I dag blev kurdiske Cem Aydin mindet på sin fødselsdag af flere hundrede mennesker. Betydelige ord og følelsesladet musik blev bl.a. spillet af sangerne Haluk Levent, Mikail Aslan, mens parlamentarikere såsom Sabahat Akkiraz holdt tale.
Af Medya Özvan
Foto: Ali Özdemir
Mikail Aslan sendte tanker til familien, og Sabahat Akkiraz var især rystet over udviklingen i sagen efter hendes ankomst til den danske lufthavn.
”Hvordan kan det være at der er så meget kontrol i lufthavnene, når disse vagter og politiet ikke kan finde morderne?”, sagde hun.
Akkiraz er også musiker og hun sang fire sange til ære for den dræbte Cem Aydin, heriblandt “Ne aglarsin, benim zülfü siyahim”, mens flere blandt publikum ikke kunne holde sine tårer tilbage.
Billeder af Cem Aydin og andre voldsofre lyste på væggene, mens der også blev sunget fødselsdagssang for Cem Aydin. Cem ville fylde 22 år, hvis han levede idag.
Andre politikere som tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen, Mogens Lykketoft, Yildiz Akdogan, Lars Aslan Rasmussen, osv. deltog i mindehøjtideligheden.
”Der er intet så tragisk, som at en ung mand har mistet sit liv på grund af meningsløs vold,” sagde Lykketoft.