêrawa og Şiyê og 366 landsbyer. Indtil den tyrkiske invasion i 2018 boede der omkring 400.000 mennesker i regionen.

Økonomisk lever Efrîn af olivenproduktion, tekstilproduktion og en landbrugsindustri.

Et andet kendt produkt fra området er Aleppo-sæbe, en hård sæbe fremstillet af blandt andet olivenolie, der også går igen i Efrîn. Byen har generelt været økonomisk påvirket af den korte afstand på cirka en time i bil til en stor industri- og handelsby som Aleppo, Syriens finansielle centrum.

Liberal by

Efrîn har også klaner (êl û eşîrêt), men de har ikke rigtig de samme funktioner, som i andre byer. Man kan nemt støde på en Efrînî, der ikke ved, hvilken klan, han tilhører. Li Efrînê eşîrêt nema, som en mand sagde. “I Efrîn er der ikke klaner mere.”

Skulle jeg alligevel nævne de oprindelige klaner i området, er det Amkî (fra Bilbil til Reco og Şiyê), Biyî (Bilbil), Şêxî (Bilbil, Reco), Xastî (Mabeta), Cûmî (Cindirês), Şikakî (Şera), Robarî (Lêlûn-bjerget), Şêrewî (Robaran, Lêlûn) og Heyştî (Xastiyan-bjerget).

Det, der kan undre en kurder fra andre dele af Rojava eller Kurdistan, er hvor liberale Efrînî’erne er. Efrîn – før den tyrkiske invasion i 2018 – regnes for en af de mest liberale kurdiske byer i hele verden. De fleste har et meget afslappet forhold til religion og islam.

”I vores landsby var der én moské og kun tre personer besøgte den,” fortæller en mand grinende i Aarhus.

Byens sunnimuslimer, ezidier, alevier blander sig med hinanden og den vigtigste identitetsmarkør er kurdiskhed – ikke religion.

Før var der familier, der ikke tillod ægteskaber på tværs.

En ezidi gav ikke sin datter til en sunni eller omvendt. En sunni gav ikke sin datter til en alawi (fra Mabeta-landsbyen) – eller omvendt. Det har jeg også set hos mange Efrînî’er i Danmark. Langsomt bliver de grænser udviskede og blandede ægteskaber er i dag normalt.

Jeg spurgte flere af byens beboere i Danmark.

Abdalqadar Houry – kendt som Bavê Şêrîn – bor i Aarhus og kom herop i 2013. Han forklarer liberaliseringen med, at mange Efrînî i 1950’erne flyttede til Aleppo og fik arbejde der.

”De forlod landbrugssamfundet i Efrîn til fordel for industrisamfund i Aleppo. I Aleppo var der mange folkeskoler, gymnasier, fakulteter, osv., hvor folk kunne uddanne sig. Industrialiseringen gør, at disse folk blev mere moderne.”

Rasmia Hassan bor i Roskilde og kom herop i 2017. Hun forklarer liberaliseringen med klanernes fravær. ”Klanmentalitet gør, at samfundet kommer bagud. Kurdiske kvinder kan ikke være frie, hvis de lever i et klansamfund. Hvis man er bundet til sin klan, er man bundet til sin gamle kultur. Derfor er kvinder i Efrin mere frie.”

Religiøs sammensætning

Skal vi dykke ned i Efrîn-kurdernes religiøse sammensætning, så er langt de fleste sunnimuslimer.

Derudover er der ezidier. I irakisk Kurdistan og i Armenien har jeg mødt masser af ezidier, der ikke betragter sig som kurdere. I Efrîn er det helt utænkeligt at møde en ezidi med det synspunkt. Ja, faktisk vil en ezidi fra Efrîn nærmest blive fornærmet, hvis man sagde, at ezidier ikke er kurdere.

Historisk boede der ret mange ezidier i Efrîn. Det er nemt at møde sunnimuslimske kurdere fra olivenbyen i Danmark, der fortæller, at deres oldeforældre var ezidier. Fra 1607 til 1918 hørte Efrîn under det tyrkiske Osmannerrige og i denne periode faldt ezidiernes antal kraftigt. De blev tvangsislamiseret.

I 1930 var der 58 ezidi-landsbyer i Efrîn og der boede cirka 75.000 ezidier. Men i 2011 var der kun 22 landsbyer tilbage i byen med ezidi-bosættelser. Der bor også ikke-ezidier i landsbyerne. De 22 landsbyer er fordelt således: Fem i Şikak-området, 11 i Lêlûn og seks i Cûmê.

Under den syriske republik (1946-) blev ezidisme aldrig anerkendt som en særskilt religion. Sommetider blev der skrevet ”yezidi” på ID-kort (og det blev fejlagtigt vist som en retning indenfor islam), andre gange som ”muslim”. Islamiseringen har gjort, at mange ezidier i Efrîn har muslimske navne. Efter den tyrkiske invasion i 2018 indtog islamistiske militante Efrîn og dræbte og kidnappede ezidier. Nu er der ikke mere end 5000 ezidier tilbage i byen, da mange er flygtet. De danske Efrîn-ezidier tæller hundreder og bor i Odense, Nykøbing Sjælland, Holbæk, Holstebro, Esbjerg, Skive, Lemvig, osv.

En anden religiøs minoritet i Efrîn er alevi’erne og bor i Mabeta. De tilhører ikke samme tro som de arabiske alawi’er omkring præsident Bashar al-Assad. Modsat de arabiske alawier støtter Efrîn’s alevier heller ikke den syriske diktator Assad. Tværtimod er Mabeta’s alevier med i den prokurdiske oppositionen. Mihemed Elî Xoce fra Mabeta var med til at stifte det første kurdiske parti i Syrien i 1957 og har masser af familiemedlemmer på Fyn.

