Abdullah Öcalan, den fængslede leder af Kurdistans Arbejderparti (PKK), opfordrede i lørdag sine militante til at afholde en kongres med det formål at afvæbne PKK i Tyrkiet og bane vej for fred.

Hvilken interesse har PKK og den tyrkiske præsident Erdogan i at afslutte tre årtiers krig?

-Set ud fra Erdogans synspunkt:

  • Der må findes en ordning med PKK efter en opslidende krig, der dræner økonomien og som har dræbt 40.000 mennesker.
  • Regionale hensyn: Det kurdiske problem er blevet internationaliseret, dels med den de facto-kurdiske stat i Nordirak, dels med Syrien (Rojava), hvor en pro-PKK-bevægelse har overtaget administrationen med støtte fra Bashar al-Assad, der bruger PKK imod Ankara som straf for tyrkernes støtte til den syriske opposition. En fredsaftale med PKK vil afskære Assad fra at bruge PKK mod Tyrkiet.
  • Stemmer: En ordning med PKK er også en fordel for Erdogan op til parlamentsvalget om 2½ måned (7. juni), hvor præsidenten ønsker at få stemmer i det kurdiske Sydøsttyrkiet, hvor han appellerer til den fælles muslimske tro. Her vil han bl.a. spille på, at han er den, der har skabt fred og ro i deres region.
  • Mere spiseligt for tyrkisk bagland: Før havde forhandlinger med PKK været politisk selvmord for en tyrkisk leder. Det nationalistiske segment ville beskylde Erdogan for forræderi og for at ‘give køb på fædrelandet’. Men argumentet holder ikke mere, i og med PKK ikke mere kræver et selvstændigt Kurdistan i Sydøsttyrkiet, men istedet kulturelt selvstyre inden for landets grænser. Derfor har fredsforhandlingerne med PKK været spiselige.
  • Desuden har Erdogan indset, at han ikke kan løfte en moralsk pegefinger over for eksempelvis Israel i forhold til behandlingen af palæstinenserne, når han selv har lignende problemer med kurderne. For at være en regional stormagt i Mellemøsten må man have orden i egen baghave.

-Set ud fra PKKs synspunkt:

  • PKK er ikke længere nødt til at tage op i bjergene og kæmpe for at blive hørt. Pro-PKK partiet Folkenes Demokratiske Parti (HDP) har gode chancer for at komme over den tyrkiske spærregrænse på 10% ved parlamentsvalget 7. juni, hvis også tyrkiske venstreorienterede og alevier stemmer på HDP. Dermed kan de kæmpe kampen fra parlamentet.
  • PKK’s interesse i fred skyldes også, at ledelsen har indset, at guerillakrigen ikke kan vindes. ‘Tyrkiet kan ikke vinde krigen, men det kan vi heller ikke’, som PKK’s fungerende leder, Murat Karayilan, erkendte i 2013.
  • PKK’s image efter Islamisk Stat: Efter PKK’s indsats mod Islamisk Stat (IS) i både Irak og Syrien, har mange i Vesten ændret synet på PKK, der ellers står på EU’s terrorliste. USA har udover at bombe IS i Kobanê, også også leveret våben til den syriske afdeling af PKK. I sidste måned mødtes den franske præsident, François Hollande, med PKKs syriske ledere. Så hvis PKK vil af med terroriststemplet, har det ikke meget at vinde ved ved en ny krigserklæring mod NATO-landet Tyrkiet.
  • Krigstræthed: Tusinder af guerillaer er trætte af krig og vil gerne komme ned fra bjergene og leve et almindeligt liv.

-Udfordringer: Ekstremister vil sabotere fred

  • Tyrkiske højreekstremister ser en fredsaftale med PKK som trussel, fordi deres eksistensgrundlag – nemlig at bekæmpe en fjende, som truer nationalstatens enhed – dermed vil smuldre.
  • Radikale PKK’ere eller udbrydergrupper af PKK ønsker heller ikke fred, hvis det indebærer et kompromis, hvor de skal droppe PKK’s oprindelige krav om kurdisk selvstændighed.
  • DEN STØRSTE UDFORDRING: Selvom PKK’erne normalt ukritisk følger Öcalan i alt, hvad han siger, kan der være grænser for hvad, der er spiseligt: Hvis PKK’erne skal afslutte den væbnede kamp, skal de føle, at det, der fik dem op i bjergene i sin tid – nemlig kravet om ”frihed til det kurdiske folk” – er blevet opfyldt. Som det er nu, har Erdogan – trods mange reformtiltag – endnu ikke i praksis givet kurderne mere lokalt selvstyre, ej heller nogen forfatningsmæssige ret til at blive undervist på kurdisk. Så hvis ikke PKK’erne føler, at Erdogan leverer varen, så får PKK-ledelsen svært ved at overbevise dets militante om at smide våbnene.

Derfor har PKK’s medleder Bese Hozat som reaktion på Öcalans afvæbningsopfordring i dag svaret følgende: ”Vi vil ikke afholde en kongres om at lægge våbnene, før Tyrkiet tager seriøse skridt, heriblandt ændrer forfatningen.”

Meget afhænger derfor formentlig af hvad den tyrkiske regering helt præcist vil give kurderne til gengæld for at smide våbnene.

DENIZ B. SERINCI

Kommentér via Facebook

kommentarer