Læs interview med Christian Thoning – danskeren, der lærte kurdisk af sig selv uden at gå til kursus eller noget.

Af Deniz Berxwedan Serinci

”Çir dikî, rind î?” (”Hvad laver du, har du det godt?) spørger Christian Thoning mig, da jeg første gang møder ham på Ballerup Station.

”Baş im, spas, tu çir dikî?” (Jeg har det godt, hvad laver du?) siger jeg forundret over at møde en pæredansk mand, der helt uden accent taler mit sprog. Nærmest flydende, endda.

”Elhamdulîllah, ez jî baş im,” svarer Christian. ”Jeg har det også godt, takket være Allah,” betyder det. Christian er konverteret til islam for 20 år siden og kaldes Şakir blandt muslimer.

Jeg undrer mig stadig. Det er ikke første gang, jeg møder en dansker, som er blevet muslim, men det må være første gang, jeg møder en, der tilmed nærmest er blevet kurder. Christian, der til daglig arbejder som portør på Herlev Hospital, har i 12 år været gift med en kurdisk kvinde fra Xecilera/Kuşça i Konya/Tyrkiet, med hvem han har tre børn. Han spiller på kurdiske instrumenter, såsom darbuka, zurna og kaval og danser kædedans.

Hvordan lærte du kurdisk?

Det gjorde jeg af mig selv på gadeplan. Som 14-15-årig spillede jeg fodbold blandt indvandrere i Ballerup og lærte hurtigt nye sætninger. Når jeg lærte nye ord, skrev jeg det ned, for at huske det.

Hvor længe har du talt kurdisk?

I 24 år, siden 1989, dog ikke flydende.

Hvilke sprog taler du?

Arabisk, kurdisk, tyrkisk, dansk, spansk, engelsk, tysk, lidt farsi og lidt serbokroatisk.

Hvad var den største udfordring ved at lære kurdisk?

Grammatikken. Jeg har lært det gennem folk og dermed ikke grammatisk. Men på en række områder minder kurdisk om dansk.

Hvordan det?

Nej=na på kurdisk, min=min, du=tu, bror=brongo, kort=qot, læbe=lêv, hest=hesp, æg=hêk, navle=navik, negle=neynûk.

Taler i kurdisk derhjemme med din kone?

Nej, kun når vi småskændes (griner). Vi taler mest dansk.

Du har været 2-3 gange i de midtanatolske kurdiske landsbyer?

Ja, to gange i Xecilara/Kuşça og en gang i Bumsuz (Haymana, Ankara). Jeg boede 5 uger i Bumsuz i 1995. Kvinderne der blev forundrede over at jeg talte kurdisk. ”Weeey, Christian kurmancî deng dike!” (ohh, Christian taler kurdisk) sagde de.

Jeg blev overrasket over at se unger kurdiske piger i landsbyen samle ko-møding op fra jorden og klaske det op på husmuren for at det skulle tørre så det senere kunne bruges som brænde. Men det er fantastisk som brænde.

Hvis du skulle nævne noget, alle de lokale havde tilfælles?

De var utrolig gæstfrie og tilbød mig ting, de ikke selv har råd til. De drak hele tiden té; om morgenen, og igen kl. 12, når de modtog gæster kl. 15 og igen om aftenen. Derudover har de evnen til at feste. Jeg blev med tiden god til kædedans. Det er nemt nok; to skridt frem og ét tilbage og så bare lytte til rytmen.

Du konverterede så til islam i 1992 som 18-årig – hvorfor?

Jeg blev konfirmeret som 14-årig, men var uenig med Bibelen, fx i forhold til at Jesus skulle være Guds ord. Jeg var mere enig med Koranen i, at han er en profet på lige fod med andre profeter. Jeg fandt nogle profetier om Muhammed i Bibelen, som fik de sidste brikker på plads.

Hvordan reagerede din familie på, at du blev muslim?

De blev ikke glade for det. Min mor prøvede at snakke mig fra det. ”Du har spist svinekød, så du kan ikke blive muslim,” sagde hun. Men generelt kom det ikke helt som et chok for dem, fordi de vidste, at jeg havde haft den kultur tæt på mig med sprog og lignende.

Kommentér via Facebook

kommentarer