Mabeta’s alevier tilhører den samme alevi-tro, som eksisterer i Tyrkiet og tyrkisk Kurdistan. Nogle af Mabeta’s alevier har altid boet i området, mens andre menes at stamme fra Malatya, Maraş, Semsûr i tyrkisk Kurdistan. Det forlyder, at de flygtede til Efrîn efter den osmaniske sultan Yavuz Sultan Selims massakrer i Marj Dabiq i 1500-tallet eller under Dêrsim-massakren i 1937. Indtil 1970’erne kom der alevi-præster (dede) fra Malatya i Tyrkiet og udførte cem (alevi-gudstjeneste) i Mabeta.

Det siges, at navnet Mabeta kommer af enten malbat (”familie”), mabet (”tempel”, som et alevi-tempel) eller muhabbet (”samtale” eller ”hygge”).

Der er mellem 350 og 500 alevier herhjemme fra Efrîn, stort set alle fra Mabeta. De bor i Aarhus, Viborg, Storkøbenhavn, Holbæk, Næstved, Assens, Odense, Birkerød, osv. De første Mabeta-kurdere kom til Danmark i 2004 og har siden spillet en stor rolle i kurdiske foreninger herhjemme. I dag beskæftiger flere af dem sig med journalistik, musik eller studerer til medicin, farmaci, softwareingeniør, osv. på danske universiteter. Modsat de tyrkiske alevier ved de unge Efrînî-alevier i Danmark ikke særlig meget om alevisme som tro. Selv hos den ældre generation er der få, der nogensinde har besøgt en cem (alevi-gudstjeneste).

Siden den tyrkiske invasion i 2018 har situationen ændret sig drastisk for Efrins borgere, inklusiv religiøse minoriteter. Det amerikanske udenrigsministerium skrev i en rapport fra 2018 om religiøs frihed, at den tyrkiske hær og tyrkiskstøttede syriske rebeller pressede befolkningen til at udøve en mere konservativ islam. Der er meldinger om, at de syriske rebeller har tvangskonverteret ezidier til islam. Endvidere har plakater i byen opfordret kvinder til at bære det islamiske tørklæde. Derfor er det blevet sværere for mange kurdere, inklusive alevier og ezidier, at bo i byen.

Særlig dialekt og ”Gêndî”-ordet

Efter at have hængt ud med Efrîn-kurdere i Danmark undrede jeg mig. ”Er gêndî navnet på en person, de alle kender, siden de ofte nævner ordet?”

Nej!

”Gêndî” svarer til hans, hendes, det på Efrîns dialekt.

Så “Kilåmê gêndî xuş e” betyder “Hans sang er god”. På andre dialekter vil man sige “Strana wî xweş e”.

Der er også mange landsbyer i Efrîn, der ikke bruger Gêndî-ordet, som eksempelvis Burj Abdalo (Birc Ebdalo).

Alle i byen taler kurmancî, der dog har mange arabiske og tyrkiske låneord.

”Gêndî” kommer af det tyrkiske Kendi (egen). Andre tyrkiske låneord:

Anê/ånê (Mor, anne)

Doxri (Rigtig, doğru)

Güzlik (Briller, gözlük)

Yå’rim (skat, yavrum)

Bürin (værsgo, buyrun)

Og dog, jeg har hørt Efrînî i Herning og Slagelse afvise, at de bruger tyrkiske låneord. Tirk ji me birin!, altså ”tyrkerne tog (de kurdiske ord) fra os”.

Her nogle eksempler på byens dialekt.

