“Begge mine døtre tog til Utøya den dag. Kun den ene kom tilbage,” siger Abobakar Rashid.

I dag er det 10 årsdagen for angrebene i Oslo og Utøya, hvor den 32-årige højreorienterede og kristne fundamentalist Anders Breivik mejede 68 unge mennesker ned, der var taget til fest for Arbeidernes Ungdomsfylking (AUF). Forinden sprang han en bombe i hovedstaden Oslo.

En af dem, der mistede livet, var den 18-årige Bano Rashid. Hun blev dræbt på en lejr for Arbejdernes Ungdomsforbund på Utøya den 22. juli 2011.

Banos far Abobakar Rashid fortæller, at familien fortsat er påvirket af tabet.

“Hver gang vi tager et sted hen, mærker vi hendes fravær,” siger Abobakar og tilføjer:

”Hun ønskede at blive en advokat og derefter starte en politisk karriere som medlem af parlamentet, men hun er ikke med os længere.”

Rashid-familien flygtede fra Sydkurdistan/Irak til Norge i slutningen af ​​1990’erne under borgerkrigen mellem Kurdistans Demokratiske Parti (KDP) og Kurdistans Patriotiske Union (PUK).

Bano, der voksede op i Norge, var leder af den lokale afdeling af Arbejdernes Ungdomsforbund i Nesodden, en lille by i det sydøstlige Norge. En velkendt ung aktivist, der kæmpede mod racisme og højreekstremisme, og havde planer om at stille op til Nesodden byråd i efteråret.

“Bano skelnede ikke mellem etniske grupper. Hun håbede, at alle problemer ville blive løst gennem dialog,” siger Abobakar.

Omgivelserne kendte Bano Rashid som en flittig elev, målrettet og velengageret i samfundsanliggende.

Hun ville uddanne sig til jurist og derefter kaste sig ud i en politisk karriere som parlamentsmedlem i Stortinget – Norges svar på Folketinget.

På det kurdiske punkt var hun ligeledes aktiv og det var hendes fortjeneste, at Arbeidernes Ungdomsfylking (AUF) anerkendte Kurdistan.

Bano var kendt som en aktiv modstander af racisme og stod på som nr. 11 på Arbeiderpartiets liste i Nesodden til kommunevalget den 12. september.

Den 5. juli skrev hun et indlæg til Aftenposten om det kommende valg.

“I modsætning til traditionelle feminister, mener jeg, at det er vigtigt, at vi piger holder sammen og ikke splitter os! Det er faktisk ikke så taktisk at samle sig i grupper. Det fører kun til frygt for alt og alle, der er uden for gruppen. Vi må selv gå fremad,” skrev hun.

Racismen og højreekstremismen endte dog med at tage livet af hende den skæbnesvangre dag på Utøya.

Hun menes at være blevet skudt, mens hun prøvede at svømme væk fra Breiviks kugler på Utøya. Kort forinden stod han bag en bilbombe nær regeringsbygninger i Oslo, der dræbte otte personer.

I 2012 blev Breivik idømt 21 års fængsel. Den 32-årige mand fortalte retten i Oslo, at hans mål var at “redde” Norge og Vesteuropa fra “en kulturel marxisme og muslimsk overtagelse.”

Abobakars anden datter, Lara, var også på øen under massakren, men overlevede. Nu er Lara aktiv i Arbejdernes Ungdomsforbund.

“Begge mine døtre tog til Utøya den dag. Kun den ene kom tilbage,” lyder det frist fra faren.

Bano’s familie fortalte kort tid efter de norske medier, at de ville håndtere den svære tid med næstekærlighed.

”Svaret er ikke had, men mere kærlighed,” sagde Banos mor, Beyan Rashid, til Aftenposten.

Del på sociale medier

Kommentér via Facebook

kommentarer