Den islamiske kalenders niende måned er indtrådt – ramadanen er startet. Muslimer verden over vil nu helligholde profetens første åbenbaring. Fredfyldte og dæmpede timer mellem tidlige morgen og nat er os i vente. Morgenmaden skal forberedes, den åndelige og moralske prøve på udholdenhed og lydighed skal prøves og styrkelsen af modstanden i mennesket skal frembringes.

Af Fatma Duvarci

Ramadanen strækker sig over 29-30 dage uden mad, drikke, rygning eller seksuelt samkvem fra daggry til solnedgang. Som al tilbedelse i Islam handler ramadanen også om den enkeltes krop og sjæl i fælleskab. Fasten forstærkere og gøre mennesket til et bedre menneske både fysisk og spirituelt.

Min første Ramadan fandt sted i Danmark i Storkøbenhavn. Jeg har altid fastet, altid i Danmark. Men denne gang skal den opleves i en landsby i Tyrkiet. Jeg kommer fra en stor søskendeflok og Ramadanen er en vigtig begivenhed for min familie og jeg. Endnu en måned skal gennemopleves på islamisk vis samt på kulturelt kurdisk manér.

I Ramadanen er det altid bemærkelsesværdigt for, hvordan et hus med syv mennesker alligevel kan være så stille og lydløs i de tidligere morgentimer.

Bønnen bedes, køkkenlyset tændes, morgenmaden forberedes og fælleskabet forstærkes. Det foregår trygt og kærlighedsfuldt.

Men det element, som jeg føler mig mest tiltrukket af ved Ramadanen, er det spirituelle og fællesskabsmæssige aspekt. Et aspekt, der fokuserer på det åndelige frem for det materielle. Jeg forsøger at opleve ramadanen på en sådan måde, at det spirituelle optrappes mere end det gør i hverdagen.

”Fasten er for mig, og jeg er dens belønning”, har profeten engang anført. Og det er netop det, jeg forsøger at opleve med Ramadanen. I Ramadanens begyndelses-fase skal min krop og sind først og fremmest lige have lov til at reagere – ny kropslig og åndelig vane og fordybelse i ens indre liv er i vente. Igennem dette opnås der en stærk nærhed og kontakt til Allah, hvilket er det højst ønskende for mig

I sidste ende handler det om, at ens krop og sind har adgang til en tilstand af fred og hvile. Det lyder idealiseret – dog er det målet.

Del på sociale medier

Kommentér via Facebook

kommentarer