Dansk	Efrîn	Andre Kurmancî-dialekter
Hvordan har du det? Har du det godt?	Tu ço yi rind i tu rind i, tu rehet i?	Tu çawanî, baş î? Tu baş î, rehet î?
At snakke	Deng kirin	Axaftin, deng kirin, qise kirin, xeber dan, şor kirin
Jeg snakker Du snakker	Ez dibêm Tu dibê	ez dibêjim tu dibêjî
Sig ikke sådan! Gør ikke sådan	We mebê! Wergî mebê! Hånå, hånåkî, wergî meke	Wisa nebêje, wilo nebêje, wiha mebêje
Ja	Erê	Erê
Nej	Na	Na, ne, nexêr
Sidste	Tali	Dawî
Rigtigt, er det rigtigt?	Doxri, doxri ye?	Rast
Hvornår?	Kîngo, kîçax	Kengî, çi çax, kîçax
Briller	Güzlik	berçavk
Hustru	kulfet	Hevjin, jin
Børn	Qiçik	Zarok
Folk	Şêni/xalek	Xelk, mîlet, gel
Dør	qapi	Derî
Avis	cerîde	Rojname
Sang, syng en sang for os	Kilåm, kilåmkê ji me ra bê, lo / lê	Stran, kilam, stranekê ji me re bêje, lo / lê
Journalist	Sahafî	Rojnamevan
Interview	muqabela	Hevpeyvîn
Løgn, han lyver	Vir, Virra dikê	Derew, derew dike
Øre	qulaq	Guh
Hør på mig!	Gul min! Guhê xwe bide min	Guhê xwe bide min
åbenbart, umiskendeligt, tydeligt	Bêli	Xuya, diyar, zelal
indkøb	Alvêr/danûstandin	Danûstandin
Problem, vanskelighed	siqinti	Tengî, pirsgirêk, asteng
Langsom	Yawaş, girån girån here	Hêdî, giran giran here
dagløn	Günlik	Meaşa rojane
Alle, tak til alle for idag	Gî, saeta we giyan xweş	Hemû, hemî, giştî, gî, saeta we hemûyan xweş be
Alt	Giştik, min giştik xwar	Giştik, hemiyan
Værsgo	Bürin	Keremke
Skat (til ens børn)	Yå’rim (yavrum)	Dilê min
Jeg skal hjem	ezkê herim mal	Ezê herim mal, ez dê biçim mal
Jeg tager hjem	ez derim mal	Ez diçim mal
Regn	bårån	Baran
Lad vær med at komme!	Metê, neyê	Neyê!
Dens	Gêndi, wî, wê, em derin malê gêndi/wan	Wî, wê, em diçim mala wan
Langt væk	Dûr	Dûr
Lad være med at spise	mexwe	Mexwe, nexwe
Min far	Båvî min Båvkî min	Bavê min, babê min, yabê min
Min mor	Dêkê min/dayika min	Diya min, dayika min
Mor	Ånê	Dayê, eyê, etê, yadê
Tak	Saet xweş, sax bê (i lige både)	Spas, sax bî
Sådan	Hånåkî, hånå, wergî	Wisa, wilo, weha, welê
Pas på godt selv	haj xwe hebe	haj xwe hebe
Har du hygget dig?	te kêf kir	te kêf kir
Søster	Xwîşk, xwek	Xwîşk, xwek, xuşk
Slægtninge	Meriyê me, hûn gî meriyê hev in	Meriyê me, mirovê me, hûn hemû mirovê hevûdu ne
Min bror er kommet	Biråkî min hat, biråyî min	Birayê min hat
Kan du komme?	Tu kånê werê	Tu dikarî werî, tu dikarî bê
Nu	nåkå	Niha, neha
Hvad laver du?	Tu çi dikê	Tu çi dikî
I dag	Hîrû	Îro, evro, evroke
I går	Dihû	Duhî, duh
Hvorfor?	Çire, çima, xêr e	Çima, bo çî, çire, bo
Svoger	ênişte	Zava
Er der ikke	Tune, tine	Tune, tine, nîne
Bil	Måkîne	Trombil, erebe, seyare, maşîn
Jeg elsker dig	Ez ji te hez dikim	Ez ji te hez dikim, ez te hez dikim
Jeg hader dig	Ez ji te xêli me	Ez ji te nefret dikim, kêfa min ji te nayê
Jeg skriver	Ez yazi dikim, Ez yazmîş dikim	Ez dinivîsim
stakkel	Ew kukum e/feqîr e	Hejar, reben
Lad være!	We meke	Wisa neke, wilo meke
Gå ikke	Mere	Neçe, nere, mere
Min mand	Mêrikî min	Mêrê min
Ked af det	xêli bû /qeherî	Xemgîn bû
Ny	ecer	Nû
hår	por	Por, pirç
Se! Kig!	Seke! Binêre! Bibîne! Seyr ke!	Binêre! Bibîne! Seyr ke!
Slet ikke, Jeg har det slet ikke…	Kok, kok tune	Qet, hîç tune, nîne
Fordi	Lanu	Ji ber ku, çunkî
Træ	Dår	Dar
Ild	År	Agir, ar
Dag	Rû	Roj, ro, rok
By	Båjår	Bajar
Fætter	Pismåm	Pismam
Negle	Dirnaq	Neynûn
Skole	Mekteb, medrese	Dibistan
2 3 9 11 12 13 14 15 16 17 19 40	Dudu / Dido Sisê Nehe Dewûyek Dewûdudu Dewûsisê Dewûçår Dewûpênc Dewûşeş Dewûheft Dewûnehe Çêl /çel	Du Sê Neh Yazdeh Donzdeh, diwazdeh Sêzdeh Çardeh Panzdeh Sêzdeh Heftdeh Nozdeh Çil, çel

Viden om dialekten bygger på viden fra Baran Bîrdoz i Fredericia, Jakarkhoun Mnla i Roskilde, Nidal Shekho i Roskilde og Pervin Diko i Næstved.

Internt i Efrîn er der også 5-6 store dialekter. Jeg har oplevet at skulle tolke for to forskellige mænd fra Efrîn. Den første forstod jeg slet ikke og afbrød derfor tolkningen. Den anden mand forstod jeg hundrede procent.

Distriktet Şêrawa taler mere ligesom Kobanî og er derfor nemmere at forstå for udenforstående som mig. Landsbyen Atman (Gundê Atmana), som der bor nogle af i Kolding og Vejen, har jeg opgivet at forstå.

Dialektforskelle mellem Efrîn og andre kurdiske byer skaber også tit misforståelser. Jeg går ind i en tøjbutik og siger, jeg vil købe tøj. Medarbejderen fra Efrîn og Konya siger Cilê me tune (”Vi har ikke tøj”). Jeg undrer mig. Det fordi Cil i Efrîn – og Konya – betyder ”tæppe”. Efrîn kalder i stedet tøj for Kinc.

En mand fra Urmiyê i iransk Kurdistan tager til Efrînî frisør i København. Pirça min çêke! (”Ordn mit hår”) siger han til frisøren. Pirç svarer til ”hår” i Urmiyê, men i Efrîn hedder hår nu Por. Pirç derimod er kropshår i Efrîn. Eyb e lo! (”Det er skamfuldt”) svarer frisøren fra Efrîn.

