“Selvstændighed er en beskyttelse mod overgreb,” siger Adnan Axacan, formand for SKFD. “Havde vi haft en stat, var vi ikke blevet udsat for Halabja, Roboskî, osv.”
Af Deniz Serinci
Sammenslutningen af Kurdiske Foreninger i Danmark (SKFD) arrangerede i aftes en fejring af to årsdagen for den kurdiske folkeafstemning i irakisk Kurdistan.
Den 25. september 2017 afholdt kurderne i Irak en folkeafstemning, hvor de kunne stemme om et uafhængigt Kurdistan: 92,73% stemte ‘ja’, ifølge de officielle resultater. Cirka 7,2% stemte nej. Men Iraks regering kaldte folkeafstemningen ulovlig. Siden har Iraks hær indtaget en række hidtil da kurdisk-kontrollerede byer, heriblandt den olierige by Kirkuk.
Selvom folkeafstemningen ikke førte til uafhængighed, lever drømmen videre hos mange kurdere. Det siger Silêman Kalashi fra Kurdistans Demokratiske Parti-Iran (PDKI) i Danmark:
”Selvstændighed er alle kurderes drøm,” siger han. ”Vi ønsker, at alle fire dele af Kurdistan en dag skal blive til én kurdisk stat.”
Folkeafstemningen var historisk vigtig, ifølge Kalashi, fordi ”det var første gang, at kurderne kunne udtrykke deres vilje på en fri måde.”
Han bakkes op af Bayan Noori, ansvarlig for Kurdisk Kvindeforening i Danmark.
”Vi ønsker, at Kurdistan skal befries ligesom alle andre nationer,” siger hun. ”Vi er 40 millioner kurdere og har ret til selvstændighed. Jeg håber, at det en dag lykkes og at Kirkuk vil vende tilbage til fædrelandet.”
Intet land udover Israel støttede de irakiske kurderes ønske om uafhængighed i 2017. Også den danske regering fastslog, at de helst så et forenet Irak. Det skuffer Moussa Rashid, ansvarlig for Kurdistans Demokratiske Parti (KDP) i Danmark.
”Desværre støttede Danmark, Europa og USA ikke det kurdiske folk,” fastslår han. ”Folkeafstemninger er ellers den mest demokratiske måde at udtrykke sit ønske på. 92,7% stemte ’ja’, men alligevel fik vi ikke støtte. Vestens politik er forkert.”
Ifølge Adnan Axacan, formand for SKFD, vil kurderne fortsætte kampen for uafhængighed, for en selvstændig kurdisk stat er ”en beskyttelse mod overgreb”.
”Selvstændighed er en beskyttelse for os. I hundredvis af år har vi været udsat for massakrer og anholdelser. Der er én grund til det, nemlig at der ikke findes en kurdisk stat,” fortæller han. ”Havde vi haft en stat, var vi ikke blevet udsat for Halabja, Roboskî, osv. Uden stat er man intet.”
