Tidligere KCK-fange Ragıp Zarakolu fik i dag den danske PL-Fondens Frihedspris på 100.000 kr.
Af Deniz Serinci
Journalist og forlægger Ragıp Zarakolu har i årtier kæmpet for demokrati og menneskerettigheder i Tyrkiet. Det har kostet en del retssager og flere fængselsstraffe, bl.a. fordi han udgav bøger om det armenske folkemord og det kurdiske spørgsmål. Zarakolu var med til at grundlægge den tyrkiske menneskerettighedsorganisation IHD. I 2011 blev Zarakolu fængslet i KCK-sagen for påstået forbindelse til PKK. Siden 2014 har den tyrkiske journalist levet i eksil i Sigtuna i Sverige.
Der har været mange retssager mod dig. Hvad er det seneste?
Zarakolu: Der er startet en ny retslig undersøgelse imod mig. Jeg skulle ifølge anklageren i 2010 have medvirket i et interview med Roj-TV over telefonen. Det kan jeg nu ikke huske, at jeg skulle have gjort. Anklageren mener, at jeg ved at have medvirket i Roj-TV’s interview dermed har støttet PKK. Det er latterlig.
Du er nu i Danmark for at modtage PL-Fondens Frihedspris. Hvad er din reaktion?
Zarakolu: Jeg er beæret af to årsager: Dels skal prisen overrækkes af højesteretspræsident Poul Søgaard. Dels er fonden stiftet af købmand Poul Lauritzen, som under Anden Verdenskrig var aktiv modstandsmand. Det symboliserer sammenhængen mellem retfærdighed og samvittighed. Men der er også et paradoks.
Hvordan?
Zarakolu: Jeg bliver forfulgt i et land med påstand om, at jeg har ladet mig interviewe af Roj-TV. Derefter kommer jeg til et land som Danmark, hvor netop Roj-TV blev lukket, for at modtage en frihedspris. Det er paradoksalt.
Nu nævner du Roj-TV. Hvad synes du om, at den blev lukket?
Zarakolu: Jeg underskrev i sin tid en indsamling imod lukning af Roj-TV. Det kurdiske problem løses ikke ved at lukke tv-stationer, aviser osv. Hvis forbud kunne løse problemet, så var det kurdiske problem løst for længst.
Andre vil sige, at Roj-TV var pro-PKK i dets dækning og at PKK står på EU’s terrorliste, så…
Zarakolu: Hvorfor kan den kanal så fortsætte med at udsende i midten af EU, i Bruxelles, bare under et andet navn? Det handler om, at Tyrkiet har presset Danmark til at lukke Roj-TV.
I 2011 blev du fængslet i KCK-sagen for påstået forbindelse til PKK. Kan du fortælle mere om den sag?
Zarakolu: Jeg blev fængslet, fordi jeg havde deltaget i en reception for det prokurdiske Freds- og Demokratiparti (BDP). Ifølge anklager burde jeg vide, at ”BDP er en terrororganisation”. Formålet med KCK-sagen var at sende et signal til de intellektuelle om, ”I ikke skal beskæftige jer med det kurdiske spørgsmål”. Så det var en politisk og ikke juridisk sag.
Men er det ikke almindelig kendt, at BDP har forbindelser til PKK?
Zarakolu: Hvordan kan det parti så være legalt og have repræsentanter i parlamentet?
Der var en fredsproces fra 2013 til 2015, som nu er død. Hvordan får vi gang i den igen?
Zarakolu: Staten må anerkende kurdernes ligestilling og skabe en ny samfundsmæssig aftale med udgangspunkt i FN’s menneskerettighedskonvention, heriblandt folkeslagenes ret til selvbestemmelse og ret til at afgøre deres egne nationale skæbne. Det giver folk ret til at lave sammen eller at løsrive sig.
Hvordan har det været under AKP-regeringens styre?
Zarakolu: Trods tilløb til demokratisering i starten af dets regeringsperiode, er AKP endt med at blive autoritær.
AKP vil selv sige, at de har igangsat ”Det Kurdiske Initiativ” og åbnet 24 timers kurdisk tv….
Zarakolu: Ingen kræver almisser af Tyrkiet. Rettigheder er ikke noget, man giver til folk. Kurderne har ikke fået rettigheder, de har taget dem. Det skete først efter, at 4000 landsbyer blev nedbrændt, 50.000 mennesker dræbt og millioner blev fordrevet.
Nu nævner du statens fejl, hvad med den anden part – PKK?
Zarakolu: Jeg beskæftiger mig med statens fejl. Det er ikke min opgave at beskæftige mig med oppositionen. Kurderne har ret til at gøre modstand. Den stærke part i konflikten er staten.
Du bor nu i eksil i Sverige. Vil du tage tilbage til Tyrkiet?
Zarakolu: Hvis jeg vil, kan jeg godt tage tilbage til Tyrkiet, men lige nu er det for risikabelt, fordi der kører en retslig undersøgelse.
Hvad er så din fremtid?
Zarakolu: Jeg har hele mit liv kæmpet for, at Tyrkiet kan blive et land, hvor man kan leve. Jeg vil fortsætte den kamp, for jeg vil være meget frustreret, hvis jeg ikke gjorde noget.