Hêlike betyder ”æg” på soranî-dialekten, der tales af mange i iransk og irakisk Kurdistan. Da en soranî-talende spørger en kvinde fra Efrîn: ”Vil du ikke have hêlike (”æg”)?”, misforstår hun det på sin dialekt som ”vil du ikke have testikler?”

En kvinde fra Cindirês i Efrîn bliver gift med en mand fra Duhok irakisk Kurdistan. Efrînî-kvinden siger efter have spist op min gî xwar (”jeg har spist alt”). Gî betyder alle, men på badînî-kurdisk betyder det ”lort”. Duhok-kurderne forstår det som ”jeg har spist lort” og undrer sig.

Mangfoldigt tøj og musik

Olivenbyens tøj og musik er meget forskelligt fra distrikt til distrikt. For mændenes vedkommende kan det være sorte bukser, der poser løst om knæene. Ovenover tager de en hvid skjorte på, som de kommer inde under buksen. Ovenpå den hvide skjorte kan de have en rød vest på. Øverst en farverig hovedbeklædning, hvis øverste del igen er hvidt. For kvindernes vedkommende er tøjet mere forskelligartet. Ofte er der tale om meget farverige kjoler.

Kendte lokale sangere inkluderer Bavê Selah, hvis rigtige navn var Abdulrahman Omar. Han blev født i landsbyen Gorda i Cindirês i Efrîn i 1952. Han var barnebarn af en kendt, lokal folkesanger (dengbêj), Îbramê Tirko. Som 9-årig begyndte Bavê Selah også at synge. I 1984 stiftede han bandet Koma Armanc, udgav flere kassetter og blev en populær folkesanger (dengbêj) i Efrîn. Han organiserede også mange koncerter i tyrkisk og irakisk Kurdistan, Rusland, Jordan, Forenede Arabiske Emirater og Libanon. Igennem tiden blev Bavê Selah cirka 25 gange anholdt af Assads diktatoriske styre. I 2016 fik han et hjerteanfald og døde i Efrîn.

Et andet kendt navn er Cemil Horo, som blev født i 1934 i en landsby ved navn Serincik i byen Bilbil. Han var kendt for sine klassiske sange og epos, som eksempelvis Memê Alan, Dewreşê Evdî, Xecê og Siyamend og mange andre epos. Cemil Horo døde den 19. september 1989 i byen Cindirês efter længere tids sygdom og blev begravet på Ziyareta Hanan-kirkegården i Kefir Cenê mellem Efrîn og Aleppo.

Til Efrîn-fester og bryllupper er det normalt at høre sangen ”Efrîn hato” af Ednan Dilbirîn. Sangen er simpelthen blevet et symbol på olivenbyen.

Efrîn hato xum e xuş e

herî sor û bi qal û qirş e

Xeber hatî ji yara min e

dibên yara te nexweş e

Yaro ezê xwe bi te gînim

Ger ez nemrim sax bimînim

Min nav li te kim gula salê

Ez bilbil im dilbirîn im

Xeyrî te kesek tune

Lê binirim ez bixwûnim

Adnan Ahmed Musa, kendt som Ednan Dilbirîn, blev født i 1956 i landsbyen Dêriswan i Şera-distriktet i Efrîn, har indspillet ni albums og står bag mange folkloristiske sange. Ednan Dilbirin døde i 1999 i en alder af 43 år på grund af en trafikulykke.

Efrîn egnens bryllupper adskiller sig ikke væsentligt fra andre kurdiske bryllupper. Dog er forskellen, at henna (hinê) foregår sammen med selve brylluppet, mens os fra tyrkisk Kurdistan typisk først holder henna-festen dagen eller ugen inden selve brylluppet.

Som andre kurdere har Efrîn også kædedansen Govend. Typisk danner dansere en cirkel, holder sammen ved at låse hinandens lillefingre fast og danser med venstre fod fremad, mens de følger rytmen. En kvinde hiver fat i mikrofonen og laver skingre glædesråb, ”lililililili” med tungen.

Modsat andre områder, kan de i olivenbyen danse virkelig langsomt. Derfor joker kurdere udefra med, at Efrîns bryllupper er ligesom begravelser.

En lidt hurtigere dans er Bagiyê. Her en video af dansen i Albertslund, hvor Efrînî i Danmark går til den.

Blodig historie

Området omkring Efrîn blev kortvarigt erobret af Fyrstendømmet Antiochia, men kom igen under muslimsk styre i 1260 efter de mongolske invasioner. I den osmanniske periode var området en del af Kilis-provinsen. I det 18. århundrede blev Afrin omtalt som kurdernes Sancak i osmanniske dokumenter.

Templet ved Ain Dara er et nyhittitisk tempel fra jernalderen. Det ligger ved landsbyen Ain Dara nær Syriens grænse til Tyrkiet, omkring 60 kilometer nordvest for Aleppo i Syrien.

Templet er blevet genopbygget flere gange. Byggefaserne strækker sig fra det 13. århundrede til det 7. århundrede f.Kr. Templet var dedikeret til gudinden Ištar. Efter den tyrkiske invasion i 2018 blev templet skadet.

Under Baath-styret i Syrien blev kurderne undertrykt og nægtet eksempelvis modersmålsundervisning.

I denne periode sendte regimet mange arabiske alawi-lærere til området.

