Charlie Hebdos dræbte journalister skulle besøge Kurdistan til Newroz, oplyser dansk-kurdiske Kamran Ibrahim. Han besøgte avisen i sidste måned, hvor de franske journalister udtrykte støtte til Kobanê. Læs interview med Kamran, der er i chok over drabet på de 12 journalister.
En af de karikaturer, Charlie Hebdo trykte
Det var meningen, at flere af Charlie Hebdos nu dræbte journalister skulle besøge Kurdistan til Newroz. Men det nåede de aldrig, da de i går til deres traditionelle redaktionsmøde om onsdagen blev dræbt. Ved et af disse redaktionsmøder besøgte dansk-kurdiske Kamran Ibrahim holdet bag satireavisen i Paris. Han er nu chokeret over tabet af de 12 personer.
”Det er helt umenneskeligt. Æret være deres minde,” siger Kamran, der står for den dansk-kurdiske tv-kanal KurdanTV, til Jiyan.dk
I går blev 10 medarbejdere på avisen Charlie Hebdo skudt og dræbt i Paris af flere gerningsmænd, formentlig fra en islamistisk organisation. Også to politibetjente mistede livet under angrebet i går.
Sammen med direktør for Amna Suraka-museet i Irakisk Kurdistan, Ako Ghareb, besøgte Kamran Charlie Hebdo for en måned siden. De fremviste Gharebs karikaturtegning/malerier om den nuværende krig mod Islamisk Stat (IS) i Irak og Syrien.
”Vi blev taget godt imod fra de sødeste mennesker, som er meget svær at glemme. De gav samtidig udtryk for deres forståelse for det kurdiske folk, og viste os deres støtte, kærlighed, medfølelse,” husker Kamran.
Ako Ghareb er enig:
”Vi blev modtaget meget pænt og de støttede den kurdiske sag.”
Avisen lavede under besøget et interview med de to kurdiske mænd og trykte flere af deres kurdiske karikaturer, der især omhandlede kampene i Kobanê, den syrisk-kurdiske by, der henover efteråret så ud til at falde til IS.
Især var den nu dræbte chefredaktør Stéphane Charbonnier meget bekymret for Kobanê, hvis kurdiske krigere kæmpede for ”hele menneskeheden”, ifølge ham. Læs her, hvad Charbonnier skrev i en lederspalte:
“Kurderne forsvarer os alle. Jeg er ikke kurder, jeg kan ikke et ord kurdisk, jeg kan ikke navngive en kurdisk forfatter. Kurdisk kultur er helt fremmed for mig. Og dog! Her og der har jeg dog spist noget kurdisk mad…
I dag er jeg dog en kurder…jeg tænker kurdisk, jeg taler kurdisk, jeg synger på kurdisk, jeg græder på kurdisk. Kurderne, der er omgivet i Syrien, er ikke kun kurdere, de er menneskeheden, som står over for det mørke. De forsvarer deres eget liv, familier, jord. Men, frivilligt eller ej, så er de det eneste skjold mod IS. De forsvarer os alle, ikke imod en fantaseret udgave af Islam, som IS-terrorister ikke repræsenterer, men mod de mest barbariske grupper. Hvordan kan den såkaldte koalition mod slagterierne være troværdig, når nogle af medlemmer deler strategiske, politiske, økonomiske interesser
