Overalt i Danmark er der efterspørgsel på kurdisk undervisning. 23-årige Şîlan Biçen fra Odense tog sagen i egen hånd og besluttede sig for helt frivilligt at undervise på kurdisk for et hold af unge kurdere på byens universitet. Det blev en succes og en håndfuld unge møder op hver gang.
Şîlan Biçen er 23 år og studerer til daglig medicin på Syddansk Universitet i Odense.
Vi bor i Danmark, tusinder af kilometer bort fra Kurdistan. Hvorfor er det vigtigt, at vi fastholder det kurdiske sprog i Danmark?
For dem med kurdisk herkomst er spørgsmålet om sproget, det samme som spørgsmålet om kurdiskheden. Hvorfor man skal lære kurdisk er lige så vigtigt, som hvorfor man skal være kurder og hvorfor man skal være kurder er lige så fundamentalt som hvorfor man skal være den man er og ikke lade andre styre hvem man skal være. For mig er at være den jeg er i grund og bund, lige så grundlæggende som at trække vejret 16 gange om minuttet.
Hvad med kurdisk som sprog – skiller det sig ud på nogen måde?
Det kurdiske sprog er utroligt smukt. Ikke er kun dens grammatik mange gange fascinerende, med hensyn til logikken i og kompleksiteten af det, men også dens fonetik. Jeg har fået at vide af mange ikke-kurdisktalende at det lyder som fransk eller hebraisk når jeg taler – to sprog som er kendte for deres romantisk- og skønhed. Den mangfoldighed, bredde og rige historie som sproget bærer på burde kunne vække interesse hos alle mennesker og ikke kun kurdere.
Hvilke fordele har det at kunne flere sprog?
Beherskelse af det kurdiske sprog en meget stor fordel for indlæring af yderligere sprog. Det er ikke kun en tilfældighed at kurdere er det folkeslag på jorden der i gennemsnit taler flest sprog per person. Det er mit modersmål og var det eneste jeg kunne forstå indtil 4-årsalderen, men i dag taler jeg seks og kunne uden vanskeligheder lære flere. Nogle teoretikere holder en ide om at ur-kurdisk var et af de første sprog i civilisationen og at det, mere eller mindre, er givet ophav til resten af de indoeuropæiske sprog, lige som germanske (f.eks. tysk, skandinavisk) og latinske (f. eks italiensk, spansk) sprog, og dette kunne være en forklaring på hvorfor kurdere har så nemt ved at lære disse sprog. Kurdisk er et af de ældste sprog i verden.
Hvordan ser kurderne på deres sprog?
Mange kurdere opfatter kurdisk som noget uudviklet bonde-sprog og mange kurdere fra nord og Midtanatolien anser tyrkisk at være mere moderne og derfor vælger de at tale det og lære det ud til sine børn. Der er ikke nogen videnskabelig, historisk, eller kulturel grund til at gøre dette, og sker kun på basis af uvidenhed og assimilation. Det tyrkiske sprog er hverken ældre end det kurdiske, og er heller ikke originalt, da det til stor del består af en blanding af persisk, arabisk, armensk og kurdisk. Selv sådan noget som navnene på ugedagene er direkte taget fra kurdisk.
Nogen vil også lære kurdisk for at trodse assimilationen?
Kurdernes multilingualitet er en af faktorerne til hvorfor de er disponible for assimilation af andre stater og folkeslag. Sprog og kultur, og dermed nationalitet er, som nævnt, meget tæt tilknyttet. Og dette fører os til den vigtigste grund til hvorfor man skal lære kurdisk; for at modvirke at det bliver udryddet.
Hvordan ser det ud med assimilationen i dag?
Det meget rige sprog er ved at dø ud. I hjemmelandet er det forbudt. Forbudt af tre forskellige magter. Erdogans regering i Tyrkiet, eksempelvis, tillader ikke undervisning i det. Nemlig fordi det skal holde op med at replicere sig. Han tillader at man taler det i dag, men det er faktisk lige gyldigt, eftersom der om et par år ikke vil være nogle kurdisktalende mennesker tilbage. I hvert fald ikke hvis tingene fortsætter på den måde som de gør i dag.