Den 5. oktober 1962 foretog den syriske regering en folketælling i det kurdiske område på grænsen til Tyrkiet og Irak, som blev skæbnesvanger. Med ét blev hver femte kurder i dette område af syrisk Kurdistan, kendt som “Rojava”, statsløs. Ifølge regeringen var mange kurdere sluppet illegalt ind i landet fra Tyrkiet. Deres antal skulle kortlægges. Blandt dem, der mødte op, kunne flere ikke dokumentere, at de havde boet i Syrien før 1945. De blev derfor kategoriseret som ajanib, altså ”fremmede” eller maktoumeen, altså ”skjult” på arabisk, fordi de ikke mødte op til folketællingen. Der var tale om cirka 120.000 kurdere og de udgjorde hver femte kurder i landet. De 120.000 blev igennem årene til over 300.000 kurdere, fordi ajanib- og maktumeen-statussen blev arvet fra generation til generation. Dette vedrørte ikke direkte Efrîn, men mere kurderne i Jazeera-området.

I 1980’erne tilsluttede flere unge sig i Efrîn de tyrkisk-kurdiske guerillaer i Kurdistans Arbejderparti (PKK) og mistede livet i kamp mod den tyrkiske hær.

I marts 1989 ville en gruppe kurdere fejre nytårsfesten Newroz i Efrîn. Syrisk politi beordrede kurderne til at forlade stedet. Det endte med, at ordensmagten åbnede ild og dræbte tre kurdere. Regeringen udstedte i 1989 dekreter, der forbød brugen af kurdisk på arbejdspladsen og under ægteskabsceremoni. Endnu et regeringsdekret forbød i september 1992 officielt, at børn kunne registreres med kurdiske navne. Det var et forbud, der i praksis havde eksisteret i mange år forinden.

I 2004 var den gal igen. Den 12. marts 2004 spillede et kurdisk fodboldhold mod et arabisk hold i byen Qamişlo. Det arabiske hold kom fra byen Deir ez-Zour i Østsyrien, der er kendt for sine sunni-arabiske klaner, der sympatiserede med Saddam Hussein. Kampen udviklede sig til uroligheder, da kurdere og arabere kom med tilråb til hinanden. De arabiske fans fremviste billeder af Saddam Hussein, den irakiske præsident der havde giftgasset kurderne, og råbte skældsord mod de irakiske kurderledere. Kurdiske fans svarede igen ved at hylde USA’s præsident George W. Bush, som havde væltet Saddam Hussein i Irak, og råbte ”Vi vil ofre vores liv for Bush” og ”Længe leve Kurdistan”. De lokale, syriske myndigheder gav sikkerhedsstyrkerne lov til at åbne ild. 47 døde, heriblandt syv arabere, mens resten var kurdere. Uroen udviklede sig til en spontan folkeopstand, der ikke var planlagt af de kurdiske partier og som blev kendt som den 12. marts oprøret. Kurdere startede store protestmarcher, hvor de råbte slagord mod regimet og krævede demokrati. Oprøret kom også til Efrîn og de kurdiske studerende i Aleppo. Her døde flere også.

I sommer 2012 trak det syriske regime sig ud fra syrisk Kurdistan oppe nordpå. Demokratisk Enhedsparti (PYD) og dennes milits Folkets Forsvarsenheder (YPG) overtog i stedet kontrollen over de kurdiske hovedenklaver Efrîn, Kobanê og Jazeera samt Aleppos overvejende kurdiske distrikter. Kurdiske skoler, der var forbudte under Assad-styret, blev åbnet, ligesom den engang undertrykte kurdiske kultur kom til at blomstre. I sommer 2012 annoncerede et kurdisk sundhedsråd, at de første nødhjælpskurser på kurdisk var færdige.

Tyrkiet og tyrkiskstøttede syriske oprørsgrupper indtog Efrîn i foråret i 2018 i jagten på YPG og PKK. Siden har byen været besat af Tyrkiet.

I februar 2020 skrev menneskerettighedsorganisationen Amnesty International, at ”Tyrkiets militære og væbnede oppositionsgrupper, der modtog militær støtte fra Tyrkiet, fortsatte med at kontrollere Efrîn. Her blev indbyggerne fortsat nægtet adgang til deres ejendom og ejendele, som er blevet givet til medlemmer af væbnede grupper og deres familier.”  I en FN-rapport siger kvinder i Efrîn, at de foretrækker at blive derhjemme, opgiver deres jobs og tør ikke bevæge sig udenfor uden en mandlig slægtning. I september 2020 skrev FN’s Undersøgelseskommission, at politifolk fra den tyrkiskstøttede Syriens Nationale Hær (SNA) tvang mandlige fanger til at overvære en gruppevoldtægt af en mindreårig. I Efrîn bliver kurderes ejendom plyndret og givet til medlemmer af SNA. Der står endvidere i rapporten, at civile kurdere har klaget til SNA. “Som svar blev mange truet, afpresset eller tilbageholdt af SNA, mens andre blev bortført og tvunget til at betale løsepenge,” hedder det. Tal fra Efrîns Menneskerettighedsorganisation i 2021 viser, at 604 civile er blevet dræbt siden den tyrkiske invasion, 82 er døde under tortur, 68 kvinder voldtaget, 5 kvinder begik selvmord, 7343 civile blev kidnappet og over 300.000 mennesker fordrevet. Kurdere udgjorde før 90% af Efrin, men i dag er de nede på 23%, mens resten er arabere og turkmenere, som Tyrkiet har flyttet ind. 314.400 oliven- og andre træer er hugget ned og kurdiske landsbyer får tyrkiske navne.

Under PYDs styre var undervisningen i byen på kurdisk. Siden Tyrkiet invaderede byen, er kurdisk nu valgfrit og man kan studere sproget en til tre timer om ugen i skolen. I praksis tør mange kurdere ikke vælge kurdisk i skolen af frygt for at blive stemplet som “separatister” og tilhængere af PYD og PKK.

