Kurderne vil lave civil ulydighed og terrortiltalen mod Roj-TV skyldes tyrkisk pres, siger det kurdiske parlamentsmedlem Bengî Yildiz, der samtidig advarer kurderne mod den islamiske bevægelse Gülen.
Tekst: M. Akif Dul
Billede: Fatih Sener
Medlem af det tyrkiske parlament, Bengî Yildiz, fra det kurdiske parti BDP (Freds- og Demokratipartiet) i Batman advarer om, at den kurdiske boykot af tyrkisk undervisning snart vil blive udvidet.
”I den nærmeste tid vil civil ulydighed og boykot blandt kurdere blive udvidet i praksis i alle mulige sammenhænge,” siger Bengî Yildiz i København.
I den forløbne uge har kurdere mange steder i Tyrkiet boykottet tyrkisk undervisning i protest mod forbuddet mod kurdisk undervisning.
Det er TZP-Kurdî (Kurdisk sprog- og uddannelses bevægelse) står bag boykotten og BDP støtter den.
”Boykotten er en legitim og juridisk ret,” siger Bengî Yildiz og fortæller, at de bevidst ikke overholder de tyrkiske love, ”fordi de gælder ikke for os og derfor boykotter vi”.
Roj-TV tiltalen er ikke juridisk, men politisk og økonomisk
Den danske justitsminister rejste i slutningen af august tiltale mod Roj-TV for “at fremme terrorvirksomhed.”
Statsadvokat Lise-Lotte Nilas oplyser, at der blandt det granskede programmateriale fra Roj-TV er interviews med PKK-sympatisører og -ledere samt reportager fra kampe mellem kurdere og tyrkiske myndigheder.
Ifølge Bengî Yildiz er terrortiltalen mod Roj-TV en konsekvens af politisk og økonomisk pres fra Tyrkiet.
”Normalt er Europas værdier kendetegnet af demokrati og menneskerettigheder.”
”Men når det kommer til praksis, gælder der økonomiske faktorer,” siger Bengî Yildiz.
Erdogan vil ikke forfatningssikre kurderne
Det kurdiske parlamentsmedlem har ikke den store tiltro til den tyrkiske AKP-ledede regering med premierminister Recep Tayyib Erdogan i spidsen.
Den tyrkiske premierminister fik en folkeafstemning om en reform af den nuværende forfatning fra 1982 hjem i sidste uge.
BDP boykottede den afstemning i protest mod, at AKPs forfatningsreform ikke indeholder noget med kurderne eller andre mindretal.
Erdogan har dog lovet at tage hul på det kurdiske problem efter folkeafstemningen med valget i 2011.
Det tror Bengî Yildiz ikke på.
”Kurderne vil ikke blive tildelt nogle forfatningssikrede rettigheder og AKP vil ved valget i 2011 prøve at agere pragmatisk og forsøge at få stemmer fra både kurdere og tyrkiske nationalister.”
Bengî Yildiz advarer samtidig kurderne mod den islamiske bevægelse Fethullah Gülen’s trossamfund.
”Gülens bevægelse prøver med den tyrkiske stats støtte at erobre kurderne og de har en styrke, der er stærkere end våben.”
”Derfor må de muslimske kurdere gennemskue Gülens politik og intentioner.”
Ros til Midtanatoliens kurdere
Modsat en typisk tilhørerskare i sin hjemegn var de fleste af Bengî Yildizs tilhørere i København ikke kurdere fra det sydøstlige Tyrkiet/Nordkurdistan, men derimod fra det centrale Anatolien, nærmere bestemt provinsen Konya.
Et stort antal danske kurdere stammer nemlig fra Konya, hvor de er indvandret til fra det sydøstlige Tyrkiet/Nordkurdistan for 200-300 år siden.
Bengî Yildiz roste dem for at have bevaret deres sprog.
”Selvom de er indvandret hertil for 200-300 år siden formår de stadig at tale kurdisk og det er meget vigtigt. Det faktum, at kurderne tager vare om deres kultur og sprog er en seriøs anstrengelse i sig selv.”