“En bilist kørte en femårig pige ihjel. Jeg kom og jeg samlede pigens tegninger op. Det var hjerteskærende,” siger brandmand Rashid Kestey.
Hvor er du født?
Jeg er født i Urmiyê i Rojhilat (iransk Kurdistan). Min mor er fra Urmiyê, og min far er fra Kêsteyî-klanen i Berwarî i Zaxo i Başûr (irakisk Kurdistan). Som 8-9-årig flyttede vi til Zaxo, da min far kæmpede som peshmerga mod Saddam Husseins regime.
Hvordan vil du beskrive din barndom?
Min barndom var præget af krig og konflikter – ikke kun kampen mod Saddam, men også interne kurdiske konflikter. Jeg oplevede blandt andet, hvordan uenigheder mellem kurdiske grupper, herunder PKK og andre fraktioner, førte til interne kampe, som ofte gik ud over civile. Jeg husker tydeligt en hændelse, hvor vores bil blev beskudt nær vores landsby. Disse konflikter var tragiske og unødvendige, fordi de splittede det kurdiske folk, som burde stå sammen om en fælles fremtid. Det lærte mig, hvor vigtigt det er at fokusere på enhed og at hjælpe mennesker i nød, uanset deres baggrund eller tilhørsforhold.
Hvor mange sprog taler du?
Jeg taler kurdisk (badînî, kurmancî, soranî), dansk, engelsk, persisk og forstår 90% af arabisk.
Hvornår kom du til Danmark, og hvordan var det?
Jeg kom til Danmark som 13-årig i 1998. Vi startede i Ulsted i Nordjylland, hvor vi blev taget godt imod. Det var en stor lettelse at komme væk fra krig, men det var også en udfordring at tilpasse sig en helt ny hverdag i et fredeligt land som Danmark.
Hvordan var kulturforskellene?
Kulturen i Danmark var meget anderledes end det, jeg kendte fra Kurdistan. Jeg skulle vænne mig til ting som at svare læreren igen og se mine danske venner kysse deres kærester offentligt. Det føltes mærkeligt i starten, men jeg lærte hurtigt at værdsætte danskernes punktlighed, struktur og deres måde at tænke på. Det har haft stor betydning for mig og min udvikling.
Hvordan har Danmark bidraget til din udvikling?
Danmark har givet mig utrolig meget, og jeg er taknemmelig for de muligheder, jeg har fået. Jeg har lært mange værdifulde ting her, der har formet mig som menneske. Selvom jeg har oplevet racisme, er det heldigvis kun fra små grupper, og jeg kan til dels forstå, at forskelle kan skabe misforståelser. Men det bedste ved Danmark er, at størstedelen af befolkningen ser folk som individer og skaber plads til mangfoldighed.
Hvornår fik du dansk statsborgerskab?
Jeg fik mit statsborgerskab i 2007 og aftjente kort efter min værnepligt i Næstved. Det var en vigtig tid for mig, hvor jeg følte, at jeg kunne give noget tilbage til Danmark og samtidig lære endnu mere om fællesskab, ansvar og disciplin.
Hvornår startede du som brandmand?
Jeg blev ansat som brandmand i 2008 i det tidligere Københavns Brandvæsen, som i dag hedder Hovedstadens Beredskab. Det var en stor milepæl i mit liv, da jeg endelig kunne arbejde med min drøm om at redde mennesker, dyr og værdier.
Hvorfor valgte du at blive brandmand?
At blive brandmand har været min drøm, siden jeg var barn. Jeg elsker at hjælpe mennesker, dyr og værdier, og det har altid været en del af mig at gøre en forskel. Mine barndomsoplevelser med mennesker i nød og min fars kamp som peshmerga inspirerede mig til at vælge denne vej. For mig er jobbet som brandmand meget mere end at slukke brande – det handler om at hjælpe i livstruende situationer, håndtere kriser og bringe tryghed til mennesker.
Hvilke tragiske hændelser har påvirket dig mest?