Tyrkiske embedsmænd har ifølge den irakisk-kurdiske tv-station Kurdistan24 forsikret USA om, at ”de tager disse beskyldninger (om krigsforbrydelser, red.) alvorligt og støtter den syriske oppositions erklæring om at undersøge disse episoder.”

I 2021 skrev netmediet al-Monitor også, at Tyrkiet vil ”disciplinere dets stedfortrædere” i Syrien. Tyrkiet skulle ifølge mediet have udstedt en adfærdskodeks for de tyrkiskstøttede syriske grupper med titlen ”Kriger, ikke morder”, som nævner internationale konventioner for krigsførelse.

Den tyrkiske ambassade i København delte i oktober 2019 en pressemeddelelse på sin Facebook-side, som afviste kritikken af Tyrkiets tilstedeværelse i de kurdiskbeboede dele af det nordlige Syrien. Formålet med den tyrkiske tilstedeværelse er, at ”sikre vores grænser, at neutralisere terrorister i regionen og redde det syriske folk fra terroristernes undertrykkelse,” står der i pressemeddelelsen.

Den tyrkiske regering afviste også anklagerne om, at de skulle ændre demografien i det nordlige Syrien ved at bosætte arabere og turkmenere i kurdiske områder. ”Tyrkiet har overhovedet ingen planer om at ændre den demografiske struktur i området,” står der i pressemeddelelsen.

FN’s Undersøgelseskommission skriver, at de tyrkiskstøttede militante ved en lokal domstol er blevet anklaget for voldtægt i regionen, men at “ingen er blevet dømt, men tværtimod løsladt efter et par dage.”

Andenstørste kurdiske gruppe i Danmark

I alle større og mellemstore byer i Danmark er jeg stødt på Efrîn-kurdere. Enten bor der sindssyg mange mennesker fra olivenbyen i Danmark eller også kender jeg for mange kurdere. Fra frisører, skræddere til pizzabagere findes de overalt.

Jeg har spurgt de forskellige fremtrædende aktivister og de vurderer, at der bor 7-10.000 kurdere i Danmark fra Efrîn.

Dermed er olivenbyens kurdere den andenstørste kurdiske gruppe herhjemme efter Konya-kurderne fra Tyrkiet.

De første Efrîn-kurdere kom herop i 1990’erne, flere i 2004, 2006 og 2009. Den store flygtningestrøm kom herop i 2015 efter den syriske borgerkrigs start.

Byens borgere herhjemme kan arabisk og kurdisk. Enkelte kan ikke kurdisk, hvis de er vokset op i en arabisktalende familie i Aleppo. De Efrînî, der vokser op i Danmark, lærer sommetider heller ikke arabisk. Nogle Efrînî kan tyrkisk, som de har lært enten ved at se meget tyrkisk tv, boet i Tyrkiet på vej til Danmark eller fået mange tyrkiske venner i Danmark.

I 2006 blev de syriske kurderes forening dannet. Den har flere gange skiftet navn og hedder i dag Kurdisk Kulturforening og ledes af Bavê Ferhad (Shukri Aljojo).

Både han, Bavê Mizgîn og en række andre ildsjæle har været vigtige tovholdere for foreningen.

Se video fra foreningens fest i 2010:

Der er masser af cafeer, frisørsalon og pizzariaer opkaldt efter olivenbyen i Danmark.

Det var i Horsens, der også har denne:

…. eller pizzaria…

Flere gange er Efrîn-kurderne kommet i medierne.

I september 2010 slog en gruppe udvisningstruede syriske kurdere, heriblandt fra Efrîn, et telt op og sultestrejkede udenfor Christiansborg.  “Vi bliver hængt, hvis vi bliver sendt tilbage til Syrien,” advarede de.

I maj 2012 sultestrejkede op til 70 kurdere, heriblandt fra Efrîn, på fem forskellige asylcentre sluttede i går i protest mod manglende opholdstilladelse. Kurderne nægtede at indtage føde i Jelling, Midtjylland, Brovst, Nordjylland og Sigerslev, Sydsjælland.

I oktober 2016 blev Aabenraa chokeret, da den 27-årige familiemoder Sherin Hannan Mohammed og hendes to døtre på 7 og 9 år blev dræbt og lagt i en kummefryser i en lejlighed i den sønderjyske by. Morens bror, der i dagevis ikke havde hørt noget fra søsteren, kontaktede politiet. Ordensmagten gik ud fra, at broren havde en grund til at være bekymret. Derefter tog politiet med en større styrke ud til lejligheden, hvor de fandt ligene. Familien var kommet fra Efrîn til Danmark i sommeren 2015.

I marts 2018 blev fire kurdiske mænd i alderen 19, 22, 23 og 24 år dømt for at have kastet med molotovcocktails mod Tyrkiets ambassade i Hellerup. Alle fire blev udvist af Danmark med indrejseforbud i 12 år. De unge var, forklarede de i retten, vrede over Tyrkiets indtog i Efrîn. Den ene af gerningsmændene havde familiemedlemmer i olivenbyen, der mistede livet under de tyrkiske angreb i byen. De unge kastede med flere molotovcocktails, som ramte ambassadens vinduer. Ifølge retten forsøgte mændene at knuse ruderne og få kastet brandbomberne ind i bygningen. Det havde de unge kurdere ikke held med og ilden gjorde kun “kosmetisk” skade på bygningen.

