”The Blackboards/Textê Reş” er en smuk, tragikomisk film om glæden og frygten i mennesket. Desværre kan seeren godt falde fra pga en gentagende dialog og et usammenhængende manuskript.

Anmeldt af Derya Yildiz

”The Blackboards/Textê Reş” er fra 2000 og fik juryens pris ved filmfestivalen i Cannes i 2000. Den er instrueret af den dengang kun 20-årige, iranske Samira Makhmalbaf.

Filmen følger to kurdiske lærere, Said (spillet af Said Mohamadi) og Reebior (spillet af instruktøren af Berusede hestes tid, Bahman Ghobadi). De vandrer højt oppe på de øde kurdiske bjerge med deres store tavler på ryggen ved grænsen mellem Irak og Iran i søgen efter børn, som de kan undervise.

Filmen foregår under Iran-Irak krigens rædsler. De store tavler bliver derfor ikke kun brugt til at skrive på. Said og Reebior bruger dem også til at gå i dæk under tavlerne, hvergang de hører  kampfly over dem. De frygter blandt andet kemiske angreb i stil med Halabja-angrebet i 1988, hvor Saddam Husseins brug af giftgas kostede 5000 kvinder og børn livet.

Said og Reebior skiller deres veje og havner hver for sig i to forskellige, men tragikomiske situationer, hvor seeren ikke kan lade være med at smile med i filmens humoristiske måde at tackle situationen på.

Reeboir støder ind i en gruppe unge drenge, der smugler ting fra Iran til Irak på ryggen. Reeboir prøver intenst at overbevise drengene om at lade ham lære dem at læse og skrive mod penge eller kost. Said havner i en gruppe gamle mænd, der desperat prøver vende tilbage til deres landsby efter den er blevet bombarderet. Said tilbyder at hjælpe dem med at finde deres landsby mod en pose valnødder. Han bliver under vandringen gift med Halaleh, hvis interesse og bekymring kun er hendes lille søn.

Meget realistisk, men gentagende dialog
”The Blackboards/Textê Reş” føles realistisk og er lavet gennemført næsten hele vejen igennem. Den opmærksomme seer vil finde mange symboler og fortolkninger, som vil få ham/hende til tænke efter filmen.

Der er brugt mange amatørskuespillere, ligesom filmen er optaget ”on location”, ofte med håndholdte kameraer, hvilket yderligere bidrager til at skabe en autencitet og virkelighedsnær stemning.

Men det autentiske ved filmen er også dens svaghed nogle steder. Manuskriptet af Mohsen Makhmalbaf, Samira Makhmalbaf og Zaheer Qureshier er skrevet om efter forholdene undervejs.

Den er derfor lidt langsom i handlingen og man kan godt falde fra samtalen på grund af gentagelserne i dialogen og det usammenhængende manuskript.

Derya Yildiz giver The Blackboards/Textê Reş 3 ud af 5 Jiyan.dk blade

[poll id=”4″]

KOPIERING AF DENNE ARTIKEL ER STRENG FORBUDT

Del på sociale medier

Kommentér via Facebook

kommentarer