Hvordan ser tyrkerne på udsigten til at kurderne får mere og mere frihed lige syd for grænsen – i Syrien?

En væsenlig årsag til den tyrkiske involvering i det syriske drama er frygten for, at tyrkernes fjende nr. 1, den militante kurdiske bevægelse PKK (Kurdistans Arbejderparti) vil blive styrket af magttomrummet i Syrien, hvor der bor cirka 2 mio. kurdere. Heraf sympatiserer mange åbent med PKK. En tredjedel af PKKs guerillaer er syriske kurdere og lederen af PKKs væbnede fløj er Fehman Huseyn, en syrisk kurder.

PKK er allerede blevet styrket af det syriske kaos, mener tyrkerne. I sommers trak Baath-partiet sig ud af Nordsyrien, hvorefter partiet PYD (Demokratisk Enhedsparti), som anses for den syriske afdeling af PKK, rykkede ind og overtog administrationen i det, der ligner et begyndende selvstyre med flere vigtige kurdiske byer.

Derefter er PKKs militære angreb på tyrkisk militær blevet forstærket og det lykkedes bevægelsen at overtage en hel by, som det tog tyrkisk militær tre uger at generobre.

I 20 år har Ankara måtte leve med, at der var et officielt Kurdistan i Irak. Men nu er situationen i Syrien også ændret. Som den tyrkiske journalist Ahmet Altan fastslå, så har ”Tyrkiet fået en længere grænse mod Kurdistan” og ”Kurdistan nr. 2” er ved at se dagens lys.

Billeder af PKK-flag, der hænger over bygninger i det Nordsyrien bliver dækket intenst i de tyrkiske medier og kommentatorer spekulerer i, hvorvidt kurderne kan skabe deres uafhængige stat der.

”Et ‘Storkurdistan’ er ikke længere bare en drøm for mange kurdere. Du kan se og finde den ‘første uafhængige kurdisk stat’ et uventet sted – Syrien,” sagde den tyrkiske akademiker Ihsan Dagi.

Med oprettelsen af en bufferzone i Nordsyrien vil tyrkerne få bedre indflydelse over den videre udvikling her, for Ankara frygter, at kurdernes succes i Syrien vil påvirke dets egen kurdiske mindretal på omkring 15-20 millioner.

For hvis det lykkes de syriske kurdere at fastholde deres nuværende selvstyre lige syd for grænsen, vil det inspirere kurderne i Tyrkiet, til at opnå noget lignende. Præcist det samme som skete, da kurderne i Irak etablerede deres egen selvstyre, der siden har udviklet sig til en de-facto stat med eget flag og parlament.

Det sidste, tyrkerne har lyst til at se, er at en destabilisering af Syrien fører til at en pro-PKK-bevægelse får en frizone i Nordsyrien, på grænsen til Tyrkiet og hvorfra de kan angribe Tyrkiet.

Det er derfor utænkeligt, at tyrkerne vil se passivt til at netop det sker.

”Vi vil ikke tillade, at PKK etablerer lejre i det nordlige Syrien og truer Tyrkiet,” sagde Tyrkiets premierminister Erdogan.

Om de syriske kurdere formår at fasteholde deres nyvundne halv-autonome tilstand vides ikke. Men når først kurderne har fået smag for den nuværende semi-autonomi, vil de have svært ved at vænne sig til tanken om, at andre skal diktere deres hverdag.

Kommentér via Facebook

kommentarer