Kurdere i Danmark demonstrerede mod den tyrkiske invasion i Efrîn, eksempelvis 27. januar 2017, hvor tusinder af folk deltog.

Under demonstrationerne har eksempelvis den dansk-kurdiske journalist Ebrahim Ebrahim opfordret til, at kurderne holder sammen trods politiske forskelle.

Den dansk-kurdiske aktivist Bavê Mîran (Salahaddin Mesto) var enig: ”Da folk blev dræbt i Efrîn, stod der ikke på deres pande, hvilket parti, de tilhørte. De blev dræbt, fordi de var kurdere. Vi må stå sammen mod besætteren.”

Den tyrkiske invasions rædsler nåede også herop. Den 17. november 2019 modtog Brihan Dawud i Skive et billede af sin søster på beskedtjenesten WhatsApp af sin søster Nêrgiz i Efrîn. Læberne var sprukne og øjnene lå dybt i kraniet, mens huden var blodsølet. Hun var blevet slået og skudt flere gange, i benet og baghovedet. Nêrgiz var blevet kidnappet sammen med en mand af medlemmer af en tyrkiskstøttet militant gruppe i Efrîn. De blev tvunget ind i en bil og kørt til en vej, hvor de blev dræbt af militante, der stjal deres penge. Hendes storesøster Brihan kom til Danmark for ti år siden, sammen med sin mand og to børn og fastholdt kontakten til sin dræbte søster telefonisk. ”Min søster var en engel. Der var intet ondt i hendes hjerte,” sagde Brihan, mens tårerne løber ned ad kinderne. ”Hun var endnu ung og havde endnu fremtiden foran sig. Men de dræbte hende nådesløst.”

Begivenhederne dernede påvirkede også den dansk-kurdiske digter Salwa Murad. Hun udgav i 2023 digtsamlingen ”En dosis oliven er nok” (Mellemgaard). Et ud af de 60 digte lød således:

”Hver morgen,
jeg står op og ikke er i Afrin,
er ikke en morgen
Hver morgen,
der ikke dufter af oliven gennem tiderne,
er heller ikke en morgen
Afrins udtryk afspejles gennem alle ansigterne
Afrins lys skinner gennem alle spejlene
Der igennem alle store og små veje
høres Afrins stønnen
Gennem alle årstiderne og de stille,
tomme øjeblikke …
En støj, der ryster universet
Det er en støj af blødningen i Afrins hjerte.”

Der bor masser af kurdiske sangere herhjemme fra olivenbyen. Bare for at nævne nogle: Cîger Reş, Diya Ciwan og hendes bror Remzî, Welat Xweş eller Haytham Burj, hvoraf sidstnævnte spiller keyboard til kurdiske arrangementer.

Derudover er Dilyan Cafo, der er opvokset i Damaskus, men stammer fra Efrîn og normalt bor i Fredericia.

 

Jeg vil også nævne Rêber Armanc. Han blev født i 1958 i Efrîn, hvor kurdisk var forbudt i skolen. ”Jeg sagde engang noget på kurdisk og så kom læren og slog mig over fingrene.” Man måtte dyrke sin identitet i det skjulte. Om aftenen lyttede den unge Rêber Armanc derfor i smug til Radio Jerevan fra Armenien, som blandt andet sendte på kurdisk. Derhjemme var faren mullah, som var imod, at sønnen skulle beskæftige sig med musik. ”Min far sagde musik er haram. ’Selv, hvis du fløjter, så kalder du på satan,’ advarede han. ’Så hellere læs Koranen!’” Hans mor derimod kunne kun ét vers fra Koranen, som hun så gentog hele tiden. Men hun kunne rigtig mange kurdiske sange. Så den kurdiske musik forsvandt ikke fra hjemmet. Med alderen løsrev Rêber Armanc sig fra farens forbud og begyndte alligevel at synge på kurdisk. Engang imellem spillede han også lidt på strengeinstrumentet saz. Rygtet spredte sig i landsbyen om den unge mand med den gode stemme. Efter et stykke tid dannede han sammen med et par venner bandet Koma Armanc, hvor han var solist. Det hemmelige politi og efterretningstjenesten Mukhabarat var også på nakken af ham. ”Jeg blev indkaldt til politiafhøringer. De sagde, at jeg lavede ulovlige aktiviteter, tog til foredrag, sang til Newroz.” Til sidst kastede den kurdiske sanger håndklædet i ringen og forlod Syrien. I 2008 kom han til Danmark og bor i dag i Middelfart. Her var Rêber Armanc en af stifterne af den lokale kurdiske forening, hvor han en overgang underviste de unge i kurdisk sprog og saz.

I 2020 interviewede jeg dansegruppen Koma Şengal, der bestod af 10 unge fra Efrîn og en enkelt fyr fra Qamişlo. ”I Syrien måtte vi ikke vise vores kurdiske kultur. Her i Danmark må vi gerne. Koma Şengal giver os et socialt fællesskab,” sagde en af de unge. De holdt dengang til i Højby, en lille stationsby på Nordvestsjælland med cirka 1500 indbyggere.

Udover folklore har der også været undervisning i kurdisk sprog, saz/tembûr og kædedans i Brøndby, Holstebro, Esbjerg, Græsted, Sønderborg, og så videre.

“Glemmer vi vores sprog, så glemmer vi vores kurdiskhed,” siger Jamil Sheikho, underviser i Holstebro.

Efrîn har også en masse fotografer herhjemme. En af dem er Jewan Sedo, kendt som den flinke fotograf, man ikke kan undgå at se til et hav af bryllupper.

