Interview med 24-årige Delal Sindy, der droppede psykologistudiet og arbejdet i Sverige for at hjælpe ezidi-slaver i Kurdistan.
Af Deniz B. Serinci
24-årige Delal Sindy er født og opvokset i Sverige, hvor hun har en svensk mor og kurdisk far fra byen Zaxo i Sydkurdistan/Irak.
Normalt studerede hun psykologi og arbejdede som personlig assistent for en ung pige med en svær hjerneskade, og var involveret i flere non-profit organisationer i sin hjemby Karlstad.
Men da terrorgruppen Islamisk Stat (IS) indtog byen Shingal i august 2014 og dræbte tusinder af ezidi-kurdiske indbyggere og kidnappede og voldtog flere af deres døtre, flød begæret over for Delal.
”Jeg følte virkelig, at det er nødvendigt at gøre noget,” fortæller Delal Jiyan.dk ”Jeg kunne ikke se på, mens mine kurdiske søstre og brødre blev nedslagtet og kidnappet… Så jeg måtte hjælpe dem.”
Helt konkret hjalp hun frigivne ezidi-kurdiske sexslaver fra IS og internt fordrevne med at give dem medicin og NFI’s (non food items). Derudover ydede hun psykosocial hjælp til kvinder, der havde været tilfangetaget som sexslaver af IS, ofte ezidier. Det sidste efterlod et uudsletteligt indtryk på hende.
”Jeg måtte nærmest være som en robot for at kunne være i stand til at klare alle de historier og følelser, som pigerne fortalte mig,” siger Delal. ”For hvis jeg skulle være følsom, havde det gjort mit arbejde meget sværere.”
Det kan undre, at en kun 24-årig kvinde fra Sverige tør tage til et område, som er tæt på IS-territorium.
Var du ikke bange, da situationen dernede er farligt?
“Nej. Jeg var aldrig bange. Jeg tror, jeg blokerede for alle mine negative følelser. For mit liv er ikke mere værd end peshmerga og det kurdiske folks liv.”
