22 danske journalister besøgte Sydkurdistan (Irak). De besøgte torturmuseer, Halabja, prøvede kædedans oppe i bjergene og stillede kritiske spørgsmål om journalisters vilkår. FOR kritisk, ifølge nogle lokale. Læs interview.
Foto: Angela Montez
22 journaliststuderende fra Krogerup Højskole har besøgt Irakisk Kurdistan. Efter to ugers besøg i byerne Hewlêr, Silêmanî og Halabja, er de nu vendt tilbage og fortæller Jiyan.dk om deres oplevelser. Blandt de unge studerende er der 14 journalister og 8 fotografer. Deres guide var Kamran Ibrahim fra det dansk-kurdiske KURDAN-TV, som taler både kurdisk og dansk.
”Formålet med besøget var at se et spændende land i stor økonomisk vækst og med en utrolig historisk fortid, som vi så skal skrive artikler om,” siger Thomas Park Jepsen, en af deltagerne.
Journalisterne besøgte museet Amna Suraka, der var berygtet for dets tortur mod fanger under Saddam Husseins tid, den giftgassede by Halabja, Kurdsat TV, diverse universiteter, Hewlêr’s citadel, flygtninge fra Syrien (Rojava), osv. I Amna Suraka var der voksfigurer, der viste hvordan fangerne blev tortureret af det foregående Ba’ath regime. En af de danske journaliststuderende siger således:
”Voksfigurerne forestillede mennesker, der bliver pint af andre, så voldsomt i så lang tid. Det er noget af det hårdeste, jeg har set i mit liv,” lyder det fra Niels Østergaard Munk.
Lokale ikke glad for at tale om journalisters vilkår
Især glemmer de unge ikke én by, ifølge flere af de interviewede: Halabja.
16. marts 1988 blev byen giftgasset af Saddam Hussein og tusinder af børn og unge blev dræbt. 20-årige Johanne Tiedt er en af de danske gæster, der blev meget påvirket af Halabjas skæbne, da hun fik den genfortalt dernede.
”Jeg blev virkelig rørt og enormt ked af det, det gjorde virkelig ondt, ” siger hun og tilføjer:
”Jeg blev vred på verden, fordi de tillod en som Saddam at gøre noget så forfærdelig mod uskyldige mennesker. Og jeg er stadig vred, fordi det samme stadig sker i Syrien,” lyder det fra Johanne med henvisning til gasangrebet på civile i Syrien i efteråret 2013.
Samtidig fik de unge også mulighed for at se forskellen på Danmark og Kurdistan. I december 2013 blev den kurdiske journalist Kawa Garmiyani dræbt i et endnu ikke opklaret mord. Forinden var han dog blevet truet af en politiker efter kritiske artikler om korruption.
De danske journalister var på besøg hos kurdiske journalistorganisationer og medier, hvor de kom ind på journalisternes vilkår dernede. Ikke et emne, de lokale altid var glade for at tale om.
”Det er tydeligt, at de er mere påpasselige med at ytre sig, fordi de frygter konsekvenser. Når man spørger dem, hvem der finansierer, blev der stille,” husker Johanne.
”I Danmark har vi ytringsfrihed til at sige næsten, hvad vi vil. I Kurdistan har de også ytringsfrihed, men til en ’vis grænse’, som de selv formulerede det,” tilføjer Thomas.
”Kædedans er nemt nok, når man først finder rytmen”
Udover historiske og politiske steder, fik de danske gæster også tid til det kulturelle. Som det er traditionen, skulle de prøve kurdisk kædedans.
Niels fortæller, at de havde prøvet kædedansen på skolen i Danmark, inden de tog af sted.
”Vi tog til bjergene for picnic. Det var meget hyggeligt med de smukke bjerge, som vi ikke rigtig har i Danmark. Bagefter lavede vi kædedans. Når man lige kommer ind i det og finder rytmen, er det let nok og ret sjovt,” siger han.
Johanne Tiedt er enig:
”Det var uforglemmeligt. Selvom kurderne har været så meget igennem, så var de gode til at feste og tage sig af andre. Det mest fantastiske og åbne folkefærd, jeg har mødt.”
Både Johanne og Thomas siger, at de var meget glade for turen og overvejer, at tage derned igen
Ifølge Johanne har mange i Vesten fordomme om Irak og Kurdistan. Som hun siger:
”Mediernes billede af Irak er normalt præget af bomber og ødelæggelse. Men jeg følte jeg var i Kurdistan og ikke i Irak. Det var helt fantastisk, at de har eget flag og står stærk sammen og kæmper for at få deres eget land.”
