Sheri Laizer: Den blinde og profetagtige tilgang til Öcalan gør det umuligt at stille spørgsmålstegn ved PKK.
”PKK er hævet over kritik!” og ”PKK’erne taler om Öcalan, som var han en profet!”
Sådan siger Sheri Laizer, new zealandsk forfatter til flere bøger om Kurdistans Arbejderparti (PKK). Hun har mødt PKKs leder Abdullah Öcalan seks gange, 5 gange i Syrien og én gang i Rom.
I Danmark har der været sagen mod den kurdiske tv-station Roj-TV, der ved Københavns Byret blev fundet skyldig i støtte til PKK. PKK’ere forsvarede Roj-TV med retten til ytringsfrihed. Ifølge Human Rights Watch respekterer PKK-tilknyttede grupper ikke selv ytringsfrihed i syrisk Kurdistan (Rojava), hvor de jævnligt anholder journalister. Det er ifølge Laizer ”dobbeltmoralsk”.
Jiyan.dk: Du taler om en personkult i PKK – hvor ser du den komme til udtryk?
S. Laizer: Man ser stadig, at de følger Öcalan blindt og ukritisk, frem for at gøre det rationelt. De vajer med Öcalans portræt og taler om ham, som var han en profet.
Jiyan.dk: Det er vel det samme, mange tyrkere gør med Atatürk….
S. Laizer: Det er det samme.
Jiyan.dk: Hvorfor har folk brug for at dyrke mennesker ukritisk i den del af verden?
S. Laizer: Folk har brug for et forenende og stærkt heltesymbol. Men nu er det kommet ud af kontrol.
Jiyan.dk: Hvordan har Öcalans rolle været historisk?
S. Laizer: Efter Öcalans tilfangetagelse i 1999, erklærede PKK først, at de ikke ville være bundet af Öcalans udtalelser, så længe han var i hænderne på deres svorne fjende. Derefter vandt høgene over duerne i en magtkamp og PKK gik tilbage til at acceptere Öcalans diktat.
Jiyan.dk: Det lyder ikke særlig demokratisk…
S. Laizer: PKK misbruger ordet ‘demokrati. PKK og dets søsterorganisationer fortsætter med at være autoritære og tåler ikke kritik.
Jiyan.dk: Indtil for nyligt straffede PKK afhoppere med døden. Kemal Şahin, Hikmet Fidan og Kani Yilmaz blev alle dræbt, efter de havde forladt PKK og oprettet nye organisationer. I Danmark havde vi Mustafa Tangüner og Eyüp Adsiz. Men nu dræber PKK ikke længere folk?
S. Laizer: Nej, men der er stadig folk, der bliver truet og angrebet, afhængig af hvad kritikeren siger og hvem han er. For Öcalan er for vigtigt og kritik af ham er ikke tilladt.
—————————————
PKK i Danmark har ikke ønsket at medvirke i denne artikel. Men en mandlig PKK’er svarer anonymt på Laizers kritik af kultdyrkelsen af Öcalan:
”I hele Mellemøsten dyrker folk deres ledere på en måde, der er anderledes, end vi ville gøre i Danmark og Vesten. Hvorfor er det kun et problem, når det handler om PKK?”
Om demokrati og ytringsfrihed siger han:
”Ingen journalister er blevet dræbt i PKK-styrede områder, højst anholdt. Journalister er derimod blevet dræbt i områder, tilhørende Kurdistans Demokratiske Parti (KDP) og Kurdistans Patriotiske Union, nemlig Sardasht Osman og Kawa Garmiyani. Så ingen kurdiske partier har det nemt med kritisk journalistik. Så hvorfor fokuseres der kun på PKK?”