Gennem min karriere har jeg haft mange spændende, sjove og tragiske opgaver. En af de mest tragiske hændelser, jeg har oplevet, var i oktober 2020, hvor en 21-årig bilist kørte en mor og hendes femårige datter ned på Frederiksberg. Bilen klemte dem ind mod en mur på bygningen, de gik langs med. Moren overlevede, men den femårige pige døde. Jeg kom der senere og husker tydeligt, hvordan jeg samlede pigens tegninger op. Det var hjerteskærende og en påmindelse om, hvor skrøbeligt livet er.
Hvad med selvmord?
Selvmordssituationer er også en stor del af jobbet. Vi når næsten altid hurtigt frem, men der er gange, hvor personen allerede har truffet sin beslutning inden vores ankomst. Mange alarmerer os kun for at sikre, at vi hurtigt rydder op efter dem. Det er barskt at opleve, men vi gør alt, hvad vi kan, for at redde dem, når det er muligt. De gange, hvor vi lykkes med at overtale en person til at opgive selvmord, er noget af det mest meningsfulde ved mit arbejde.
Fortæl om branden i Børsen i 2024.
Den første melding om branden i Børsen kom, mens jeg var på mit andet arbejde. Jeg hørte meldingen i radioen, og jeg må indrømme, at det gjorde noget ved mig at høre, at en så historisk bygning stod i flammer. Kort efter blev jeg kaldt ind af Hovedstadens Beredskab og måtte straks forlade mit andet arbejde for at assistere mine kollegaer. Jeg var med efter første indsats og deltog i slukningsarbejdet. Det var en voldsom oplevelse at se en så ikonisk bygning brænde, men vi arbejdede sammen som et stærkt hold og gjorde alt, hvad vi kunne for at begrænse skaderne.
Hvad laver du uden for brandvæsnet?
Udover mit arbejde hos Hovedstadens Beredskab arbejder jeg deltid hos Danmarks Radio som receptionist, brandvagt og sikkerhedsmedarbejder. Derudover arbejder jeg for Coor i politiets bygninger. Disse roller giver mig erfaring inden for sikkerhed og service, som jeg også bruger i mit arbejde som brandmand.
Du er også politisk aktiv. Hvordan blev det en del af dit liv?
Mit politiske engagement udsprang af mit arbejde som brandmand og min rolle som fodboldtræner. Jeg oplevede, hvordan sikkerhed, integration og ungdomsarbejde kunne forbedres, og det inspirerede mig til at gå ind i lokalpolitik. Jeg arbejder nu for Socialdemokraterne i Albertslund, hvor jeg fokuserer på at skabe bedre rammer for integration, ungdomsarbejde og tryghed i lokalsamfundet.
Hvordan balancerer du familielivet med alt dette?
Jeg er far til tre børn, to drenge og en pige, og jeg har desuden to bonusbørn. Det er vigtigt for mig at lære dem både danske og kurdiske værdier, så de kan forstå og respektere begge kulturer. Jeg forsøger også at lære dem, hvordan de skal opføre sig ordentligt i samfundet og behandle andre med respekt.
Hvordan balancerer du arbejdet og fritiden?
Udover mit arbejde og politik er jeg fodboldtræner for et U11-hold med 30-40 drenge. Det giver mig energi at arbejde med børnene og se dem udvikle sig – både som spillere og som mennesker. Jeg lærer dem om disciplin, respekt og samarbejde, og det er vigtigt for mig at give dem en god start i livet. Derudover er jeg også instruktør for ungdomsbrandkorpset, hvor jeg lærer dem om brand, førstehjælp, osv.
Hvad er din største drøm?
Min største drøm er et frit Kurdistan. Men jeg har brugt det meste af mit liv i Danmark, og det har formet mig. Danmark er også mit hjem. Halvdelen af mig er dansk, og den anden halvdel er kurdisk. Min anden store drøm er at bruge de danske beredskabsidéer til at skabe et samlet og professionelt beredskab i Kurdistan, som kan redde liv og bringe tryghed til mennesker i nød.