Så er der også dem, der udtrykker sig på en anden måde.

Walid Abdo – med kunstnernavnet Walid Zeno – laver skulpturer om blandt andet Efrîn.

“Jeg ser undertrykkelsen for mig. Jeg ser jihadisterne plyndre mit folk, tage deres penge, kidnappe dem og udsætte dem for tortur,” siger Walid Zeno fra lejligheden i Kerteminde på Fyn. “Efrîn er i mit hjerte. Selvom jeg befinder mig i Danmark, så føler jeg herfra og det gør ondt på mig. Jeg udtrykker min sorg over Efrîn via kunst. Jeg er ked af det, så det er min kunst også.”

En anden kunstner fra Efrîn er Malak Mukhtar.

”Jeg udtrykte mig via kunsten. Det er afslappende for mig,” siger kvinden, hvis malinger typisk handler om kærlighed.

I Syrien gik hun ikke i skole, men havde en lærer, der var billedkunstner og lærte fra sig. I Danmark har Malak udstillet på biblioteker og til festivaler. Derudover spiller hun også musik og synger med sin mand Walid Hamoto og søn Alishir Hamoto.

Sorgen over Efrîn kom igen til udtryk i februar 2023. Over 50.000 mistede livet under et jordskælv i tyrkisk Kurdistan, mens over 8000 døde i syrisk Kurdistan, heriblandt i Efrîn, hvor det især gik hårdt udover Cindirês.

Suzan Ahmed bor i Roskilde, hvor hun til daglig arbejder som pædagogmedhjælper. Hun stammer netop fra Cindirês og kom til Danmark i 2014. Hun mistede ni familiemedlemmer i jordskælvet.

I Aarhus afholdt kurderne en mindedag for ofrene.

En af talerne ved mindedagen i Aarhus var Abu Osman, en familiefar fra Burj Abdalo, der hører blandt den første generation af Efrînî’er i Aarhus.

Vi skal også huske de gode historier!

Masser af flygtninge fra Efrîn klarer sig ret godt i Danmark. De er læger, tandlæger, ingeniører, jurister, og så videre i Danmark.

En tandlæge er Raman Battal. Han stammer fra Efrîn, men er født og opvokset i Aleppo. Han kom til Danmark i slutningen af 2014, blev bosat i Silkeborg og startede på ungdomsskolen, hvor han afsluttede 9. klasse i 2016 og tog HF-uddannelsen efterfølgende. I 2024 blev han færdiguddannet tandlæge fra Aarhus Universitet.

25-årige Jamal Habash stammer fra Şiyê i Efrîn og flygtede alene til Danmark i 2015 og blev indlagt på hospitalet med svær depression. Jamal kom ud, fik det bedre og blev Sjællandsmester i boksning efter kun tre år.

I maj 2022 vandt Sherwan Khalil – kendt som Şero – sin første professionelle kamp i kampsporten MMA i Helsingør Hallen. Den unge mand er flygtning fra Efrîn og bor til daglig i Frederikssund.

Familien Alo fra Fanø sikrede sig flotte medaljer ved Danmarksmesterskaberne i judo i Herning i 2021. Faren Asaad fik en bronzemedalje, mens hans syvårige datter Nupalda kæmpede sig til en 2. plads og 10-årige datter Janpari blev B-Danmarksmester – Guld.

I november 2023 kom syvårige Eliana Abdo i Børnenes Rekordbog, fordi hun har Danmarks længste hår. Fra hendes isse til det længste hårspids er der hele 114 centimeter. Derfor fik Eliana overrakt et diplom i Lalandia, hvor hun skulle vise sit hår frem for publikum. Til daglig går pigen i 1. klasse og bor i Kalundborg.

I 2019 bestod 19-årige Hêvîn Mamo Kalundborg Gymnasium og HF med et snit på 11,9 og og fik Novozymes’ legat på 10.000 kroner til elever ”der har udmærket sig indenfor det naturvidenskabelige felt”. Hun var kommet herop som 12-årig.

I sommer 2022 blev tre søskende Rony, Jody og Eva Alloush studenter samtidig fra Vejen Gymnasium. De tre kom fra Efrîn til Danmark 2016 og studerer nu på universitetet i Aarhus.

Året inden, i sommer 2021, fik de to søstre Triva & Judi Abdullah 11,3 og 11,6 i snit fra Fredericia Gymnasium STX. De studerer nu medicin på Syddansk Universitet.

Faktisk kan man være sikker på én ting. Hver sommer bliver hundredvis af unge Efrînî studenter fra gymnasier herhjemme.

Allersenest blev eksempelvis Avesta Bakr færdig med Fredericia Gymnasium STX. Hun er fra Golian i Efrîn og vil i fremtiden gerne læse erhvervsøkonomi.

Læring kender ingen alder. I sommer 2021 blev den 65-årige flygtning Mihemed Îso student. Îso kom til Danmark i 2011 og taler kurdisk, arabisk, dansk, tysk, bulgarsk, græsk og engelsk.

Før ham bestod 66-årige Bavê Şêrîn (Abdalqadar Houry) eksamen på Randers HF og VUC. Jiyan.dk så hans eksamenspapirer: 12-taller i samfundsfag og naturvidenskab. Han bor i Aarhus og stammer fra Qurtqulakê Biçûk i Efrîns Şera-distrikt.

”Hvor der er vilje, er der vej,” som man siger.

Tak, fordi I læste med.

Haj xwe hebin! (“Pas godt på jer selv” på Efrînî)

Kommentér via Facebook

kommentarer