af Deniz Berxwedan Serinci
– I årevis har du sunget kontroversielle sange i Tyrkiet – hvad har det fået af konsekvenser for dig?
Jeg har lavet professionel musik i 25 år og er ofte blevet udsat for hård pres. Jeg er af og til blevet anholdt på baggrund af falske anklager og fængslet. I de senere år har jeg modtaget mange trusler via telefon og mails. Trusler om at jeg skal dø og tilintetgøres og at jeg er begår forræderi mod dette land.
Vi ønsker ikke en selvstændig stat, vi ønsker blot frihed for vores sprog
– Det forlyder, at Tyrkiet nu vil lempe på dets kurderpolitik, der er et “Kurdisk, demokratisk initiativ”. Hvad synes du om det?
På den ene side laver de reformer, på den anden er der ingen ændringer i deres behandling af os sangere. Jeg bliver stadig anklaget af og til, der bliver ført retssager mod mig, jeg bliver tilbageholdt under beskidte forhold. For nogle måneder siden blev jeg og en ven arresteret i Istanbul, mens vi sad og spiste på en restaurant.
-Men hvad bør den tyrkiske regering gøre for at løse det kurdiske problem?
Man må give kurderne alle deres rettigheder tilbage. Det betyder ikke et selvstændigt Kurdistan, men at mennesker indenfor den unitære stats grænser frit kan tale deres sprog og leve med deres kultur.
Kurdisk er et meget rigt og smukt sprog, men dette sprog, som 20. mio. mennesker i Tyrkiet taler, er stadig forbudt. Kurderne bør have mulighed for at undervise på dette sprog og lære deres børn det.
TRT-6 har ingen forfatningsmæssig status
– Den tyrkiske regering vil jo være uenig her og henvise til, at kurdisk kan tales frit, fx på tv-kanalen TRT-6?
Ja, men TRT-6 er ikke sikret af den tyrkiske forfatning og har dermed ingen lovlig status. På den ene side åbner de TRT-6, på den anden side er jeg stadig en uønsket person på TRT’s øvrige fem kanaler.
Kurdisk er stadig forbudt, fordi så længe et tiltag eller “reform” ikke er sikret af den tyrkiske forfatning, kan det heller ikke ses som en varig udvikling eller reform.
Öymen gjorde noget godt – nu er folk vågnet op
Onur Öymen, det tyrkiske parlamentsmedlem for partiet CHP forsvarede den tyrkiske fremfærd i Dêrsim i 1938. Hvad er din kommentar til det som en fra Dêrsim og som tit synger om Dêrsim?
Faktisk var det, Öymen gjorde noget godt. Nu er folk vågnet op. Som en fra Dêrsim bør jeg takke Öymen, fordi han med sine udtalelser har sat Dêrsim-massakren på dagsordenen.
Öymen repræsenterer en mentalitet. Han har vist, hvilket værdigrundlag, hans parti CHP (Republikansk Folkeparti), bygger på.
Öymen fremlagde ikke sine personlige holdninger, men sit partis synspunkter. Alevierne i Tyrkiet har i årevis støttet CHP, fordi de håbede på, at dette parti ville løse deres problemer.
LÆS OGSÅ AKP MINORITETERNES BEDSTE CHANCE
På trods af, at CHP ikke gjorde det, fortsatte støtten fra alevierne til CHP, fordi alevierne frygter islamisk lov, sharia. De mente, at CHP var det bedste værn mod indførelsen af sharia i Tyrkiet. Alevierne flygtede fra en undertrykker til en anden.
“Dêrsims borgere gjorde ikke oprør – de blev slagtet på grund af deres identitet”
Hvis CHP retter op på dets fejltrin og gør op med denne undertrykkelse, må Öymen straks sige op og CHP må undskylde overfor alevier/kurdere, fordi i Dêrsim var der ikke tale om et oprør. I 1937-38 blev Dêrsims borgere massakreret alene på grund af deres religiøse og etniske identitet og i denne massakre blev kvinder og børn slagtet. Næsten 70.000 mennesker blev dræbt.
At vise denne massakre som en mønstereksempel klær ikke en moderne stat. Hvis det var sket i Europa, var det pågældende parti nok endt i retten for racisme. Tyrkiet kan ikke demokratiseres før det konfronteres med dets historie og arkiverne om Dêrsim må derfor åbnes.
Jeg kan blive slået ihjel, men den største arv, jeg kan efterlade verden, er at stå fast
For nyligt blev din hjemmeside bortcensureret i Tyrkiet for at have et ”separatistisk indhold”….?
Jeg har som sanger en mission. Jeg fortæller sandheden i mine sange. Det kan have hårde konsekvenser. Jeg kan blive slået ihjel, men den største arv, som jeg kan efterlade kommende generationer, er at stå fast og forsvare mine værdier. Hvis dette er separatisme, ja, så er jeg separatist. Hvis det at forsvare menneskers rettigheder og frihed er separatisme, ja, så er jeg tusinde gange separatist.
Hvis en kurder i Diyarbekir er ulykkelig, kan en tyrker i Edirne heller ikke være lykkelig
Du er blevet anklaget for at være ”kurdisk nationalist”?
I sangerens hjerte bør der ikke være racisme, nationalisme, forskelsbehandling på baggrund af race, religion, sprog, osv.
Jeg tager til Çorum, jeg tager til Edirne og jeg tager til Diyarbekir. Alle steder fremfører jeg den samme ting, nemlig folkenes broderskab. I et land, hvor kurderne er ulykkelige, kan tyrkerne heller ikke være lykkelige. Hvis en kurder i Diyarbekir er ulykkelig, kan en tyrker i Edirne heller ikke være lykkelig.
Hvis en ring i en kæde har problemer, så vil det uden tvivl også påvirke de øvrige ringe. Sådan er det også med tyrkere og kurdere. Historisk har disse to folk ikke haft problemer indbyrdes. Det er systemet, der er skyld i det anspændte forhold i dag. Hvis Tyrkiet skal bevæge sig fremad, må der derfor en mentalitetsændring til.
Læs samme interview på kurdisk
Det skal understreges, at interview tidligere er blevet bragt sammesteds i 2010
