For 34 år siden blev Veli Dede smidt levende i en bagerovn af MHP-aktivister. Da gerningsmændene så, at Veli Dede stadig levede, åbnede de bagerovnen og stak ham med spidse genstande for at sikre sig, at han døde. Hans datter Naime Nayman fortæller i et interview med Jiyan.dk: Jeg vil ikke hade, så derfor har jeg tilgivet min fars mordere.
En varm sommerdag i maj 1980 befandt 23-årige Naime Nayman sig i Tyskland. Hun var nyligt flyttet hertil fra den tyrkiske by Çorum, efter at være blevet gift med sin fætter Kemal Nayman.
Kort tid efter fik hun en hjerteskærende nyhed: Hendes elskede far, 48-årige Veli Solmaz, var blevet dræbt i Çorum af natonalistisk-islamistiske aktivister fra MHP (Nationalistisk Aktionsparti). Han var en respekteret, lokal leder (”dede”) af trosretningen Alevi, der har millioner af tilhængere i Tyrkiet. Derfor blev han kaldt Veli Dede.
”En gruppe vrede mænd kom ud af moskeen, ophidset af den lokale imam og tog fat i min far,” fortæller Naime.
”Min far kendte godt gerningsmændene. De valgte ham som mål, fordi han var Dede og havde indflydelse på alevi-samfundet,” tilføjer hun.
Så snart hun hørte om faderens død, fløj hun til Tyrkiet.
”Sorgen var slet ikke til at bære. Myndighederne nægtede sågar at give os min fars lig,” husker Naime.
Veli Dede havde flere børn i Çorum, mellem 11 og 21 år. Naime havde mistet sin mor, da hun var ganske lille. Så nu stod hun pludselig som den ældste i søskendeflokken og skulle tage sig af sine søskende, selvom hun boede i Tyskland.
”Vi blev meget påvirket. Min far havde virkelig knoklet, for at jeg kunne få mig en uddannelse. Vi var rigtige gode venner.”
Det, der påvirker Naime allermest er det faktum, at gerningsmændene stadig– efter hendes mening – ikke har fået nogen tilstrækkelig straf.
”De går måske frit rundt i Çorum,” siger hun.
Hun har ingen tiltro til, at de her 34 år efter bliver straffet.
”Jeg har ingen tillid til premierminister Tayyib Erdogan, husk blot Sivas 1993 og 2012,” siger hun og henviser til, at retten i Tyrkiets hovedstad Ankara i marts 2012 droppede sagen mod gerningsmændene bag branden på Madimak-hotellet i Sivas i 1993, hvor over 30 intellektuelle blev brændt, fordi sagen er blevet juridisk forældet.
Men trods det hele, har hun valgt at tilgive sin fars gerningsmænd.
”I henhold til min filosofi og vej, tror jeg på næstekærlighed. Der er ikke plads til had. Så jeg har tilgivet dem.”
Çorum-urolighederne i 1980
I maj 1980 opstod der angreb på alevier i byen Çorum, tæt på Sortehavet. Angrebene opstod efter at en politiker, Gün Sazak fra det ultranationalistiske MHP blev dræbt 27. maj 1980 ved et attentat udført af venstreorienterede aktivister i det vestlige Tyrkiet.
Aktivisterne i Çorum rettede derefter deres vrede mod alevierne og råbte:
Kana kan, intikam! (Blod for blod, hævn!)
Ya kan kusturacağız, ya tam susturacağız! (Enten får vi dem til at kaste blod op, eller også bringer vi dem helt til tavshed!)
Kanımız aksa da zafer İslâmın! (Om så vi vil miste blod for det, så vil Islam sejre!)
Herefter gik de til angreb på Çorum’s alevi-kvarterer, og overfaldt alevi-landsbyfolk på landeveje. Våbenlagre i Çorum blev på mystisk vis tømt og efter massakren fundet hos MHP-aktivisterne. Alevier som blev såret under angreb, og som blev flyttet til det såkaldte SSK-hospitalet, blev her udsat for tortur og dræbt. SSK-hospitalet var under hele massakren kontrolleret af de militante.
Der bor i dag mange alevier fra Çorum i Danmark, og mange af dem har familiemedlemmer eller anden tilknytning til ofre fra massakren. Massakren resulterede i at der officielt døde 57 mennesker og at Çorum by blev opdelt i alevi og sunni-områder.
Udover Çorum, blev alevier angrebet i byerne Kahramanmaras i 1978, Malatya i 1979, Sivas i 1993 med over hundredvis af dræbte. Ofte var sikkerhedsfolkene dengang infiltreret af fascister, der beskyttede gerningsmændene, De Grå Ulve og MHP.