Interview med de to søstre 20-årige Lana og 21-årige Mariam Mourad, der var sexslaver hos IS i ni måneder.

Lana og Mariam er to ezidi-søstre på 20 og 21 år. De var sexslaver hos Islamisk Stat (IS) i ni måneder i Mosul og Tel Afar i Irak. Begge søstre blev taget til fange sammen den 3. august 2014 og befriet sammen. De blev voldtaget og solgt til flere IS-mænd. Nu modtager de psykologbehandling i Tyskland. Følgende er interview med begge, foretaget i sommeren 2016.

Hvad oplevede I den 3. august 2014?

Lana: Jeg gik i skole [det, der svarer til 2. g i Danmark, red.] i Shingal. Vi hørte, at IS var på vej. Vi ville flygte, men lokale kurdiske og arabiske muslimer spærrede vejen, så vi ikke kunne flygte.

Af kurdiske muslimer i Shingal, som sympatiserede med IS?

Lana: Ja. Jeg følte mig forrådt af vores egne. Det havde vi ikke set det komme, fra vores egen nabo, som vi stolede på og betragtede som vores egne brødre og søskende, uanset deres baggrund. Vi levede jo side om side. Jeg følte mig dolket i ryggen og forrådt.

Så bliver I taget til fange af IS?

Mariam: Ja. IS tog os til fange. De adskilte kvinder og piger fra hinanden, så de ugifte piger kunne blive deres koner. De sagde, at jeg skulle i seng med dem. Når jeg nægtede, blev jeg slået i hovedet.

De tvangskonverterede også folk til islam?

Lana: Da jeg var under IS’ varetægt, blev jeg tvunget til at konvertere til islam, men det gjorde jeg eller min søster ikke. Nogle andre gjorde det.

Hvad skete der, når I nægtede?

Lana: Når jeg sagde nej til at konvertere til islam eller bede på islamisk vis, blev jeg også slået.

I teorien vil IS dræbe dem, der nægtede at blive muslimer?

Mariam: I praksis slog de ikke kvinderne ihjel, fordi vi skulle bruges som sexslaver og sælges. Men mænd, der nægtede at konvertere, blev slået ihjel.

Andre kvinder, jeg har talt med, siger, at IS kom stoffer i deres mad?

Lana: De kom også stoffer i min mad. Det vidste jeg ikke i starten. Men det fandt vi ud af, fordi efter at have spist, blev jeg sløv og svimmel. Jeg var vågen, men ikke helt ved bevidsthed. Som om kroppen ikke var helt med, selvom jeg var vågen.

Hvorfor tror du, de gjorde det?

Lana: IS-folkene brugte stoffer, så de nemmere kunne optræde hensynsløse. Især ugifte kvinder fik disse stoffer. De vil gerne begå selvmord, fordi de ikke ville tvangsgiftes og konvertere til islam. For at få kvinderne væk fra selvmordstanker, kom IS stoffer i kvindernes mad.

Hvordan slap I ud af IS?

Mariam: Efter at IS havde misbrugt både mig og min søster, så sendte de os til et hus, hvor vores bror, som også var i hænderne på IS, befandt sig. Det var i Tel Afar.

Hvad skete der så?

Lana: Min bror sagde; ”Det bliver enten vores død her, eller også må vi stikke af. Det sidste kan kun være bedre end at være under IS’ fangenskab. Måske risikerer vi at dø, men her ender vi også med at dø.” Det lykkedes os at komme ud ad døren. Vi flygtede fra Tel Afar. Noget af vejen gik vi barfodet til et område. Til sidst kom vi til det kurdiske område, hvor IS ikke havde magten.

Er I glade for jeres tilværelse i Tyskland?

Mariam: Frygten er der stadig, når jeg ser de langskæggede mænd på gaden i Tyskland, for kunne det være IS? Men jeg føler mig mere tryg her, fordi der er ikke sket noget her.

Oplever I mareridt?

Mariam: Jeg har stadig mareridt. Det ligger så dybt i mig. Jeg har stadig slægtninge hos IS. Hele min familie blev taget til fange i august 2014, men efter de ni måneder blev den nærmeste familie befriet.

Har I planer om at vende hjem til Shingal?

Mariam: Jeg vil aldrig vende tilbage til Shingal eller Irak, for jeg kan aldrig føle mig tryg, for muslimske kurdere og arabere svigtede os. Jeg stoler ikke på omgivelserne.

Men nu går IS jo ned?

Mariam: Trods IS’ nedgang og retræte er mentaliteten stadig den samme i sunniområder i Vestirak. Folk tænker stadig på samme islamiske vis. Jeg kan ikke leve på den måde, for jeg er meget anderledes. Jeg vil blive i Tyskland, fordi selvom IS bliver udryddet, kan vi aldrig føle os trygge. Når vi er ezidier, ved vi godt, at islamister ikke er glade for os.

Del på sociale medier

Kommentér via Facebook

kommentarer