“İki Tutam Saç: Dersim’in Kayıp Kızları” (Two Locks of Hair: The Missing Girls of Dersim) fra 2010 tager hul på et yderst kontroversielt emne i Tyrkiets og kurdernes blodige historie.
Under general Atatürks massakre i byen Dêrsim i 1937-38 blev talrige kurdiske pigebørn kidnappet fra deres familier og adopteret til tyrkisktalende, militære familier eller plejefamilier og opdraget i henhold til den tyrkiske nationalisme. Der er i dag flere Dêrsîmi’er udenfor Dêrsim end i selve området, blandt andet i Istanbul og Tyskland.
“İki Tutam Saç: Dersim’in Kayıp Kızları” fortæller om disse familier samt de nu voksne kvinder, heriblandt bl.a. 80-årige Huriye og Fatma, som efter 72 års tavshed søger tilbage til deres rødder og skildrer de svære erindringer og traumer.
Det er en rørende fortælling, hvor filmen virkelig kommer tæt på de piger, som nu er gamle damer. Vi kommer tæt ind på dem og mærker deres historie og den brutalitet og umenneskelighed, som de har været udsat for som barn, hvor al deres familie bliver slået ihjel og hvor de pludselig befinder sig i tyrkiske hjem som tjenestepige.
I 1930 påbegyndte Tyrkiets leder Atatürk en politik, hvor han deporterede og afvæbnede de mange magtfulde klaner i Dêrsim. Dêrsim’s egne borgere var ikke meget for den tyrkiske politik, som de betegnede som assimilation og gjorde modstand under ledelse af den gejstlige Seyîd Riza (1862-1937).
Det kom til kampe mellem kurdiske partisaner og den tyrkiske hær. Riza blev fanget af de tyrkiske myndigheder, summarisk prøvet af retten og henrettet 18. november 1937 sammen med 11 andre.
Ifølge den amerikanske forfatter David McDowall brugte det tyrkiske flyvevåben i foråret 1938 giftgas mod dets mål. Overlevende har fortalt, at der fandt brutale massakrer sted. Den britiske konsul i Trabzon berettede:
”De militære myndigheder har brugt midler identiske med dem, der blev brugt mod armenierne… Tusinder af kurdere, inklusivt kvinder og børn blev slagtet. Andre, primært børn, blev smidt i Eufrat.”
Ifølge tyrkiske, statslige kilder blev 13.000 dræbt under konflikten, ifølge kurdiske kilder blev der dræbt 90.000. Den nuværende tyrkiske premierminister Recep Tayyib Erdogan, der som den første på sin post har kaldt begivenhederne for en ”massakre”, nævner alt fra 20-50.000 omkomne i Dêrsim dengang.
Filmen “İki Tutam Saç: Dersim’in Kayıp Kızları” formår desværre ikke at fortælle Dêrsim-tragediens størrelse, udover at komme ind på fakta. Vi mangler lidt at sætte i perspektiv, hvad der skete og hvad, der førte til massakren. Vi mangler ganske enkelt et historisk og politisk perspektiv.
Derfor må ”Iki tutam saç – Dersimin kayip kizlari” ”nøjes” med 4 ud af 5 stjerner.
