Cavit Güven, psykolog i København, sad i årevis i tyrkisk fængsel. Dengang var søsteren Leyla bekymret for sin fængslede bror. Så blev rollerne byttet om. Han tog til Tyrkiet for at besøge sin søster i fængslet. Selvom Leyla Güven nu er løsladt, sultestrejker hun stadig. ”Hendes situation er yderst kritisk. Jeg frygter det værste,” siger Cavit.
Af Deniz B. Serinci
Billederne af den afkræftede kvindelige kurdiske politiker Leyla Güven med hvid mundmaske på har spredt sig til hele verden, efter at hun i fredags blev løsladt fra et tyrkisk fængsel.
Cavit Guven og Leyla Guven
Leyla Güven har i 81 dage ikke spist noget, men alene indtaget sukkervand og vitaminer. Trods løsladelsen, fortsætter kvinden sultestrejken.
Én person, der minutiøst følger Leyla Güvens sag, er hendes bror 61-årige bror, Cavit Güven, der arbejder som psykolog i København.
Han kan godt identificere sig med sin søster. For Cavit Güven har selv siddet i tyrkisk fængsel i fire år, fra 1979 til 1983 for sin politiske aktivisme på den tyrkiske venstrefløj. Han sad blandt andet fængslet i Urfa-provinsen, hvor Leyla i 2009 blev borgmester i provinsens Wêranşar-by (Viranşehir).
”Da jeg var i fængslet, udvekslede jeg breve med min familie i Konya, heriblandt Leyla,” husker Cavit Güven om hjemprovinsen i det centrale Tyrkiet, hvor familien stammer fra Yapalı-landsbyen, cirka 15 km syd for Cihanbeyli.
Der er tale om en stor kurdisk familie med en søskendeflok på syv; tre brødre og fire søstre. Dengang var den syv-år yngre Leyla Güven bekymret for sin fængslede bror. År senere skulle rollerne blive byttet om. Cavit Güven skulle komme ud, mens søsteren skulle ryge ind i spjældet.
Da den kurdiske mand kom ud, gik han på universitet i Ankara og studerede statskundskab. Efterfølgende flygtede han til Danmark i april 1986, hvor han stiftede familie, fik fire børn og studerede til psykologi på Københavns Universitet. I dag arbejder Cavit Güven som psykolog på rådgivningscentret med traumatiserede flygtninge og indvandrere. Han fastholdt kontakten til Leyla Güven og resten af familien over telefon. Først i 2013, efter 27 års eksil, rejste han ind i Tyrkiet igen.
Bliver valgt borgmester
Med årene steg Leyla Güvens interesse for politik, forklarer storebroren.
”Leyla var utrolig nysgerrig og blev med tiden yderst interesseret i det politiske arbejde.”
Hun blev gift med sin fætter i Tyskland og flyttede til Tyskland i 1980, hvor hun var aktiv på den tyrkisk-kurdiske venstrefløj. Hun flyttede i 1985 tilbage til Konya, hvor hun blev aktive i forskellige organisationer. I 1994 blev hun medlem af bestyrelsen i det prokurdiske HADEPs (Folkets Retfærdigheds og Demokratiparti) afdeling i Konya og efterfølgeren Demokratisk Folkeparti (DEHAP). Ti år senere, i 2004, blev Leyla Güven valgt til borgmesterposten i Seyhans Küçük Dikili-distriktet i Adana-provinsen for Socialdemokratisk Folkeparti (SHP).
To år senere kom Leyla Güven i klemme i det juridiske system. Det skete på grund af Roj-TV, den kurdiske tv-station, der sendte fra København. Tyrkiet krævede, at Danmark skulle inddrage tv-stationens sendetilladelse, da den støttede Kurdistans Arbejderparti (PKK), det militante kurdiske parti, der ligger i konflikt med tyrkerne. Leyla Güven og 55 andre kurdiske borgmestre skrev et brev til daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen med appel om ikke at inddrage sendetilladelsen til Roj TV.
”For at et rigtigt demokrati kan blomstre i Tyrkiet, bør ROJ TV’s stemme ikke ties,” skrev Leyla Güven og hendes kollegaer. ”At fjerne denne stemme vil betyde tabet af en vigtig brik i kampen for demokrati, menneskerettigheder og enhver demokratisk civilisations grundlæggende rettigheder.”
