Jiyan.dk genopfrisker her historien om 18-årige Bano Rashid, som Breivik i sommers dræbte sammen med 90 andre i en massakre i Norge.
Retssagen mod den norske massemorder Anders Breivik er startet. Han dræbte i juli omkring 92 mennesker i et dobbelt angreb på øen Utøya og Oslo, heriblandt omkring 70 unge mennesker.
En af dem var 18-årige kurdiske Bano Rashid. Hun omkom formentlig, da hun prøvede at svømme væk fra Anders Breiviks kugleregn på øen Utøya. Den 32-årige højreorienterede og kristne fundamentalist Anders Breivik mejede 68 unge mennesker ned, der var taget til fest for Arbeidernes Ungdomsfylking (AUF), hvis lokalafdeling i byen Nesodden, Bano var leder af.
Hun var især opponerede mod racisme og højreekstremisme. Indtil hun selv faldt for højreekstremisten Anders Breiviks kugler. Hun måtte sammen med sin familie flygte fra Saddam Husseins terrorisering af det kurdiske folk i Irak til fredens og idyllens land, Norge, da hun kun var 4 år.
Bano blev begravet som det første offer for Breiviks ugerning. Det skete ved en blandet kristen-muslimsk begravelse og ceremoni, hvor tidligere Melodi Grand Prix-vinder Alexander Rybak spillede og udenrigsminister Jonas Gahr Støre holdt en tale.
Bano’s familie fortalte overfor de norske medier fortalt, at de vil håndtere den svære tid med næstekærlighed.
– Svaret er ikke had, men mere kærlighed, sagde Banos mor, Beyan Rashid, til Aftenposten.