Hvad med i Europa?
Kurderne i Europa er så heldige, at der ikke er nogen der forbyder dem fra at være dem, de er og tale det sprog, der er deres. Grunden til de fleste kurdere kom hertil var fordi de gerne ville være deres egne herrer, og ikke for at endnu mere optage en anden identitet en deres egne.
Hvad motiverede dig til at starte kurdisk kursus op på SDU?
Det der primært gjorde det, var den omfattende mangel på færdigheder i skrift og læsning af det kurdiske sprog, samt folks uvidenhed om hvordan man kan gøre sig forståeligt for folk udenfor ens oprindelige lokale områder. Det er ikke nok at kunne tale kurdisk med folk der stammer fra den samme by, eller landsby, som en selv og at højt og stolt erklære at man “ikke forstår andres kurdisk” hjælper ikke til noget. Der er altså et rigskurdisk, som alle kurdere kan forstå, og det er meget nemt at finde sin vej til dette rigskurdisk, især med støtte fra én der har styr på sproget og jeg kunne ikke finde en i Odense, så jeg valgte mig selv som underviser.
Var der slet ikke noget kurdisk kursus i Odense?
Jeg spurgte rundt angående kurdiskundervisere i Odense og forstod at der ikke var nogle. I hvert fald ikke nogle der var uddannet. Jeg havde heller ikke mødt nogle der var gået kurser eller på andre måder var blevet undervist i sproget. Nogle havde vistnok optaget et og andet fra internettet, men internet-kurdisk kan nogle gange være mangelfuldt.
Hvordan har reaktionen været indtil nu?
Overraskende positivt. Folk har givet meget ros og mange har vist interesse og også dukket op til kurset. Lige nu er der ca. 10 kursister men de var flere i starten og mange flere har vist interesse på Facebook.
Er der forskel på elevernes forkundskaber?
Det er der, og det gør undervisningen en smule vanskeligere end hvordan det ville have været hvis jeg havde formået at dele kurset op i to, men vi gør vores bedste. Nogle er hoppet af fordi de syntes det var for svært og andre er hoppet af fordi de syntes de var for gode til kurdisk for at gå et kursus i det, men jeg tror at så længe som man holder en god dialog om sværhedsgrad, relevans og behov så kan jeg godt tilpasse indholdet. Så folk skal ikke være bange for at starte kurset. Vi har ingenting imod gentagelser, og man er aldrig dum i en indlæringsproces; det må gerne tage al tid i verden. Det er sådan man lærer.
Nu har du været i både Sverige og i Danmark, både i Odense, og også meget i Kbh – hvordan står det til med den kurdiske ungdom i Danmark rent sprogligt, altså i forhold til hvor mange der taler kurdisk?
Min største svenske reference er jo Stockholm, hvor jeg er opvokset, og der er både forskelle mellem Stockholm og København, mht. det kurdiske sprog, men også mellem København og Odense. I Sverige er der mange kurdere fra forskellige dele af Kurdistan (også mange dele af Nord-Kurdistan), mens nord-kurderne i Københavnsområdet for største dels vedkommer stammer fra Midt-Anatolien (Konya). Denne store majoritet af midtanatolske kurdere har gjort, at disse kurdere ikke har lært fra kurdere fra andre dele af Kurdistan og derfor ikke udviklet sprogmæssigt. Og samtidigt er der ikke så mange der går til kurdiskundervisning i de danske folkeskoler og på gymnasier, i forhold til hvordan det er i Sverige.
Hvad skyldes forskellen mellem Danmark og Sverige?
I forhold til Sverige er der ikke særligt mange “zimanzan” (sprogkender) og kurdisk-undervisere i Danmark. I Sverige er der mange unge der behersker det kurdiske sprog på et meget avanceret niveau (f.eks. skriver og læser de nyhedsartikler på kurdisk) men vi mangler det i Danmark, desværre. Mange af kurderne i Sverige har totalt smidt tyrkisk ud af vinduet, og lærer det ikke ud til sine børn, og når kurdiske grupper holder møder er det ikke en mærkelighed at man holder det på kurdisk. Dette har jeg ikke oplevet i Danmark, hvilket jeg synes er ærgerligt.