Det førte i Tyrkiet til et krav om 15 års fængsel til borgmestrene. Efter international kritik slap 53 af borgmestrene ved den endelige domsfældelse den 15. april 2008 med 75 dages fængsel, som kunne konverteres til en bøde på 8.000 kroner. De resterende tre borgmestre blev frikendt, da deres involvering i brevet ikke kunne bevises. Fogh kritiserede dommen og fastslog, at han fandt ”det uforståeligt, at et brev af den karakter kan afstedkomme domfældelse.”
I 2009 nåede Leyla Güven at være borgmester i Wêranşar-by (Viranşehir) i et halvt år, inden hun den 24. december blev anholdt i en stor razzia mod kurdiske politikere, beskyldt for at have tråde til det ulovlige PKK, kendt som KCK-sagen. Først fire og et halvt år efter blev hun løsladt.
Ved parlamentsvalget den 5. juni 2015 formåede et kurdisk parti for første gang at komme over den høje tyrkiske spærregrænse på 10% og blive repræsenteret i det tyrkiske parlament. Leyla var en af de nye folkevalgte i parlamentet for Folkenes Demokratiske Parti (HDP).
Flashbacks i fængsel
Den kurdiske kvinde nåede at være ude i fire år. Leyla Güven blev tilbageholdt den 22. januar 2018 og senere anholdt. Det skete efter, at hun havde kritiseret Tyrkiets offensiv i den syrisk-kurdiske by Afrin. Anklagen lød på, at hun har prøvet at “etablere og deltage i ledelsen af en væbnet terrororganisation” og “udføre propaganda for terrorister”.
Efter et halvt år senere bag lås og slå, besluttede Leyla Güven at sultestrejke. Hendes erklærede formål med strejken var at protestere mod isolationen af den fængslede PKK-leder Abdullah Öcalan. Han er længe blevet nægtet adgang til familie og advokater.
”Da hun nægtede at indtage føde, blev jeg alvorligt bekymret,” fortæller Cavit Güven.
”Leyla var i fængsel, da vores far døde i 2011. Jeg var i Danmark og kunne ikke komme ind i Tyrkiet. Ingen af os tog kunne deltage til begravelsen. Nu døde vores mor og denne gang var Leyla igen fængslet.”
Han tog til Diyarbakir for at besøge søsteren i fængslet.
”Jeg fik det meget dårligt,” siger han. ”Jeg følte vrede og forargelse.”
Fortidens minder kom samtidig frem.
”Jeg fik flashbacks i fængslet. Det var første gang, jeg skulle besøge et fængsel. Før det, havde jeg altid siddet inde. Lige pludselig skulle jeg selv besøge nogen i fængslet.”
Situationen dernede blev ikke bedre for den danskboende psykolog.
Mens han var dernede, mistede han sin 94-årige mor Cevriye i Konya.
Afmagten tog over.
”Leyla var i fængsel, da vores far døde i 2011. Jeg var i Danmark og kunne ikke komme ind i Tyrkiet. Ingen af os tog kunne deltage til begravelsen. Nu døde vores mor og denne gang var Leyla igen fængslet.”
Løsladt fra fængsel, men sultestrejker stadig
I fredags blev Leyla Güven så løsladt fra fængslet. Bekymringen er dog ikke aftaget hos hendes psykologbror i København. For hun sultestrejker stadig – på 80. dag.
”Vi får ikke mulighed for at glæde os, fordi hun sultestrejker. Hvor langt kan hun? Nu er 80 dage gået.”
Ifølge broren er søsterens ”mentale situation fin, men hun er meget påvirket.”
”Hun kan ikke tale mere end 30 sekunder i telefonen. Jeg kan tydelig mærke, at hun anstrenger sig. Hun er meget afkræftet.”
Hvordan ender det?
Ifølge Cavit Güven er der to scenarier, den optimistiske og pessimistiske.
”Optimistisk håber jeg, at Tyrkiets præsident Erdogan gør noget ved det her og finder en løsning,” siger han med henvisning til søsterens krav om, at Öcalans isolation skal ophæves.
”Öcalan har en basal rettighed,” fastslår Cavit Güven. ”Det gælder for alle mennesker, uanset, hvem man er. Om man kan lide vedkommende eller ej. Alle skal have ret til få besøg af familie og advokater.”
Det pessimistiske scenarie lyder således:
”Eller også er Erdogan ligeglad. Han tænker, at ’Nu har vi løsladt hende, og så er det hendes egen ansvar.’ Jeg er bange for, at det værste sker for hende,” lyder det med et nedadkiggende blik.
”Men jeg prøver at være optimist. Men det optimistiske scenarie er afhængig af, at verdenssamfundet gør et eller andet og reagerer.”
