Digter, forfatter, journalist og historikeren Cigerxwîn fortæller om Qazî Mihemed, lederen af den kurdiske republik i byen Mehabad, Østkurdistan/Iran.
Iran havde efter Anden Verdenskrig været besat af lande som Storbritannien og Sovjetunionen. Kurderne i det nordvestlige Iran greb lejligheden med den religiøse lærd Qazi Mihemed – kaldt Pêşewa, “leder” – i spidsen og erklærede en republik 22. januar 1946 i Chwarchira-pladsen i byen Mehabad.
Sovjetunionen valgte senere at trække sin støtte og den Røde Hær i Republikken Kurdistan tilbage i sommeren 1946. Forinden havde den iranske Shah og Sovjet også underskrevet en kontrakt om olie og gas.
Shahens hær overtog herefter gradvist kontrollen over flere steder i det nordvestlige Iran, i nærheden af kurdiske Republik.
Dette isolerede kurderne i sådan en grad, at det skabte økonomiske vanskeligheder. Flere stammeledere så efterhånden ingen grund til at støtte Qazî Mihemed.
Den iranske hær indtog til sidst Mehabad i december og tilfangetog Qazî Mihemed og andre fra styret. De iranske myndigheder lukkede kurdiske trykkerier, forbød undervisning på kurdisk og brændt kurdiske bøger.
Den kurdiske præsident og hans nærmeste blev henrettet ved Chwarchira den 31. marts 1947. Republikken sluttede samme sted, hvorfra den var blevet udråbt, 12 måneder før.
For neden fortæller den kurdiske digter Cigerxwîn om republikken.
